Vi har ikke mulighed for at henvende os til den enkelte, der måske er berettiget, og opfordre til at søge, da vi ikke kender det enkelte medlems løn. Derfor prøver vi her og når vi møder vores medlemmer at gøre dem opmærksomme på rabatten som en mulighed.
- Jens Pedersen, formand HK Handel Midt

 

   - Vi har indtil nu haft færre, der har søgt om rabat på deres kontingent, end vi havde regnet med. Så jeg kan kun opfordre vores medlemmer her i HK Handel Midt til at få søgt om nedsat kontingent, hvis de tjener under 28.200 kroner. For så skal de kun betale 300 og ikke 500 kroner i kontingent, forklarer JensPedersen:

   - Der er åbenbart brug for, at vi gør budskabet endnu tydeligere. For vi havde på forhånd forestillet os, at det netop var medlemmerne af Handel, der ville få mest glæde af muligheden for at spare 200 kroner hver måned.

 

Så nemt er det

Hvis du vil søge om det nedsatte kontingent, og mener, at du tjener under det nævnte beløb, så er det ganske nemt:

   - Vi har ikke mulighed for at henvende os til den enkelte, der måske er berettiget, og opfordre til at søge, da vi ikke kender det enkelte medlems løn. Derfor prøver vi her og når vi møder vores medlemmer at gøre dem opmærksomme på rabatten som en mulighed. Jeg håber derfor, at medlemmerne følger op på det og følger linket nedenfor. Her er det nemlig ret nemt at søge om rabatten., fortæller Jens Pedersen.

 

Links til relevante sider

Rabat - HK

Blanketguide - Find alle blanketter til a-kassen her - HK

 

Det med småt

Pension, fritvalg og tillæg, der ikke er faste, tæller ikke med ift. grænsen på 28.200 kroner.
Er du medlem af både fagforening og HK A-kasse, så er du omfattet af HK’s lønforsikring, uanset om du kan få rabat på dit fagforeningskontingent eller ej. Lønforsikringen er kollektiv og alle medlemmer af HK-fagforening og HK A-kasse betaler 55 kr. til den oven i kontingentet.
Når du får rabat på dit kontingent, er du forpligtet til at meddele HK, hvis din løn ændrer sig. Vi spørger dig derfor igen, når du skifter job, og kontakter dig desuden én gang om året for at følge op på, om du fortsat har ret til rabat. Genbekræfter du ikke at din indkomst fortsat er under indkomstgrænsen frafalder rabatten. 
 
Når du får rabat på dit kontingent, kan du blive udtaget til stikprøvekontrol af din månedlige løn. Hvis kontrollen viser, at du tjener for meget til at opnå rabat, bliver dit kontingent reguleret med øjeblikkelig virkning.