APV’en lyser rødt på stress og pres. Hvad gør din chef?
Ifølge en hel del af HK Privats medlemmer: Meget lidt.
For mange opgaver. Uklare forventninger. Uforudsigelighed. Uvished om jobbet. Det er nogle af de ting ved deres arbejde, som stresser HK Privats medlemmer, viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat.
Og samtidig oplever 38 % af dem også, at deres ledelse kun i lav grad eller slet ikke handler, når der så bliver opdaget et højt stressniveau blandt medarbejderne.
Og det er et stort problem. Tanja Kirkegaard er psykolog, har en ph.d. i stress og underviser i bl.a. arbejds- og organisationspsykologi. Hun forklarer, at:
- Netop måden en medarbejder bliver mødt af sin leder på, kan have betydning for, om de ender i en sygemelding eller ej. Hvis oplevelsen er, at man bliver affejet med, at det også er, fordi man er overengageret, eller om det ikke er noget på hjemmefronten, der i virkeligheden presser, så kan man som medarbejder have oplevelsen af til sidst ikke at have flere løsninger at trække på.
Derfor skal stress forebygges og løses på arbejdspladserne, mener næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen.
- Vi ved, at arbejdet kan have afgørende betydning for både at udvikle og afvikle stress. Derfor presser vi i HK Privat også på for, at vi kan begynde at tale om løsninger på arbejdspladserne for at forebygge, at så mange bliver ramt af alvorlig stress, siger Gitte Geertsen.
Det kunne eksempelvis være i form af obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere. Du kan læse mere om, hvordan HK vil forebygge stress her.
- Prisen for stress ...
Her får du psykolog Tanja Kirkegaards svar på, hvad der typisk skaber stress på vores arbejdspladser, hvilke advarselstegn du skal være opmærksom på - og hvornår en arbejdsplads håndterer stress på en god måde.
Hvad er de typiske årsager til, at arbejdet fører til stress?
Mange danske virksomheder har en udfordring med rammer og prioriteringer, som ikke altid er tydelige nok, og det kan skabe en vedvarende ubalance mellem krav og ressourcer. Og når man som medarbejder ikke kan nå det hele, kan det skabe en oplevelse af, at man ikke gør sit arbejde godt nok og ikke slår til fagligt.
Det kan have nogle negative afledte konsekvenser: Nogle begynder måske at lave skyggearbejde som en konsekvens, altså begynder at bruge deres fritid på arbejde for at nå det hele. Det kan man kun holde til en afgrænset periode. Samtidigt kan presset gå ud over arbejdsfællesskabet; man har ikke tid til at få hjælp og støtte eller læsse af hos kollegerne, som ellers netop kan være en væsentlig støtte i ens arbejde, og så kan det altså gå galt.
Hvilke røde flag bør man være opmærksom på både som medarbejder og som organisation?
Hvis man tager sig selv eller sin chef i hele tiden at sige ”i næste uge bliver det bedre”, men det vedvarende overarbejde eller pres ikke forsvinder relativt hurtigt derefter, skal man begynde at være obs på, at der sker noget uhensigtsmæssigt.
Det samme, hvis man er i en organisation, hvor der hele tiden er afbrydelser og hastesager. Andre tegn kan være, hvis der begynder at dukke mange konflikter op, drypvise sygemeldinger, eller at der er en høj personaleomsætning.
Hvad skal der til for, at vi får gjort op med stressudviklingen?
Det psykiske arbejdsmiljø skal simpelthen være tænkt ind i alle procedurer og praksisser, der er i organisationen. Det gælder både opgaver, ressourcer og deadlines, og at man følger systematisk op på, hvordan medarbejderne har det, og om der faktisk er mulighed for at handle på problemerne.
Vi ved, at der er langt mindre stress, færre konflikter, mindre mobning og lavere sygefravær på arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø bliver set som noget, man som medarbejder og ledelse er sammen om. Hvor det er lykkedes at få skabt et arbejdsfællesskab, hvor medarbejdere kan bringe løsningsmuligheder videre, og ledelsen lytter og justerer derefter.
Kort sagt har medarbejderne her et langt mere bæredygtigt arbejdsliv end i de virksomheder, hvor det er den enkelte, der har det dårligt, der skal gå til ledelsen og risikerer at blive set som det sårbare led.
Hvordan kan man som medarbejder være med til at løfte løsningerne i fællesskab?
Medarbejderne kender selv deres hverdag bedst og de konkrete udfordringer i arbejdet. Derfor kan det være værdifuldt, hvis man som team sammen undersøger, hvilke mønstre ser vi? Hvilke konsekvenser har det for os? Og hvilke løsninger kan vi se for os?
Det afgørende er, at medarbejderne ikke selv kommer til at sidde med ansvaret for at løse problemer, der handler om organisering, ressourcer eller prioritering. Der skal være et reelt samarbejde med ledelsen om, hvad der kan ændres, og hvordan problemet løses - og en klar prioritering, så man ikke som medarbejdergruppe sidder med det ansvar.
Hvis man har en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant, vil det også være en god idé at tage fat i dem og få hjælp til at få løst det i samarbejde med ledelsen.
Kilde: Psykolog Tanja Kirkegaard
Siger du eller dine kolleger også ”i næste uge bliver det bedre”? Det gjorde June - og det endte med en stresssygemelding.
Oplever du problemer med stress?