HK Klubben DISA Industries

Hvordan har coronakrisen påvirket jeres klubaktiviteter?

Coronakrisen ramte klubben lige fra første færd. Vi havde et arrangement planlagt 14 dage efter, Danmark blev lukket ned, og dette arrangement er stadig udestående. Eneste arrangement, det har været muligt for os at afholde, var vores årlige generalforsamling i november. Som blev afholdt med coronarestriktioner. Vi har gennem de sidste par år forsøgt at få en fast rutine i gang med en gang i kvartalet at mødes til frokost, da klubbens medlemmer er fordelt over fire etager og 10 afdelinger. Heller ikke dette har været en mulighed, da restriktioner for antallet af spisende i kantinen og fordelingen af frokosthold gjorde det umuligt at samles. Set i det positive lys har vi dog stadig holdt fast på en enkelt af vores traditioner: HK Klubbens uddeling af julegaver til medlemmerne. Godt nok faldt selve arrangementet til gulvet få dage før, det skulle afholdes, grundet karantæne blandt bestyrelsens medlemmer. Men gaverne blev fordelt efterfølgende og modtaget med glæde.

Har coronakrisen betydet noget for dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant?

Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg måttet slå et slag for firmaets ansvar for arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen. Det har til tider været svært, fordi anbefalinger og ”undtagelsestilstand” har været svære at flette sammen til en god løsning. Jeg har ofte måttet lægge øre til, at det, som står i Arbejdstilsynets vejledninger, blot er anbefalinger. Og at hjemsendelsen af medarbejdere sætter arbejdsmiljølovgivningen i ”undtagelsestilstand”, så der ikke er noget, jeg skal holde øje med.

Det skal tilføjes, at alle kontormedarbejdere havde tilladelse til at tage alt deres udstyr med hjem, så umiddelbart var der ikke problemstillinger under forårets hjemsendelser. Men efterårets anbefalinger om, at virksomhederne hver især skal sørge for den bedste løsning, har i mine øjne medført, at arbejdspladsen forblev på arbejdet, og flere medarbejdere har haft mange arbejdsdage hjemme uden de anbefalede arbejdsredskaber, fordi det var besværligt at skulle slæbe med frem og tilbage mellem arbejde og hjem. Hvis det for eksempel var forventet, at man havde to dage på arbejdet og tre dage hjemme, var det ofte for uoverskueligt at slæbe ekstraskærm, tastatur og kontorstol med hver gang. Hvilket nok har resulteret i, at mange har gjort, hvad de kunne, men ikke taget hensyn til deres eget helbred.

Jeg har dog lavet en vejledning til, hvordan man med få redskaber kan sidde korrekt og arbejde. Den blev sendt ud, da vi her i efteråret igen måtte se i øjnene, at der ville komme flere arbejdsdage hjemme. Men jeg har desværre ingen feedback på, om vores kollegaer har fulgt de gode råd.

Hvad er det mest ærgerlige, der er sket i din klub eller virksomhed som følge af coronakrisen?

Det, der kom bag på mig, og som jeg stadig finder ærgerligt, er, da firmaet valgte at gøre brug af statens mulighed for at hjemsende en stor gruppe medarbejdere mod lønkompensation. Ideen i sig selv er jo god, men desværre var der ikke fokus på, om nogle af de valgte medarbejdere (mig selv inklusiv) havde en særlig rolle i virksomheden. Fem ud af syv arbejdsmiljørepræsentanter var blevet udvalgt til at gå hjemme i en periode på op mod tre måneder. Vi meldte ud, at det stred mod lovens anbefalinger, men vi valgte alle fem at ”tage en for holdet” og være hjemme i en periode. Jeg gjorde det dog med besked om, at det skulle noteres, at jeg havde gjort opmærksom på problemet, og at det skulle informeres ud, at hverken jeg eller mine kolleger kunne stå til ansvar for arbejdsmiljøet i den periode, samt at ansvaret lå hos vores øverste arbejdsmiljøleder. Hvilket også blev oplyst og godkendt.

Hvad synes du eventuelt, du har lært af krisen?

Jeg synes, der skal mere fokus på arbejdsmiljøet på kontorerne, hvad enten der er tale om arbejdspladsens lokaler eller hjemme. Flere krav skal nedskrives, så det ikke er op til fortolkning blandt virksomhedernes ledelse. Det vil i sidste ende gøre arbejdet nemmere for mange arbejdsmiljørepræsentanter.