Regler om rådighedsløn

Tjenestemændenes ret til rådighedsløn er beskrevet i tjenestemandsloven.

Af loven fremgår det, at en tjenestemand kan afskediges med rådighedsløn, hvis to grundlæggende forudsætninger er opfyldt. Det er således et krav, at den pågældende tjenestemand

• afskediges, fordi ændringer i virksomhedens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og han
• ikke kan anvises anden passende stilling.

Førsteprioritet i tjenestemandsloven er med andre ord, at overtallige tjenestemænd skal tilbydes en anden passende stilling inden for deres ansættelsesområde, hvis deres stilling nedlægges.

Først når dette ikke er muligt, vil den pågældende tjenestemand blive afskediget med rådighedsløn i tre år som beskrevet i tjenestemandslovens § 32.

For en lille gruppe tjenestemænd gælder det i øvrigt i denne situation, at de ikke vil blive afskediget med rådighedsløn, men derimod ventepenge. Det gælder de tjenestemænd, som blev ansat i deres stillinger før 1. juli 1969. Disse tjenestemænd er berettiget til ventepenge i fem år, hvis de pågældende stillinger nedlægges. I de første tre måneder udgør ventepengene den pensionsgivende løn og i resten af perioden 2/3 af den pensionsgivende løn.

Rådighedslønnens størrelse

I tjenestemandsloven angives rådighedslønnens størrelse som "den hidtidige løn", og det svarer i praksis til den sidst udbetalte løn samt eventuelle fast påregnelige tillæg, som tjenestemanden hidtil har fået udbetalt.

Lovens "´§ 32 stk. 1 lyder helt nøjagtigt "En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltnings organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer din hidtidige løn i 3 år".

Siden trafikvirksomhederne i 1997 begyndte at afskedige tjenestemænd med rådighedsløn i større antal har der dog ikke været enighed om, hvad der skal forstås ved den "hidtidige løn" og "fast påregnelige tillæg".

HK Trafik & Jernbane derfor ført en række sager ved domstolene, som har handlet om, hvorvidt tillæg skulle medregnes i rådighedslønnen. I langt de fleste sager fik HK ret. Den første sag om tillæg blev afgjort i 1999 og handlede om det såkaldte "færgetillæg", som skibsofficerer fik udbetalt hver måned. Landsretsdommen betød en efterbetaling af millioner af kroner til de afskedigede medlemmer. 

Siden 1999 har der været ført sager om merarbejdstillæg, rådighedstillæg, særlige tillæg, tjenestefordelertillæg, tillæg for koordinerende hold, kostpengetillæg, fleksibilitetstillæg, tillæg for rådighedsvagt samt tillæg for funktion i højere lønramme. Og i efteråret 2007 afgøres yderligere en sag ved Højesteret. Sagen handler om medregning af "særlige  ydelser".

Tillæggenes størrelse har varieret fra nogle hundrede kroner op til cirka 9.000 kroner om måneden. Derfor har det for mange medlemmer handlet om efterbetaling af store summer for den treårige periode. Derfor er det for alle, der afskediges med rådighedsløn, en rigtig god ide at få tjekket, om eventuelle tillæg skal medregnes i rådighedslønnen.

Mistet ret til rådighedsløn
I forbindelse med retten til rådighedsløn er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes nogle situationer, hvor tjenestemanden kan miste denne ret.

Det gælder, hvis tjenestemanden:

- ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage jvf. tjenestemandslovens § 12 og 13

- er fyldt 65 år

- har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder

- på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en anden passende stilling inden for sit ansættelsesområde, som tjenestemanden efter tjenestemandslovens § 12 og 13 ville have pligt til at overtage

Hvis én af disse situationer indtræfer i løbet af den treårige periode vil det ligeledes betyde ophør af retten til rådighedsløn. I så fald vil udbetalingen af rådighedsløn ophøre fra den 1. i måneden efter den opnåede pensionsalder, tidspunktet for genansættelse med videre.

Rådighedsløn kan standses
En tjenestemand kan komme ud for, at retten til rådighedsløn ikke ophører, men at udbetalingen af rådighedsløn derimod standses helt eller delvist.

Det sker, hvis den afskedigede tjenestemand på rådighedsløn efter eget initiativ opnår:

- ansættelse som tjenestemand efter tjenestemandslovens §4 i en stilling, han/hun ikke har pligt til at tage efter reglerne om omplacering/forflyttelse i tjenestemandslovens § 12 og 13.

- ansættelse på andre vilkår inden for det offentlige, det vil sige for eksempel på enten overenskomstvilkår eller med individuel kontrakt. Det offentlige skal i denne sammenhæng fortolkes meget bredt, da begrebet også omfatter stats- og kommunegaranteret virksomhed. 

- ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne. 

Grænsen mellem offentlig og privat virksomhed er dog ikke fuldstændig klart defineret. Derfor er det vigtigt at undersøge, om en virksomhed betragtes som offentlig eller privat, inden man tager job der. Man kan eventuelt spørge Finansministeriet eller i HK Trafik & Jernbane, hvis man er i tvivl.

Job i Rådighedsperioden
Hvis en tjenestemand på rådighedsløn selv søger eller får job i en offentlig virksomhed, er den pågældende stadigvæk pr. definition på rådighedsløn og optjener derfor pensionsanciennitet indtil udløbet af rådighedslønsperioden, men et beløb svarende til lønnen i det nye job vil blive trukket fra rådighedslønnen.

Hvis lønnen i den nye stilling er mindre end rådighedslønnen standses udbetalingen af rådighedslønnen kun delvist, da en afskediget tjenestemand på rådighedsløn aldrig kan få mindre end rådighedslønsbeløbet udbetalt.

Er der tale om en stilling i en privat virksomhed berøres rådighedslønnen ikke. 

Man har i øvrigt selv pligt til at meddele dig rådighedslønsudbetalende myndighed om ansættelse i en offentlig stilling med henblik på, at udbetalingen af rådighedslønnen helt eller delvist standses. 

Genansættes tjenestemanden på arbejdsgiverens initiativ, medfører det, at rådighedslønsperioden helt afbrydes. Vedkommende er dermed igen tjenstemand på arbejde og dermed berettiget til en ny treårig rådighedslønsperiode, hvis hanne eller hun igen bliver overtallig på grund af stillingsnedlæggelse. 

Ferie, pension og rådighedsløn
En afskediget tjenestemand på rådighedsløn får ved overgangen til rådighedsløn udstedt et feriekort på optjent ferie fra det foregående ferieår- Feriekortet attesteres af social- og sundhedsforvaltningen i den pågældende bopælskommune.
Der optjenes ikke feriepenge i rådighedslønsperioden. Men ved genansættelse er man berettiget til at afholde fuld ferie med løn i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvori genansættelsen sker. 

I perioden, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn eller ventepenge optjenes pensionsalder. Hvis man ikke er blevet genansat i en passende tjenestemandsstilling inden udløbet af perioden med rådighedsløn eller ventepenge, er man berettiget til den herefter optjente pension efter de almindelige regler, det vil sige egenpension eller opsat pension - afhængig af ansættelsestiden. 

Tjenestemandensloven om afsked og rådighedsløn
Uddrag af tjenestemandsloven med de vigtigste regler om afsked af tjenestemænd om rådighedsløn.

§12, stk 1: Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste dig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling. 

§12, stk 2: Såfremt ændringer i forvalgtingens organisation eller arbejdsform før det nødvendigt, kan det med tilslutning af det i §13 omhandlende nævn pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige ansættelsesområde,  i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.

§32, stk 1: En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år.

§32, stk 4: Der ydes ikke rådighedsløn til den, der:

1: ansættes i eller får anvist en anden passende stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §12 og 13.

2: er fyldt 67 år

3: har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller

4: på afskedigelsestidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter § 12 og 13 ville have pligt til at overtage.