Motion på arbejdspladsen

Sådan får du bevægelse ind i arbejdsdagen

Vi skal huske at blive forpustede flere gange om dagen. Men det vigtigste er, at man jævnligt kommer op af stolen på arbejdspladsen, så de belastende arbejdsstillinger og gentagne bevægelser ikke sætter sig som invaliderende nedslidning og sender os hjem i sygesengen.

Af Michael Bech

Det kan godt være, at du som kontoransat eller laborant ikke klatrer på stilladser eller løfter på tunge poser med mørtel. Men det stillesiddende arbejde er ved at udvikle sig til en af de største sundhedstrusler i vores del af verden.

Håndværkeren og den ansatte ved byggeriet har trods alt fået fokus på det fysiske arbejdsmiljø og gør i stigende grad brug af fornuftige hjælpemidler. Men der er ikke i samme grad opmærksomhed på det stillesiddende arbejde. Rigtig mange HK Stat-medlemmer oplever da også, at sliddet på kroppen bliver mere udtalt på grund af for få pauser, for lidt bevægelse samt mange gentagne nedslidende arbejdsrutiner. 

LÆS OGSÅ: Hvert skridt tæller, men husk at blive forpustet (Sundhedsstyrelsen)

Ifølge undersøgelser fortsætter stigningen i sygefravær på grund af nedslidning trods forsøg på at ændre tendensen. 20 procent af danskerne var i 2000 ramt af kroniske smerter, mens tallet i 2017 var vokset til 29 procent. Samtidig stod kroniske smerter i 2015 for 20 procent af danske sygedage. En stigning i arbejdspresset for HK Stats område gør heller ikke noget godt for den negative tendens.

Udover de personlige omkostninger for den ramte medarbejder, mister arbejdspladsen produktivitet, mens omkostningerne for samfundet til behandlinger, erstatninger og eventuel pleje bliver voldsomme i det lange løb.

”Der skal bevægelse til”

Løsningen er ikke en håndfuld smertestillende piller om dagen eller nye smarte ergonomisk afstemte kontorstole. Løsningen er at passe bedre på dig selv og din krop, inden den rammes af nedslidning. Og det kan du heldigvis gøre gennem konsekvens og nogle faste rutiner på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Betina Halbech mener, at lederne bør gå forrest i forhold til at få indført faste rutiner med bevægelse i løbet af arbejdsdagen. 

Det vigtigste er, at du husker at komme op – og lidt væk – fra det stillesiddende arbejde mindst en gang i timen på jobbet. ’Bevægelse’ er det store mantra. Sørg for at blive forpustet flere gange om dagen. Det er mindre vigtigt, om du går en tur rundt om bygningen, laver nogle elastik-øvelser sammen med kollegerne eller tager en hurtig tur ned i stuen og op igen på trapperne til 4. sal. Det vigtige er, at du bevæger dig.

LÆS OGSÅ: Tema: Den usynlige nedslidning

- Det behøver ikke være sveddryppende fitness-øvelser på kontoret. Men der skal bevægelse til for at undgå smerter, gener og nedslidning, når man er stillesiddende medarbejder det meste af dagen. Det er påvist gennem forskning, at bevægelse har en positiv helbredsmæssig effekt, når man sidder ned i arbejdstiden. Så find de huller i arbejdsdagen, hvor der er mulighed for at stå op ved bordet, gå en tur, tag trappen og gør det gerne sammen med kolleger, siger Betina Halbech, arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat.

Ryg, skuldre og nakke er udsatte

Forskning viser, at når kroppens store muskelgrupper er inaktive, går det ud over blodcirkulationen og iltoptagelsen. Det kan føre til flere forskellige livsstilssygdomme. Derfor giver det også rigtig god mening, at få bevægelse flere gange om ugen via små øvelser for skuldre, øverste del af ryggen og armene, pointerer arbejdsmiljøkonsulenten.

LÆS OGSÅ: DA: Det offentlige skal forbedre de ansattes sundhed

- Det handler om at etablere nogle gode vaner for bevægelse – og meget gerne nogle øvelser med elastik – i løbet af arbejdsdagen. Hvis den vane er sammen med kolleger, giver det noget ekstra socialt, og der er et mere fælles forpligtende ansvar for at etablere frirummet til bevægelse, siger Betina Halbech.

LÆS OGSÅ: Fastholdelse via styrketræning

Arbejdsmiljøkonsulenten er bevidst om, at voksne mennesker grundlæggende har svært ved at ændre vaner. Men man kan få stor positiv effekt ud af at gennemføre faste rutiner for bevægelse et par gange om dagen. Og samtidig sørge for at udbygge det med fælles øvelser med kollegerne et par gange om ugen. De vaner er ifølge Betina Halbech vigtige at få indført på HK Stats arbejdspladser, og lederne må ifølge hende gerne gå forrest.

”Et markant løft i velvære”

Så der skal med andre ord ikke så meget til for etablere nye vaner, der skaber en større positiv forandring for den enkelte i det personlige overskud og velvære. Det har centermedarbejder på Dansk Røde Kors Center Avnstrup, Peter Hugo Jensen, fundet ud af på forskellige arbejdspladser.

- Jeg har tidligere som idrætsinstruktør og befalingsmand erfaret, hvordan selv ret begrænset fysisk bevægelse kan få blodet til at rulle og fjerne affaldsstoffer i vores krop. Så den mindste smule bevægelse, man kan lægge ind i arbejdstiden, er givet rigtig godt ud, når den fysiske form skal forbedres, siger Peter Hugo Jensen, som er medlem af HK Stat.

LÆS OGSÅ: Stress: Der findes ikke hurtige løsninger

Han betoner, at det kun kan være godt at få gang i bevægelsen og blodomløbet. Og det kræver ifølge ham ikke sveddryppende stroppeture. Hvis blot man i nogle få daglige pauser fra skrivebordet kan bevæge sig så meget, som det er muligt for en selv, kan det give et markant løft i fysisk og psykisk velvære.

Små skridt til mere trivsel: Se de gratis muligheder

Jørgen Uldall-Ekman har en mission om at få flere til at se og bruge de mange muligheder for gratis motion i hverdagen. Og så vil han have HK Stat til at arbejde for at få fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen med henblik på at fremme det gode arbejdsliv.

Af Ingelise Egeberg

Bestyrelsesmedlem i HK Stat Midt Jørgen Uldall-Ekman mener, at bevægelse skal være en naturlig del af stressforebyggelse fremover. 

De fleste af os har formentlig hørt om Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Mange kender nok også den dårlige samvittighed, der følger med et fitnessabonnement, der blev købt i god tro, men som mest af alt bare suger penge ud af budgettet hver måned.

Men sådan behøver det ikke at være. Der er nemlig masser af muligheder for gratis motion, hvis man ser sig om og tænker lidt kreativt. Det mener Jørgen Uldall-Ekman, rekrutteringskonsulent i Workindenmark og medlem af bestyrelsen i HK Stat Midt. Desuden har han i en del år arbejdet som instruktør og manager i fitnessbranchen.

- Den halve times motion om dagen kan man sagtens få i hverdagen og tilmed helt gratis. Det kan fx være i forbindelse med, at man tager frem og tilbage på arbejde, siger han og nævner et eksempel fra sin egen hverdag som togpendler mellem Slagelse og Odense:

- I stedet for at stå stille og fryse, når jeg venter på toget en kold vintermorgen, så går jeg frem og tilbage på perronen. Ligesom jeg ofte tager et par ture op og ned ad trappen. Hvis toget er forsinket i 20 minutter, så har man jo næsten allerede fået sin halve times motion dér.

Jørgen Uldall-Ekman fortæller med energi i stemmen, og man fornemmer, at han heller ikke sidder stille, når han taler i telefon.

Konkurrencer styrker fællesskabet

Når man er mødt på arbejde, er der også mange oplagte måder at få sin daglige bevægelse på, forklarer Jørgen Uldall-Ekman. Som kolleger kan man melde sig til de kampagner, som jævnligt bliver udbudt til arbejdspladser, eksempelvis Tæl Skridt eller Vi cykler til arbejde.

- Hos os er vi med i skridtkampagnen to gange om året. Alle kan være med, og når vi deltager i konkurrencer sammen, styrker det også vores sociale fællesskab.

Derudover hiver Jørgen og hans kolleger hver dag nogle minutter ud af arbejdstiden til fælles aktivitet efter konceptet Tabata, som er øvelser til musik. Ifølge træningsmediet I Form er Tabata sammensat af et antal intervaller, hvor ét interval består af at udføre en øvelse i 20 sekunder og derefter holde 10 sekunders pause. Og det er der grønt lys til fra arbejdsgiveren, fortæller han.

- Vores ledere bakker op om det, da de gerne vil have, at vi får rørt os hver dag. I selve arbejdstiden er der også mulighed for bevægelse og dermed ny energi til hjernen, hvis man er opmærksom på at tænke det ind, fremhæver Jørgen Uldall-Ekman.

Det kan være at holde møder som walk and talk, eller at rejse sig op og gå lidt rundt, når man undervejs i et møde skal summe med sidemanden.

Selv de mindste ting har effekt

Jørgen Uldall-Ekmanns interesse for gevinsterne ved fysisk aktivitet bunder i mange års erfaring som eliteidrætsudøver. Men han har ingen intentioner på andres vegne om, at de skal kunne det samme som ham. Det understreger han kraftigt.

Fordele ved fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet kan bl.a. forebygge hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft samt give bedre trivsel.
Alle mennesker kan forbedre deres helbred ved at bevæge sig regelmæssigt, også selvom de ikke har været fysisk aktive før. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår forbedringer på helbredet.
Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det kan være ustruktureret aktivitet og mere bevidst målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet kan med andre ord godt indgå som en del af hverdagen og ens sædvanlige gøremål.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

- Min pointe er, at der ligger så mange muligheder foran os for at få fysisk aktivitet ind i hverdagen, og at det handler om at få øje på dem. Selv de bittesmå ting, for de har også en effekt, siger han.

Som fagpolitisk aktiv ligger fordelene ved motion i arbejdstiden Jørgen Uldall-Ekman meget på sinde. Det gjorde han opmærksom på fra talerstolen, da han deltog i HK Stats kongres 10.-11. juni som delegeret for HK Stat Midt. Et indlæg, som han fortæller, at han efterfølgende fik mange positive reaktioner på fra andre kongresdeltagere.

- Når vi skal fastlægge, hvad HK skal gøre de næste 4 år for at nedbringe stress og fremme det gode arbejdsliv, er det oplagt at tænke bevægelse ind. Mange HK Stat-medlemmer har stillesiddende arbejde og deltager i mange møder. Der findes masser af forskning, der viser, hvordan motion kan reducere stress, minimere risikoen for demens og ligefrem højne ens IQ. Det vil jeg gerne have, at vi som fagforening får meget mere fokus på, siger han.

Motion i arbejdstiden: Anerkend kvinders hormonelle udfordringer

49-årige Camilla Skånstrøm Dall er som udgangspunkt tilhænger af motion i arbejdstiden, men savner åbenhed om de begrænsninger, kvinder kan opleve i forbindelse med menstruation og overgangsalder. Ny politisk udmelding om fokus på kvindesygdomme giver hende håb.

Af Ingelise Egeberg

På HK Stats kongres i juni 2024 gik Camilla Skånstrøm Dall på talerstolen med sit budskab om, at trods den gode vilje er mange kvinder udfordret af hormonelle tilstande i forhold til at dyrke motion i kollegafællesskaber. Foto: KU

Alene tanken om, at en gruppe kolleger eller ledelse inviterer til fælles motion på arbejdspladsen, er nok til at gøre Camilla Skånstrøm Dall, laborant på Københavns Universitet, utryg. Det er ikke fordi, hun har noget imod initiativer til sociale aktiviteter, eller at hun benægter gevinsterne ved at røre sig. Det er fordi, hun oplever, at årsagen til hendes forbehold er belagt med tabu.

- Jeg ville selvfølgelig sige ja og være med, hvis jeg blev spurgt, for jeg mener ikke, at jeg kan stille mig op og sige, at fælles motion er et dårligt initiativ. Men jeg ville føle, at jeg fik det påduttet, og det ville gøre mig ked af det og frustreret, siger hun.

Frustrationen bunder blandt andet i frygten for, at hendes hormonelt betingede smerter i led og muskler forværres. For hun oplever ikke, at smerterne bliver mindre ved at dyrke motion. Tværtimod. Ligesom vand i kroppen, sved- og lugtproblemer, kramper og migræne kan være en begrænsning for at deltage.

- Frem for at blive påduttet at motionere, fx hvis nogen siger; ’nu skal vi alle sammen lave yoga’, og ’det er så sundt for dig at være med’, så vil jeg faktisk hellere have fri en halv time tidligere og komme hjem og slappe af, siger Camilla Skånstrøm Dall.

Selv oplever hun i øjeblikket at have smerterne under kontrol ved hjælp af hormonbehandlinger.

- Men jeg taler også for andre kvinder, som jeg ved har det hårdt gennem livet og i overgangsalderen, siger hun.

Vi kan ikke ’bare’ gøre det

Camilla Skånstrøm Dalls erfaring er, at mange kvinder rundt om på arbejdspladserne har det som hende, men at få ved det, fordi ingen taler højt om det.

- Vi er desværre mange som på grund af menstruation og overgangsalder enten ikke har mulighed for at deltage på samme niveau eller føler sig krænket ved at skulle stille op i flok for at motionere, siger hun og nævner som eksempel, at blot forventningen om, at man tager sine sko af, kan være grænseoverskridende for nogle.

- Jeg siger ikke, at man ikke skal motionere. Det, jeg opponerer mod, er når der ligger et pres og en forventning om, at alle bare kan gøre det. Det er vi mange, der ikke bare kan, siger Camilla Skånstrøm Dall, som også er arbejdsmiljørepræsentant.

Hendes ønske er at få skabt åbenhed om, at gener som muskelbesvær og -smerter ikke nødvendigvis bunder i, at man er i dårlig form, men også kan skyldes hormonelle tilstande.

- Min pointe er, at motion er godt, men vi er ikke allesammen ens, og vi skal have brudt det tabu, der er omkring menstruation og overgangsalder i forbindelse med motion på arbejdspladsen.

Politikere vil kaste lys over kvindesygdomme

Et skridt på vejen, som glæder Camilla Skånstrøm Dall, er, at der for nylig er kommet politisk opmærksomhed på problematikker som følge af de sygdomme, der kun rammer kvinder.

I en artikel i Berlingske den 4. juni 2024 fremgår det, at flere folketingsmedlemmer kræver øget fokus på at sikre større forståelse og bedre behandling af kvinder i overgangsalderen og af kvindesygdomme generelt. Et af dem er Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet.

- Der er mange kvinder, der lider. Det er også tydeligt, at der mangler både forståelse for og forskning i kvinders sygdom. Der er behov for øget viden overalt i samfundet, og når man også ser, hvordan det presser kvinder i deres erhvervskarriere, er det selvfølgelig noget, vi er nødt til at handle på politisk, siger hun til avisen.

De politiske udmeldinger giver håb for større åbenhed om kvinders hormonelt betingede sygdomme både i forhold til motion og i arbejdslivet generelt, mener Camilla Skånstrøm Dall.

- Det er godt, at der endelig sker noget. For ligestilling får vi først, når tabuet stopper, og vores særlige udfordringer ikke længere bliver negligeret.

Sæt dig på kontorcyklen, mens du arbejder

Mange HK-ansatte i staten er ramt af daglige smerter som følge af fastlåste arbejdspositioner foran skærm og bord. Den langsomme nedslidning af kontorkroppen ender med mange og ofte lange sygemeldinger for kontoransatte. Men måske kan et par daglige cykelture foran skærmen løse nogle af problemerne.

Af Michael Bech

Kontorfuldmægtig Lone Lehmann træner på kontorcyklen, når hun har problemer med sit knæ. Privatfoto

Den ser lidt fremmed ud i kontorlandskabet. Men kommentarerne og de små drillerier fra kollegerne er hurtigt forstummet. Og selv om den kræver en smule tilvænning, så finder brugerne hurtigt ud af at styre hen til skærmen med et stykke arbejde, mens de falder ind i rytmen og det lette tråd på kontorcyklen.

- Kontorcyklen er værd at anbefale. Alle kan sætte sig på cyklen og bevæge benene. Og man kan tage modstanden helt af, hvis man vil. Erfaringen er, at der ikke kommer noget godt ud af ikke at gøre noget. Alt er bedre end ingenting, når det kommer til bevægelse, siger Lone Lehmann, som er kontorfuldmægtig på Syddansk Universitet (SDU) i Odense.

Selv om den slags aktivitet mest hører til på cykelstierne, så flytter den altså nu også ind på kontorerne. Kontorcyklen bliver afprøvet og brugt som et nyt våben mod de smerter i bevægeapparatet, som kontoransatte oplever i en hverdag, hvor bevægelse bliver glemt eller fravalgt.

- Jeg bruger kontorcyklen, når jeg har problemer med knæet. Men det er selvfølgelig ikke alle opgaver, man kan ’køre til’ på cyklen. Jeg bruger den meget til digitale møder, ved mailovervågning og til andre rutineprægede arbejdsopgaver. Det skal trænes til at blive en vane at træde rundt – ellers går man i stå på cyklen, siger Lone Lehmann.

Begyndte som genoptræning

Arbejdspladsen har tidligere lanceret initiativet ’SDU bevæger sig’, som blandt andet gør brug af eksempler på intelligent træning for skuldre og nakke. Det opfatter Lone Lehmann og kollegerne som ’god inspiration’.

”Træning har god effekt i forhold til at forebygge skader og smerter, men træning har samtidig også positiv effekt på allerede eksisterende smerter. Alligevel er træning på arbejdspladserne så godt som ikke-eksisterende. Der er positive resultater af kortvarige træningsindsatser, men på trods af disse mister medarbejderne ofte interessen og stopper med træningen efter en til to måneder.
Selv om det i sidste ende kun er medarbejderen selv, der kan tage ansvaret for eget helbred, har arbejdsgiveren et stort ansvar for at give plads til, at medarbejderne kan lave fysisk træning i løbet af arbejdsdagen og i tilknytning til arbejdspladsen.”

Karen Søgaard, professor i arbejds- og miljømedicin på SDU og leder af forskningsenheden Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet

- Vi prøver at lægge bevægelsen i faste rammer. Der er nogle ’ambassadører’, der typisk går forrest og kommer med gode idéer til øvelser. Hvis ikke, det er på plads, er der stor risiko for, at samværet omkring lidt træning forsvinder helt. Når der er lidt for travlt, bliver der ikke tid til at samles omkring bevægelse. Og det er ærgerligt, for så går det ud over de overbelastede skuldre, siger HK’eren, som mener, alle ansatte burde have mulighed for at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen.

Kontorcyklen kom første gang i spil på SDU i 2019, hvor en af Lone Lehmanns tidligere kolleger havde fået smadret sit knæ ved en ulykke. Og han havde brug for noget genoptræning, som han blandt andet foretog på jobbet, mens han brugte kontorcyklen.

- Vi andre syntes, at det var oplagt til at opretholde bevægelse, mens vi sad stille og arbejdede. Og det hjalp på mit dårlige knæ at bruge cyklen under hæve-sænke-bordet et par gange om dagen. Siden har det bredt sig, og andre har også fået glæde af cyklen. Nu er der to kontorcykler i mit nærområde, siger Lone Lehmann.

Brug for ny kultur omkring bevægelse

Der findes forskellige modeller og typer af kontorcykler. Hos Susan Aagaard Petersen, som er studielektor i kinesisk ved Københavns Universitet, er der påmonteret et lille bord på kontorcyklen, men ellers er princippet det samme.

Kontorcyklen fås i flere varianter. Studielektor Susan Aagaard Petersen har valgt en model med påmonteret bord. Foto: Michael Bech

- Jeg får en del andet bevægelse i løbet af dagen, men jeg ville gerne være med til at afprøve den. I begyndelsen var det svært at koordinere bevægelsen, når jeg skulle koncentrere mig og cykle samtidigt. Men det lærer man hurtigt – og nu tænker jeg slet ikke over det, siger Susan Aagaard Petersen.

Hun mener, det er en udfordring at få tilstrækkeligt med bevægelse ind i dagligdagen, mens alt for mange ’sidder’ for meget ved hver sin arbejdsstation. Derfor ønsker hun en ny kultur indført omkring bevægelse på jobbet.

”Det er ikke noget ’bevægelsestyranni’”

- Vi skal kollektivt holde hinanden op på, at vi skal huske vores pauser – og så skal vi huske at bevæge os i arbejdstiden, så vi ikke bliver nedslidte og får skader i skuldre og led. Vaner er svære at ændre, men det kan vi ved at arbejdspladsen lægger op til, at kollegerne sammen udfører øvelser i en pause. Og så kan kontorcyklen være en let og effektiv del af den daglige bevægelse, siger studielektoren.

Kontorcyklerne er ikke fjerlette som Jonas Vingegaards, men de skal heller ikke forcere høje bjerge, og du risikerer ikke farlige styrt. De står på brede fødder og kan rulles i position under bordet foran skærmen. Det er samtidig muligt at bevæge pedalerne rundt helt uden modstand, mens du koncentrerer dig om skærmarbejdet.

- Der skal mere volumen til, før øvelser bliver en del af arbejdsdagen. Det skal ikke blot være den enkelte ’mærkelige’ person, men en fælles flok kolleger, der bevæger sig på jobbet. Flere kolleger har virkelig brug for både fællesskab og mere bevægelse. Der er ikke tale om noget ’bevægelsestyranni’, men om let motion, vi alle har behov for, siger Susan Aagaard Petersen.

”Låst fast i anstrengt arbejdsposition”

Niels Andersen er direktør i firmaet LCP2020, som har leveret den type kontorcykel, Susan Aagård Petersen og andre på Københavns Universitet benytter. Han ønsker sig at få mange flere kontorcykler sendt til afprøvning på danske arbejdspladser for at få de ansatte med på idéen.

- Det handler jo egentlig ikke om at komme i god form. Men mere om at få bevægelse ind i den del af arbejdsdagen, hvor du sidder låst fast i en anstrengt arbejdsposition. Her er kontorcyklerne en god hjælp til bevægelse, og brugerne har kun ros til overs for dem. Men der er ikke nær nok af dem ude på kontorerne, siger Niels Andersen.

Firmaet fungerer som agentur for den skandinaviske importør af en ny type kontorcykler, der i øjeblikket forsøges afprøvet på danske arbejdspladser. Målet er at få udstyret kontorcyklerne med en app, der gør det nemmere for brugerne at se de personlige indstillinger og historikken for brugen af cyklerne.

HK Stats næstformand: Win-win at få bevægelse ind i overenskomsten

Ulla Moth-Lund Christensen ser gode muligheder i at få indført ret til bevægelse i arbejdstiden via overenskomsten. Men hun understreger, at deltagelse skal være frivillig, og at det aldrig må føre til pres på den enkelte medarbejder.

Af Ingelise Egeberg

HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen er optaget af, at bevægelse på arbejdspladsen kan styrke relationer mellem kolleger. Foto: Sif Meincke

I en travl hverdag på jobbet er ens fysiske aktivitet i værste fald begrænset til turen hen til toilettet eller kaffemaskinen og tilbage til arbejdsstationen. Selv om vi godt ved, at stillesiddende arbejde svækker sundheden og er årsag til smerter, kan en stor opgavebyrde betyde, at man prioriterer at få mest muligt fra hånden for at komme til bunds i dagens bunker.

Dertil kommer, at manglen på pauser reducerer evnen til at tænke klart og koncentrere sig. Ydermere kan en komprimeret arbejdsdag betyde mindre kontakt til kolleger og ringere pleje af relationer.

Derfor er der god grund til at tænke bevægelse i arbejdstiden ind som et element i kommende overenskomster, mener HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen.

- Jeg kan sagtens forstille mig, at overenskomstparterne kunne indgå en aftale, som giver mulighed for at bruge fx en time om ugen på fysisk aktivitet i arbejdstiden. Da vi jo ved, at bevægelse både fremmer sundheden og forebygger sygdom, vil sådan en ordning være win-win for begge parter, siger hun. 

Hun tror også, at hvis man som medarbejder oplever, at det er legitimt at gå en tur fx sammen med en kollega, vil der være større incitament for at sætte opgaverne på pause til fordel for luft til hjernen, gang i kroppen og mulighed for at styrke kollegiale relationer.

Motion må aldrig blive en pligt

Men uanset, om bevægelse i arbejdstiden er en overenskomstaftalt ret eller et lokalt tiltag, må det under ingen omstændigheder være en ordning, der lægger pres på den enkelte medarbejder, understreger Ulla Moth-Lund Christensen. 

”Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler meget om at fremme en kultur med gode vaner. For eksempel, at man sammen med kollegerne bruger 10 minutter på småøvelser lige inden frokosten, eller når der er brug for en kort pause om eftermiddagen.”

Lars Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

- Ingen tvivl om, at bevægelse er godt for rigtig meget. Men ordningen skal være et tilbud og ikke en pligt. Vi skal være opmærksomme på, at ikke alle har fysikken eller lysten til at deltage, og de ville i givet fald opleve det som et ubehageligt pres. Vi skal huske, at sundhed både rummer det fysiske og det psykiske aspekt, siger næstformanden.

Generelt anbefaler Ulla Moth-Lund Christensen, at bevægelse bliver tænkt ind, hvor det er muligt i løbet af en arbejdsdag. Det kan være i form af stående møder, walk and talk eller en lille gåtur i kaffepausen – gerne med en kollega under armen.  

Links til viden og apps med øvelser