Barsel

Alt om barsel, når du er ansat i en kommune eller region

Hvis du er ansat i en kommune eller region, er du særligt godt stillet, når du skal holde orlov for at være sammen med dit barn. Din overenskomst sikrer nemlig, at du f.eks. kan gå på graviditetsorlov med løn 8 uger før termin, hvor andre først kan gå på barsel 4 uger før forventet fødsel.

nyfødt baby gaber hos sin mor.

Arkivfoto: Shutterstock

Barselsloven giver dig nogle grundlæggende rettigheder, når du skal på barsel, men er du ansat i en kommune eller region, er du særligt godt stillet, når du skal holde orlov for at være sammen med dit barn. Der er også ekstra fordele for faren/medmoren, som er kommunalt ansat. De har nemlig mulighed for at gå på forældreorlov med løn – det har mor i øvrigt også.

Din barsel

Barselsloven indeholder en 24-24 orlovsmodel, der indfører en individuel og ligedeling af retten til barselsdagpenge efter fødslen med 24 uger til hver af forældrene. 

Det er samtidigt besluttet, at der øremærkes 11 uger til hver forælder. De resterende 13 uger kan overdrages mellem forældrene og skal afholdes, inden barnet fylder 1 år, med mindre der aftales udskydelse af orlov, indtil barnet fylder 9 år. NB! Lønretten kan ikke overdrages.

Orlov ifølge loven 

Barselsloven fordeler barslen mellem mor og far/medmor således:

Mor

  • Øremærket orlov 2 uger
  • Overførbar orlov 13 uger
  • Øremærket orlov 9 uger.

Far/medmor

  • Øremærket orlov 2 uger
  • Overførbar orlov 13 uger
  • Øremærket orlov 9 uger.

Læs mere om de grundlæggende regler i lovgivningen om barsel.

Du får løn under barsel

Er begge forældre ansat i en kommune eller region, er det muligt at holde orlov med løn i 46 uger tilsammen.

Mors orlov

Graviditetsorlov: 8 uger før forventet fødsel
Barselsorlov: 2 uger, der skal afholdes lige efter fødslen + 8 uger, der skal afholdes efter fødsel*
Forældreorlov: 10 uger

* De 8 uger kan også afholdes af far, hvis mor har overdraget.

 

Fars orlov

Fædreorlov: 2 uger i tilknytning til fødslen
Forældreorlov: 10 uger

 

Fælles

Forældreorlov 6 uger tilsammen. De sidste 6 uger kan afholdes sammen eller deles mellem jer.
Er I ikke ansat inden for samme område (mor er f.eks. kommunalt ansat, og far/medmor er ansat i en region), kan hver forælder afholde disse 6 fælles uger med løn. Dvs. 6 uger til mor og 6 uger til far/medmor.

Eksempel: Mor og far deler orloven

Adam og Mia har besluttet at de vil dele orloven ligeligt mellem hinanden.

Eksempel: Mor tager mest mulig orlov

Stella og Jonas har valgt, at mor tager mest mulig orlov. Derfor overdrager Jonas farens 13 overførbare uger til Stella.

Eksempel: Far tager mest mulig orlov

Anja og Victor vil gerne, at far tager mest mulig orlov. Derfor overdrager Anja morens 13 overførbare uger. Det vil sige, at der overføres 8 uger fra de første 10 ugers orlov + 5 uger fra barselsperioden efter de første 10 uger.

Samspil mellem fravær, dagpenge og løn efter fødsel

Sådan er reglerne for fravær, dagpenge og løn.

Gælder for mor

Fravær: Barselsorlov: 10 uger. Forældreorlov: 32 uger. I alt: 42 uger

Dagpenge: Barselsorlov: 10 uger. Forældreorlov: 14 uger. I alt: 24 uger
Løn: Barselsorlov: 10 uger. Forældreorlov: 10 uger. I alt: 20 (26) uger*

* Hvis mor afholder de 6 uger med fælles lønret, vil hun i alt have 26 ugers løn, men hun har kun 24 ugers dagpengeret. Derfor vil hun enten kunne afholde de 2 uger med reduceret løn (modregning svarende til barselsdagpengene), eller også skal far overføre 2 ugers barselsdagpenge til mor.

Gælder for far/medmor

Fravær: Barselsorlov: 2 uger. Forældreorlov: 32 uger. I alt: 34 uger.
Dagpenge: Barselsorlov: 2 uger. Forældreorlov: 22 uger. I alt: 24 uger.
Løn: Barselsorlov: 2 uger. Forældreorlov: 10 uger. I alt: 12 (18) uger

 

Fælles

Løn: Forældreorlov: 6 uger, der frit kan deles mellem forældrene.

 

Hvad er forskellen? 

Barselsorlov: De første 10 uger efter fødslen
Forældreorlov: Orlov efter den 10. uge

Eksempel: Forlængelse af orloven

Ida og Casper har besluttet, at Ida forlænger sin orlov. Barselsaftalen giver mulighed for at forlænge orloven, både som en ren forlængelse (min. 8 og max 14 uger) men også, hvor man som ansat delvis genoptager arbejdet.

NB! Jf. den nye lovgivning kan perioden med 32 ugers barselsdagpenge ikke forlænges, som efter hidtidige regler. Der arbejdes på at finde en teknisk løsning.

Bestemmelser om varsling af barselsorlov

Sådan skal du varsle din arbejdsgiver om din orlov.

  • Mor skal senest 3 måneder før forventet fødsel give arbejdsgiver besked om forventet fødselstidspunkt. 
  • Mor kan overdrage op til 8 uger af sin barselsorlov med dagpenge til far. Ønsker mor at overdrage dagpengene, skal hun senest 4 uger før forventet fødsel give arbejdsgiver besked – og om hun vil fremrykke og anvende forældreorlov i stedet.
  • Holder mor barselsorlov de første 10 uger efter fødslen, skal hun senest 6 uger efter fødslen give arbejdsgiver besked om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
  • Ønsker far at holde orlov i de første 10 uger efter fødslen (dvs. 2 ugers fædreorlov samt op til 8 ugers overdraget orlov fra mor eller forlods brug af forældreorlov) skal I senest 4 uger før forventet fødsel give arbejdsgiver besked om længden af fraværet.
  • Forældre, der ønsker at holde forældreorlov, skal inden 6 uger efter fødslen give arbejdsgiver besked om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden af orloven.
  • Forældre, der ønsker at udskyde orloven: Vær opmærksom på, at udskydelse af orlov skal varsles senest 6 uger efter fødslen.