For dig der arbejder inden for handel

Når du arbejder med handel og skal på barsel 

Skal du på barsel? Se dine rettigheder, når du arbejder i butik eller på kontor eller lager i handelsbranchen.

Nedenstående gælder for dig, der er dækket af en af følgende overenskomster:

  • Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver
  • Butiksoverenskomsten med DIO II
  • Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service med DIO II
  • Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver


Er du dækket af en anden overenskomst, eller er du slet ikke omfattet af en overenskomst, så kontakt din lokale HK-afdeling på 7011 4545 for at høre, hvilke regler der gælder for dig.

Sådan er dine rettigheder som forælder på orlov:

Ret til fuld løn efter HK Handels overenskomster

HK Handels overenskomster giver endnu bedre betingelser for løn under barsel, end der er fastsat i barselsloven og funktionærloven. Ved overenskomstforhandlingerne i 2025 blev aftalen om ret til løn under barsel atter engang udvidet i overenskomsterne inden for HK Handels område.

Ifølge overenskomsterne skal der betales fuld løn under graviditet fra 4 uger før for- ventet fødsel. Føder moren før de 4 uger er gået, kan hun ikke overføre restperioden til efter fødslen. Føder moren senere end forventet, vil der være ret til løn indtil det faktiske fødselstidspunkt.

Derudover skal der betales fuld løn under orloven efter fødslen. Hvor længe der skal betales løn afhænger af, hvordan orloven fordeles. En mor vil i de fleste overenskomster maksimalt kunne holde orlov med løn i 26 uger, mens en far/medmor vil kunne holde orlov med løn i 19 uger.

Du kan se, hvordan den maksimale ret til orlov med løn kan fordeles her:

Mor

Far/Medmor

 4 ugers graviditetsorlov  
 10 ugers barselsorlov m. ekstra pension 2 ugers fædre-/medmødreorlov
 9 ugers forældreorlov  10 ugers forældreorlov
 7 uger til deling 7 uger til deling

Du kan se, hvordan retten til barsel med dagpenge kan fordeles på siden her.

Overenskomsten giver desuden fra 1. juni 2025 mulighed for at overdrage orlovsuger med løn til nærtstående familiemedlemmer og sociale forældre. Det er en mulighed, der fx kan benyttes i LGBT+-familier. Du kan læse mere om den mulighed i vores barselspjece.

Få mere hjælp

Med små børn følger et stort regelsæt. Heldigvis er HK Handel klar til at hjælpe dig.

Hvis du synes, at barselsreglerne er svære at finde rundt i, så er du ikke alene. Derfor har vi i HK Handel samlet de vigtigste regler fra både lovgivning og overenskomst i en pjece, som du kan hente her.

Som medlem er du også altid velkommen til at ringe til din lokalafdeling, hvis du har behov for yderligere hjælp. Det gør du på tlf. 7011 4545.

Forside på pjece

Pension under barsel

Der bliver indbetalt et ekstra pensionsbidrag til medarbejderen under de 10 ugers barselsorlov. Pensionsbidraget kan du se i din overenskomst på Mit HK, eller du kan kontakte din lokale HK-afdeling på tlf.: 7011 4545.

Det er en forudsætning, at du har været ansat i virksomheden i 9 måneder på det forventede fødselstidspunkt.

Det er ligeledes en forudsætning, at din arbejdsgiver er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Hvis refusionen er mindre, nedsættes lønnen under barslen tilsvarende.

Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder