Det er en fantastisk nyhed for hver enkelt HK-medlem, der har vekslet ledighed med beskæftigelse. For virksomheder og arbejdsgivere, der endelig kan se lidt mere lyst på tingene efter en meget svær Corona-tid. For samfundet som helhed.

Det er en fantastisk nyhed for hver enkelt HK-medlem, der har vekslet ledighed med beskæftigelse. For virksomheder og arbejdsgivere, der endelig kan se lidt mere lyst på tingene efter en meget svær Corona-tid. For samfundet som helhed. Og for hele teamet i HK Midt, der både arbejder for medlemmer i arbejde og ledige HK’ere. Det gælder holdet i vores Job- og Vejledning, der guider ledige godt igennem deres ledighed, så de er klar til at gribe mulighederne, når de byder sig – og det gælder vores HK JobBørs, der dygtigt matcher ledige og arbejdsgivere med hinanden.

 

Vi skubber bag på den positive udvikling

Vores kurser for ledige og HK JobBørs er kun to eksempler på vigtige aktiviteter, der skubber bagpå den positive udvikling. For det handler om at stå klar med de rette kompetencer, når der er brug for dem – og det er der altså nu, hvor vi oplever nedgang i ledigheden. Vi knokler samtidig videre, så endnu flere HK’ere kan komme i job igen.

 

Vi engagerer os i erhvervsskolers bestyrelser. Søger dialogen på tværs af faggrupper. Spiller en aktiv rolle i FH-regi. Har netværk og kontakter i politik og erhvervsliv.  Kort sagt: HK Midt byder ind alle de steder, hvor der træffes beslutninger med betydning for vores medlemmer!

 

Påvirker dagsordener

HK Midt arbejder desuden på en række andre områder for at påvirke de dagsordener, der har betydning for HK’ernes arbejdsliv på Fyn, de sydfynske øer og i Fredericia-området. Det handler om alt fra lokale forhold til infrastruktur, arbejdsmiljø, uddannelse, kompetenceudvikling, ligestilling og mange andre temaer, der spiller en rolle i mange HK’eres hverdag.

Vi engagerer os i erhvervsskolers bestyrelser. Søger dialogen på tværs af faggrupper. Spiller en aktiv rolle i FH-regi. Har netværk og kontakter i politik og erhvervsliv.

Kort sagt: HK Midt byder ind alle de steder, hvor der træffes beslutninger med betydning for vores medlemmer!

 

 

Vi har dog den allertætteste dialog med vores medlemmer. For det er jeres hverdag og arbejdsliv, det handler om. Derfor lytter vi gerne til fagligt input, når vi er i kontakt med jer.

 

Den tætteste dialog? Med vores medlemmer!

Vi har dog den allertætteste dialog med vores medlemmer. For det er jeres hverdag og arbejdsliv, det handler om. Derfor lytter vi gerne til fagligt input, når vi er i kontakt med jer. Når vi besøger arbejdspladser. Møder jer til forskellige arrangementer og kurser i HK-regi. Beder om jeres input til overenskomstforhandlinger. Holder møder om arbejde og ledighed, uddannelse og udvikling.

Kontakterne er mange, kontaktfladen stor og udbyttet endnu større, når vi er i dialog med jer som medlemmer.

 

Nu kan vi, når vi ses i den kommende tid, sammen glæde os over, at HK-ledigheden falder i HK Midt’s område. For det er på alle måder en god nyhed, der giver os alle medvind og en tro på fremtiden, som var ganske svær at finde for et år eller to siden, da pandemien for alvor tog fat.

 

Nu kan sort på hvidt se, at det går den rigtige vej – også med ledigheden!