Vi skal gøre det bedre for de unge at gå på arbejde

Jeg er ikke i tvivl om, at fritidsjob har stor betydning for de unges udvikling. Det er både lærerigt og værdifuldt at få erfaring med, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Det lærte jeg selv som hjælpepige på en skjortefabrik. 

Men tendensen er, at færre og færre unge vælger et fritidsjob. Det er en udvikling, vi gerne skal ændre - og vi er klar til at se på, hvordan vi får flere unge til at tage et fritidsjob.   

Men som samfund har vi et ansvar for at sikre, at de unges første møde med arbejdsmarkedet sker på ordentlige vilkår. 

Derfor ser jeg med spænding - og en vis nervøsitet - frem til regeringens kommende udspil til nye arbejdsmiljøregler. 

Sandheden er nemlig, at 8 ud af 10 fritidsjobbere oplever brud på deres rettigheder ifølge Jobpatruljens rapport fra 2023. Tallene er alarmerende, og de dækker over alt fra manglende ansættelseskontrakter, ingen pauser og for lange arbejdsdage til mere alvorlige overtrædelser i forbindelse med særligt farligt arbejde.  
 
Så når Ane Halsboe-Jørgensen kalder reglerne for overbeskyttende, bliver jeg bekymret. Og at reglerne skulle have til hensigt at afholde de unge fra at arbejde er noget vrøvl. Det handler helt grundlæggende om, at det skal være sikkert for de unge at gå på arbejde. 

De unge har et langt arbejdsliv foran sig, og vi skal sikre, at de ikke kommer til skade hverken fysisk eller psykisk i deres første møde med arbejdsmarkedet. 

Jeg håber, at beskæftigelsesministeren vil tage et grundigt kig på de forhold, de unge møder, inden hun lemper de regler, der er sat i verden for at beskytte de unge fritidsjobbere.