Ifølge regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen har dansk økonomi det bedre end forventet, og der er langt flere penge i statskassen end først antaget.
Alligevel er kommuner og regioner i gang med at skære helt ind til benet, også i det midt- og vestjyske, hvor der er bebudet store besparelser, som vil ramme vores alles velfærd hårdt og gå ud over arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte, som i forvejen løber stærkt for at få tingene til at hænge sammen.
Som formand for HK Kommunal MidtVest frygter jeg, at vi ser ind i en fremtid med ringere undervisningstilbud, dårligere pasningsmuligheder, flere lukkedage, længere ventelister på hospitalerne og afskedigelser af de medarbejdere, der udgør kernen i hele vores velfærdssamfund – heriblandt de administrative HK’ere, der på mange måder udgør velfærdens fundament.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er velfærden siden 2015 blevet underfinansieret med ikke mindre end 23 milliarder kroner målt op imod borgernes almindelige velstandsstigning og behovet for en tidssvarende service til især børn og ældre. I samme periode er skatterne i parentes bemærket sænket med 17 milliarder kroner.
Med sit nyligt offentliggjorte finanslovsforslag trækker den nuværende regering reelt yderligere resurser ud af den offentlige velfærd. Regeringen vil godt nok give en milliard kroner ekstra til deling mellem kommuner og regioner. Men de penge rækker på ingen måde til det behov, der er, for, at vi kan opretholde en bare nogenlunde anstændig velfærd. Og udspillet matcher slet ikke et årtis efterslæb.
Ikke nok med, at regeringen sidder helt åbenbare udgiftsbehov overhørig. Den opererer også med en milliardbesparelse, der ikke kan undgå at ramme borgere, patienter og virksomheder. I 2024 skal kommunerne aflevere 700 millioner kroner og regionerne 300 millioner i såkaldte administrative besparelser. Og frem mod 2030 skal der efter planen skæres ikke mindre end tre milliarder kroner på den konto. Oveni skal der frem mod 2030 lægges en besparelse på yderligere tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Jeg troede, at politikerne havde lært noget af det, der skete med SKAT:
Hvor dyrt det er at udsulte fundamentale institutioner i vores samfund. Der er nemlig altid en regning at betale bagefter. Og regningen bliver langt større end det, der bliver sparet lige nu.
Det er stærkt bekymrende.
