Vi må gøre op med myte om HK’ere – vi løser vigtige, komplekse og kritiske opgaver

Dette indlæg er også bragt i Altinget Embedsværk den 4. februar 2025.

Fra 2013 til 2023 steg antallet af administrative ansatte i staten med 18.000. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Som beskrevet i Altinget viser tallene, at stigningen er drevet af, at staten primært ansætter akademikere. I HK Stat kan vi godt genkende det billede.

Jeg hører ofte fra tillidsrepræsentanter og medlemmer, som oplever, at HK-fagspecialisterne forsvinder og bliver erstattet af generalister med en lang uddannelse.

Det kan der måske være argumenter for i nogle tilfælde, men det, der ofte går igen i fortællingerne, er, at de ikke kan forstå, hvorfor det nogle steder næsten virker som en automatik. At når en HK’er stopper, så ansætter chefen en akademiker i stedet.

Eksempelvis har andelen af HK-ansatte været støt faldende ved Nævnenes Hus siden flytningen til Viborg i 2017. Og der er påfaldende store forskelle på andelen af akademiske og ikke-akademiske administrative medarbejdere på landets universiteter.

Staten har selvfølgelig brug for en stærk kombination af forskellige faggrupper med både lange og korte uddannelser.

Men vi er simpelthen nødt til at gøre op med den myte, som hersker nogle steder om, at en person med en lang videregående uddannelse bare kan det samme som en HK’er, der er uddannet med speciale i administration. Det er jo lodret forkert, og det tenderer uddannelsessnobberi.

HK’erne i staten løser et hav af vigtige, komplekse og ofte samfundskritiske funktioner. Rigtig mange er fagspecialister med dyb viden om lige netop det område, de arbejder med, og styr på kerneopgaven og dens processer, systemer og historik.

Brug for forskellige kompetencer  

Heldigvis kan vi se, at nogle statslige arbejdspladser prioriterer et mix af forskellige faggrupper med plads til en væsentlig andel af HK-ansatte.

Et godt eksempel er domstolene. Danmark er, trods store sagsbunker 9 år i træk, kåret til at have verdens bedste domstole. Samtidig er det danske retsvæsen et af Europas billigste.

En del af hemmeligheden er efter min opfattelse et stærkt samspil og respekt mellem faggrupperne.

For at skabe effektive og attraktive statslige arbejdspladser, har vi brug for det gode kollegaskab og et velsmurt samarbejde mellem forskellige kompetencer. Jeg oplever stor anerkendelse af HK’ernes indsats fra mange politikere og ledere i staten. Men tallene fra DA viser med al tydelighed, at vi er nødt til at have en diskussion om, hvordan vi rekrutterer.

Skiftende regeringer har fået kritik for at øge antallet af statsansatte. Men det er der ellers mange gode grunde til at gøre.Vi er ved at genoprette skatteforvaltningen, forsvaret og hele straffesagskæden. Vi skal håndtere nye trusler hele tiden og styrke vores cyberforsvar – alt sammen i et voldsomt tempo.

Samtidig vokser befolkningen, vi får mere lovgivning, og der kommer hele tiden nye krav om digitalisering og brug af AI. Som lektor Niels Borch Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole for nylig beskrev, er det vigtigt at gøre sig klart: AI kan ikke erstatte administrative medarbejdere, for de er en forudsætning for teknologien.

Det medfører alt sammen nye, øgede og store krav til staten fra såvel politikere som borgere.

Mest muligt for skattekronerne

Der er altså mange forklaringer på, at vi bliver flere statsansatte. Omvendt har mange politikere et stærkt ønske om at spare på offentlig administration.

Derfor undrer det mig også meget, at de statslige chefer rekrutterer så ensidigt. Og så dyrt.

Statens direktører har et ansvar for at få mest muligt ud af deres budgetramme. Et HK-årsværk koster omkring 250.000 kroner mindre end et AC-årsværk.

Derfor bør det nøje overvejes hver gang, man slår en stilling op: Hvad er de rette kompetencer til dette job?

Når finansminister Nicolai Wammen skal fremlægge regeringens arbejdsprogram for mindre udgifter til administration i staten, kan han med fordel tænke det ind, så de statslige arbejdsgivere i højere grad er forpligtet til at foretage en konkret og grundig vurdering af, hvordan ledige stillinger genbesættes.

I særdeleshed bør der være stærke grunde, hvis man vælger at ansætte en markant dyrere medarbejder til at lave det samme arbejde.

I det store billede har det jo enorm betydning for statens udgifter. Ifølge beregninger fra Finansministeriet koster det staten 1,2 milliarder kroner om året, at man har ændret balancen mellem kontorfunktionærer og andre grupper siden 2014, som DA-rapporten beskriver.

Lad os derfor rekruttere bredere og klogere. Så får vi en mere velsmurt stat for skattekronerne.