DA gik i midten af maj med basis i tal for fravær blandt de ansatte ud i et togt med henblik på at sværte arbejdsmoralen til i hele den offentlige sektor. Denne gang i alliance med lederskribent Thomas Bernt Henriksen fra Berlingske.

Lederskribenten i den borgerlige avis anklager med brug af DA’s analyse de offentligt ansatte over en bred kam for at melde sig syge uden at være det for at holde fri fra arbejde. ”Der er åbenbart skabt en kultur i den offentlige sektor, hvor sygdom er et slags personalegode”, skriver Thomas Bernt Henriksen. ”Derfor må vi prøve at tale til de offentligt ansattes moral”, konkluderer han i lederen.  

Og så bruger han ellers sin leder som afsæt for en bandbulle mod fagforeninger, offentlige arbejdspladser og andre røde lakajer. Det kommer til at fremstå som Thomas Bernt Henriksens opfattelse af ’alt det onde i verden’. Derefter følger en lovprisning af den private del af arbejdsmarkedet, hvor man ifølge lederskribenten godt kan finde ud af at fyre folk, der for ofte melder sig syge. Tjah… Man bliver så træt.

LÆS OGSÅ: Statsansatte havde rekordlavt sygefravær under coronaen

Det er alvorlige anklager mod hundredtusindvis af offentligt ansatte. Og desværre et meget typisk angreb fra arbejdsgiverne og den borgerlige presse. Problemet med DA’s og Berlingskes fælles angreb er bare, at lederen og DA’s analyse ikke holder til et faktatjek.

For både DA og Berlingske begår den bekvemme fejl at behandle hele den offentlige sektor som én størrelse. Men staten passer ganske enkelt ikke ind i fortællingen om et offentligt arbejdsmarked, hvor medarbejderne bliver hjemme på andres regning.

Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsens rapport »Statens Arbejdsmarked i Tal 2024« lå sygefraværet i staten nemlig i 2023 på 9,0 dage pr. fuldtidsansat mod 8,2 dage i den private sektor. Det kan umuligt siges at være et markant højere fravær. Alligevel bliver staten uden videre regnet med, når Berlingske og DA vil føre kulturkamp mod ’det offentlige’.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd cand.polit og ph.d. i økonomi Kristoffer Lind Glavind har i en kommentar på Altinget kigget nærmere på det samlede sygefravær i det offentlige og sidestillet det med sygefraværet i det private. Og ifølge ham er det omtrent det samme, når man ser på det korte fravær. Det er i stedet de længere fravær (over 30 dage), hvor man finder en forskel og et højere fravær i det offentlige.

LÆS OGSÅ: Stor fælles arbejdsplads for statslige HK'ere har fokus på bevægelse

Netop de lange sygdomsperioder er ifølge Kristoffer Lind Glavind ikke ’øv-dage’, som Berlingske fremstiller det i lederen. Det drejer sig i stedet om mennesker, der ikke får muligheden for at gøre deres arbejde ordentligt rent fagligt. Altså ikke de ansattes eget personlige ansvar. Og så handler det ifølge chefanalytikeren om moralsk stress, hvor folk bliver alvorligt syge af at gå på arbejde.

DA’s politiske chef for arbejdsmiljø og sundhed Beate Fabricius Ingerslev blev da også senere i maj sendt i byen med et læserbrev i Berlingske for at lappe lidt på fadæsen i analysen. Men i stedet for en stille undskyldning for fejlene blev læserbrevet til en skinger og misforstået forsvarstale for det udgangspunkt, der nu var skredet.

Der findes uden tvivl steder i den offentlige sektor med alvorlige udfordringer omkring sygefravær. Men det giver ingen mening at bruge regnestykket som en generel fortælling om alle ansatte i det offentlige. Og hvis man vil føre en seriøs debat, skal man ikke indlede med at udskamme offentligt ansatte som moralsk anløbne.

LÆS OGSÅ: Stress koster årligt samfundet mere end bygningen af en ny storebæltsbro

Kommunerne og regionerne løfter eksempelvis tunge og komplekse velfærdsopgaver for syge, ældre, børn, udsatte borgere, borgere med handicap osv. – ofte med fysisk belastning, øget smitterisiko, skiftende vagter og desværre også vold, trusler, konflikter og høje følelsesmæssige krav. Selvfølgelig sætter det sig i sygefraværet. Det er ikke et udtryk for dovenskab. Det er prisen for at få velfærdsstaten til at fungere.

For ansatte i staten og i resten af den offentlige sektor er arbejdet da også et stort ansvar. Vi går på arbejde for Danmark. Det gør de offentligt ansatte ofte under et voksende arbejdspres samt øget arbejdsmiljøbelastning efter år med en slagrække af reformer, effektiviseringer og flere opgaver til færre hænder.

Hvis Berlingske virkelig vil diskutere fravær og produktivitet, kunne avisen passende begynde dér i stedet for at reducere komplekse problemer til moralske anklager mod mennesker, der holder staten kørende.