I Herning Folkeblad lørdag den 9. maj beskylder formanden for Tandlægeforeningen i Region Midtjylland, Stine Brems Mørcholdt, HK for at angribe tandlægerne for at sjuske med sikkerheden.
Det er korrekt, at vi har handlet akut og effektivt på, at visse tandklinikker har sløset med medarbejderes (og dermed patienters) sikkerhed.
Men Stine Brems Mørcholdt kæder det sammen med, at tandlægerne (klinikejerne) stemte massivt nej til overenskomstfornyelsen for tandklinikassistenterne. En overenskomstfornyelse, der skulle have leveret de samme naturlige forbedringer i eksempelvis lønnen, som landets øvrige privatansatte har fået.
Den sammenkædning er forkert, og som formand for de privat ansatte HK’ere i Midt- og Vestjylland, herunder tandklinikassistenterne, må jeg understrege, at den må stå for Tandlægeforeningens egen regning.
For os, hører de to ting ikke sammen. Om vores medlemmer så havde verdens mest guldrandede overenskomst, ville vi naturligvis aldrig gå på kompromis med deres sikkerhed.
Heldigvis er der masser af tandklinikker, der har sikkerheden i orden, så vores medlemmer trygt kan gå på arbejde, og patienterne kan føle sig trygge i behandlingen. Men der er desværre også klinikker, hvor sikkerheden under Corona-krisen ikke har været i orden.
Vi har tandklinikassistenter som medlemmer, der har fortalt om genbrug af mundbind efter vask og tørring. De har også fortalt om vask af engangskitler på nogle klinikker plus en række andre brud på sikkerheden. Og det er dem, vi har anmeldt til Arbejdstilsynet.
Der er i sandhed udfordringer, vi anmelder naturligvis ikke nogen for sjov. Og jeg forstår ikke Tandlægeforenings modstand mod at få ryddet op - det er vel i alles interesse, at sikkerheden på klinikkerne er i orden?
Så lad os skille tingene ad.
HK Privat kæmper stadig for at forhandle en ny overenskomstaftale på plads, som leverer de samme naturlige forbedringer i blandt andet løn, som landets øvrige privatansatte har fået. Tandklinikassistenterne er i forvejen en gruppe ansatte, der ikke er højtlønnede. De blev med deres arbejdsgiveres ”nej” afskåret fra at få de samme forbedringer som resten af det private arbejdsmarked. De må nu se langt efter en blot beskeden lønstigning på denne måneds lønseddel.
Men lad mig slå fast, at HK’s kritik af sikkerheden på nogle klinikker ikke skal opfattes som en slags ”hævn” for tandlægernes nej til overenskomsten. Og jeg tager afstand fra den sammenblanding af tingene, som Stine Brems Mørcholdt, formanden for de midt- og vestjyske tandlæger, kommer med.
