Tegning af Lars Andersen (c)

Tegning af Lars Andersen (c)

Den Kommunale Kompetencefond har flyttet platform ude i den berømte sky. Man kan fortsat bruge adressen www.denkommunalekompetencefond.dk, men sitet åbner nu i Viden På Tværs’ univers. Viden På Tværs drives af KL og Forhandlingsfællesskabet.

Ændringen betyder, at det er nemmere at finde oplysninger om fonden, da sitet er blevet mere overskueligt og brugervenligt. Selve ansøgningssystemet og ansøgningsprocessen er den samme som tidligere.

Måske har du allerede bemærket det, for i et stykke tid har også en anden del af processen været mere smidig: Ansøgningerne kan underskrives digitalt.

Fortsat mange uden en udviklingsplan

En ny undersøgelse blandt medlemmerne af HK Kommunal viser i øvrigt, at mindre end fire ud af ti kan svare ja til, at de har en skriftlig udviklingsplan, som de ellers har ret til ifølge overenskomsten. Der er ikke sket nogen fremskridt på det punkt siden forrige undersøgelse af emnet for to år siden.

Andelen, der aktuelt var i gang med efter-/videreuddannelse på tidspunktet for undersøgelsen, er faldet over de senere år, fra 9,6 procent i 2017 til 7,5 procent her i efteråret 2023. HK Kommunal har et kongresvedtaget mål om, at andelen af medlemmer, der er i gang med kompetencegivende uddannelse, skal ligge på mindst 10 procent.

Få mere viden og inspiration til kompetenceudvikling på TR-portalens side om udviklingsplaner.