
Ved overenskomstfornyelsen i 2023 blev det aftalt, at anbefalingerne om natarbejde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal indarbejdes i landsoverenskomsterne.
Bestemmelserne trådte i kraft 1. marts 2024. Og arbejdet med at indgå aftaler om håndtering af natarbejde er i fuld gang, men vi er ikke i mål endnu på alle områder.
Når aftalen på din overenskomst er klar, vil du kunne finde den ved at logge på MitHK.dk og vælge din overenskomst under din profil.
Er der HK’ere i din virksomhed, som har natarbejde, skal du som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant drøfte deres vilkår med virksomheden.
Du får nye værktøjer til at håndtere opgaverne omkring natarbejde. Hvilke værktøjer, du skal bruge, afhænger, om din virksomhed kan leve op til NFA’s anbefalinger.
Første opgave er at drøfte, hvorvidt virksomheden lever op til anbefalingerne. Drøftelsen foregår mellem arbejdsgiver, tillidsrepræsentant og eventuelt arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøorganisationen.
NFA’s anbefalinger:
- Højst 3 nattevagter i træk
- Mindst 11 timer mellem 2 vagter
- Højst 9 timer pr. vagt
- Gravide bør højst have 1 nattevagt pr. uge for at mindste risikoen for abort og andre graviditetskomplikationer.
Lever virksomheden op til NFA’ anbefalinger for natarbejde, følges de almindelige regler for natarbejde i overenskomsten.
Kan virksomheden af hensyn til produktion eller andet ikke leve op til anbefalingerne, skal der tages en række initiativer. Nedenstående gælder på industriens område.
- Medarbejdere med natarbejde tilbydes en årlig helbredskontrol.
- Medarbejdere med natarbejde har pligt til at tage en helbredskontrol hvert 2. år.
- Medarbejdere, som er fyldt 50 år, skal have en udvidet helbredskontrol.
- Virksomheden skal gennemføre en særlig APV hvert år.
Se de aftaler og dokumenter, der er faldet på plads på industriens område
Se de dokumenter, der er aftalt for Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv:
Når dokumenter og aftaler er på plads på din overenskomst, kan du finde dem på MitHK.dk under ”Dit medlemskab”. Klik på din overenskomst og se ”rettigheder i overenskomsten”.
Se også Arbejdstilsynets side om natarbejde