
Aalborg Kommune har succes med lokal borgerservice.
Det er næsten som et pendulsving, om resurserne til borgerservices skal bruges centralt eller deles ud på mange små lokaliteter.
Aalborg Kommune har i den grad valgt den sidste model, for inden for det seneste år har kommunen åbnet Borgerservice i Nibe, Svenstrup, Storvorde, Hals og Vodskov som del af det lokale bibliotek. Blandt andet med det formål at tilbyde en bedre lokal service til de mange borgere i landdistrikterne.
Det er især opgaver med MitID, pas, kørekort, fuldmagter, fritagelse for digital post og generel information om borgerservice, der har været efterspørgsel på. Og initiativet er blevet taget rigtig imod,
Parkering betyder meget
Fx viser tilbagemeldinger fra borgere, at gode parkeringsmuligheder spiller en vigtig rolle for brugen af borgerservice – og netop her kan de lokale borgerservices tilbyde særlige gode forhold.
- Rigtig mange borgere nævner tilgængeligheden i form af gode parkeringsforhold, og at de ikke skal helt ind til centrum af Aalborg for få klaret opgaven, forklarer borgerservicechef Dorthe Jespersgaard.
Desuden er en del borgere meget tilfredse med, at det lokale Borgerservice-tilbud er mere roligt end den centrale Borgerservice, hvor der kan være meget travlt og mange mennesker.