
Ankestyrelsen har fået spørgsmålet, om en kommune må udlåne kommunalt ansatte fleksjobbere til løsning af opgaver for foreninger i kommunen. Foto: Mostphotos
”Kommunen overvejer at udlåne kommunalt ansatte fleksjobbere til foreninger i kommunen til løsninger af forskellige opgaver. Det kan fx være hjælp til vedligehold af grønne områder, mindre vedligeholdelsesopgaver i en selvejende hal, husassistent ved et plejecenter hvor man bistår med bl.a. frokost og diverse køkkenopgaver”.
Må vi det?
Sådan lød spørgsmålet til Ankestyrelsen fra Sønderborg Kommune – og har styrelsen vurderet sagen.
Støtten skal øremærkes
Den korte udgave af svaret lyder JA – men med den krølle, at efter reglerne i kommunalfuldmagten er det lovligt for en kommunens at udlåne medarbejdere til foreninger, private aktører mv.,
Men betingelsen er, at foreningen KUN varetager lovlige kommunale opgaver.
Hvis foreningen varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver, kan der godt ske et udlån, men det kræver, at man kan øremærke støtten til kun de kommunale opgaver.
Udlånte medarbejdere må altså ikke udføre opgaver, der også indebærer at der udføres ikke-kommunale opgaver, således at disse indirekte også bliver støttet.