Fleksibilitet

Muligheden for et fleksibelt arbejdsliv er igen et af emnerne for HK Kommunals medlemsundersøgelse om arbejdsmiljø. Tegning: Lars Andersen (c)

Spørgsmålene er alsidige, men omfanget er ret begrænset, så en ny medlemsrundspørge om arbejdsmiljø kan besvares på nogle få minutter. Den udsendes til et stort, repræsentativt udsnit af HK Kommunals medlemmer i sidste uge af august.

Trivslen blev sidst sat under lup i en tilsvarende undersøgelse i 2022, og flere spørgsmål fra den rundspørge går igen i den nye. Der er dog også nye spørgsmål om bl.a. kunstig intelligens og hjemmearbejde, mens andre er taget ud, så besvarelsen kan foretages hurtigt. Det fremmer en høj svarprocent, viser erfaringen.

Svarene bliver i den grad studeret, brugt og formidlet, bl.a. i HK Kommunals arbejde for at gøre opmærksom på medlemmernes vilkår, og når journalister, elever og studerende har brug for data til deres artikler og opgaver. Og så selvfølgelig, når der skal lægges strategi for indsatser for bedre arbejdsmiljø.

Temaer i Kommunalbladet

Kommunalbladet har bragt adskillige nyheder med udgangspunkt i den seneste arbejdsmiljø-rundspørge i 2022, som stadig rummer stor aktualitet, herunder større temaer om

 

Sidstnævnte indeholdt den dengang opsigtsvækkende nyhed, at rigtig mange af HK Kommunals medlemmer over 60 år er klar til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet, hvis de får et mere fleksibelt arbejdsliv. Læs den her.

Bidrag meget gerne til undersøgelsen her i 2024, hvis du i sidste uge af august får en invitation som en del af et stort repræsentativt udsnit af HK Kommunals medlemmer.