Puljen er en del af trepartsaftalen om lønløft, og parterne bag treparten er nu enige om, hvordan pengene konkret skal bruges. Midlerne skal udmøntes inden for en række centrale temaer og skal blandt andet bruges til at give nyansatte og nyuddannede en god start på arbejdslivet, give seniorer bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og forebygge og nedbringe sygefraværet.

Udmøntningen af midlerne er aftalt mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne.

Bedre arbejdsmiljø på tværs af faggrupper

- Medarbejdere i kommuner og regioner er rygraden i vores velfærdssamfund, og derfor er det afgørende, at vi skaber et arbejdsmiljø, der både tiltrækker og fastholder medarbejdere. Med de 216 mio. kr. til en arbejdsmiljø-pulje tager vi et vigtigt skridt i retning af at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og sikre attraktive arbejdspladser og fleksibilitet på tværs af medarbejdergrupper. Og her er det naturligvis en præmis for ansøgningen, at både MED og tillidsvalgte bliver inddraget, lyder det fra formand for HK Kommunal, Lene Roed.

Læs mere om puljen her.