HK.dk logo

Nyhed

Vejen står til kæmpe bøde

Mangel på kryptering får Datatilsynet til at indstille Vejen Kommune til en bøde på 200.000 kroner.

Flere kommuner har fået store bøder for at mangle kryptering af data på arbejdscomputere. Foto: Mostphotos

Vejen Kommune kan dårligt sige, at de ikke kendte til kravet og til konsekvenserne.

For i både 2021 og 2022 uddelte Datatilsynet klækkelige bøder til en række kommuner, bl.a. Favrskov, Gladsaxe, Odsherred og Hørsholm.

Det skete i forbindelse med sager, hvor de pågældende kommuner IKKE havde krypteret bærbare enheder, typisk computere.

Problemet opstod, fordi de bærbare computer var blevet stjålet i medarbejderens hjem, og uvedkommende havde efterfølgende mulighed for at tilgå personoplysninger af følsom karakter.

300 computere mangler kryptering

I Odsherred var det oplysninger om børn samt personnumre. I Favrskov indeholdt den bærbare et program til at sikre overblik over kommunens botilbudsressourcer med navne og personnumre for omkring 100 personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

I Vejen var det en lærers bærbar, der indeholdt statusbeskrivelse af elever, klasseoverleveringer m.v.

Datatilsynet mente i alle tilfældene, at det var et klart brud på sikkerheden, at data ikke var krypterede.

I Odsherred var der i alt tale om 1.200 computere, som manglede kryptering, mens Vejen ”kun” har 300.

Men stadigvæk nok til en bøde på 200.000