HK.dk logo

Nyhed

Nye medlemmer får et særligt tilbud om lønforsikring

En kampagne for lønforsikring med en kort karensperiode kører frem til 1. december 2024 i anledning af, at alle sektorer i HK nu er omfattet af lønforsikringen. Hjælp med at udbrede tilbuddet til ikke-medlemmer.

HK Loenforsikring

Allerede efter tre måneders medlemskab opnår nye medlemmer af HK den fulde dækning af lønforsikringen. Eneste betingelse: At de melder sig ind i HK og HK’s a-kasse senest 30. november 2024.

Anledningen til tilbuddet om den korte karensperiode er, at medlemmerne af HK Handel – og dermed alle HK’s fire sektorer – nu er omfattet af HK’s kollektive lønforsikring. Hidtil har man skullet være medlem i et år for at kunne fra udbetalinger fra lønforsikringen.

HK Loenforsikring
Denne flyer kan du printe og give til kolleger, der endnu ikke er medlem af HK Kommunal.

Har du kolleger, der lige skal have det sidste skub for at komme med i HK-fællesskabet, er her altså endnu et godt argument. Du kan støtte det med en løbeseddel, der omtaler det særlige tilbud i relation til medlemskab af HK Kommunal.

Om HK’s lønforsikring

  • Du er sikret op til 80 % af din løn i seks måneder, hvis du bliver sagt op
  • Du får automatisk forsikringen, når du er fuldt betalende medlem af både HK og HK’s a-kasse.
  • Fra 1. december forlænges den såkaldte karensperiode, så man skal have været medlem i ni måneder, før man kan få udbetalinger fra forsikringen.