HK.dk logo

Nyhed

Fængsel for trusler mod ansat i jobcenter

En kvinde fik 30 dages ubetinget fængsel for at udsætte en medarbejder på Varde Jobcenter for trusler om vold.

En kvinde i Varde Kommune er dømt for trusler om vold mod en ansat i kommunen. Illu: Mostphotos

I Varde Kommune er der nul tolerance over for trusler om vold. Det vil blive anmeldt.

Det, har en 32-årig kvinde måtte indse, ikke er tomme trusler – og hun er derfor netop blevet dømt for trusler om vold mod en ansat på jobcentret i Varde Kommune.

En af truslerne lød: ”Jeg vil finde den kvindelige medarbejder i jobcentret og gøre sådan, at familien aldrig vil være i stand til at finde vedkommende igen”.

Det mente retten i Esbjerg var over grænsen – ikke mindst fordi kvinden tidligere er dømt for vold.

Få trusler - men masser af episoder

Som en opfølgning på sagen siger jobcenterchef Rikke Rødekilde til JydskeVestkysten, at omfanget af trusler trods alt er beskedent.

Hun vurderer, der kun er et par trusler af den kaliber om året.

Til gengæld er der en masser af det, man kalder hændelser eller episoder, som er en tilspidset dialog mellem borger og sagsbehandler – dog uden det ender i direkte trusler.