På turen mødte vi mange glade medlemmer, som ikke holdte sig tilbage med ønsker til deres nye overenskomst i 2025. Der var mere i løn, mere i pension, flere procenter på fritvalgskontoen, barns anden sygedag, udfordringer med sygedage, når du har fået tvillinger og meget andet på ønskelisten.
- Det er altid dejligt at besøge vores medlemmer og dialogen er vigtig for os, der forhandler overenskomsten, så vi ved, hvad vores medlemmer ønsker sig, siger Cliff Præstegaard.
Vi besøgte over 100 virksomheder i Silkeborg og Randers på busturen. De næste par uger besøger vi resten af byerne i Østjylland, så vi når hele vejen rundt.
Hvis vi ikke har besøgt din arbejdsplads, kan du indsende dine ønsker her:
https://www.hk.dk/omhk/sektor/handel/ok25/krav