Perfektionisme fører til dårligere præstationer

Det er naturligt at have et ønske om at gøre det godt. Så man må ikke forveksle ambition og grundighed med perfektionisme. Men ifølge socialpsykolog og forsker ved London School of Economics, Thomas Curran, bliver det skadeligt, når man konstant presser sig selv og stiller umenneskelige krav til sig selv og andre, skriver svenske Arbetsliv.

Thomas Curran har skrevet bogen The perfection trap. Han har identificeret tre typer af perfektionister: De, der kræver perfektion af sig selv. De, der føler, at omgivelserne forventer perfektion af dem. Og dem, der kræver perfektion af andre, og derfor er overdrevent kritiske.

Befolkningsundersøgelser viser, at særligt gruppen, der føler omgivelsernes krav om perfektion, er steget markant de seneste 10-20 år. Denne udvikling hænger, i følge Thomas Curran, sammen med udbredelsen af smartphones og sociale medier, som har skabt et større pres for at præstere.

Man præsterer dårligere, hvis man ikke tør fejle

Perfektionisme er problematisk, fordi det øger risikoen for depression, udbrændthed og spiseforstyrrelser. I arbejdslivet kan det føre til dårligere præstationer, hvilket Thomas Curran beskriver som perfektionisme-paradokset. I et eksperiment lod han en gruppe deltagere cykle på motionscykler, hvor de fik instruktioner baseret på deres sundhedsdata om, hvor hurtigt og langt de burde kunne cykle. Efter første forsøg fik alle deltagere besked om, at de ikke havde nået målet, men at de kunne prøve igen.

- Det interessante var, at de deltagere, der ikke var perfektionistisk anlagt, enten præsterede uændret eller bedre ved andet forsøg. Men perfektionisterne præsterede dårligere, fordi skammen over at have fejlet første gang var så stor. De gav hellere op, fordi deres drivkraft er at undgå fiasko for enhver pris. Derfor er det også almindeligt, at perfektionister udsætter opgaver, siger Thomas Curran.