
Arbejdspladser i regionerne kan nu søge om støtte til lokale initiativer inden for psykisk arbejdsmiljø. Det sker som led i indsatsen "Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser", som HK Kommunal medvirker i.
Der er tre deadlines for ansøgninger i den kommende tid:
- 20. maj 2025
- 20. juni 2025
- 20. august 2025
Det er et mål, at ansøgerne får svar på deres ansøgninger senest to uger efter ovenstående frister.
For at opnå støtte skal initiativerne som udgangspunkt omfatte flere faggrupper. Erfaringer fra de forskellige initiativer vil bl.a. indgå i arbejdet med OK26.
Mere information om puljerne kan findes på parternes fælles site www.regionaltarbejdsliv.dk.
Eventuelle spørgsmål kan rettes HK Kommunals arbejdsmiljøkonsulent Karen Brøndsholm, Karen.Broendsholm@hk.dk.