Aftalen for kommunernes økonomi i 2026 blev præsenteret af repræsentanter for regeringen og kommunerne på et pressemøde 27. maj. Den viste sig at rumme et overraskende nyt tiltag på IT-området.
Det kom som lidt af en bombe for de kommunale IT-afdelinger, at aftalen om kommunernes økonomi i 2026 indeholdt en plan for etablering af såkaldte tværkommunale IT-serviceorganisationer fordelt over hele landet til erstatning for en stor del af de 98 kommuners IT-opgaver. Tanken er, at hvis myndigheder skal kunne imødegå den tiltagende cybertrussel, kræver det en mere systematisk overvågning og styring.
De 4-5 centre skal ifølge aftalen etableres senest 1. januar 2027 og skal i løbet af 2027 overtage driften af servere og netværksinfrastruktur. Den del formodes at have en mindre betydning for IT-ansatte i kommunerne.
I fase 2 frem mod 2030 har aftaleparterne KL og regeringen en ambition om, at de nye enheder også overtager driftsopgaver, som i dag varetages tættere på brugerne, nemlig ”driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support”.
Økonomiaftalen omtaler de ny centre som ”en væsentlig ændring af organiseringen”, der også rummer en samlet besparelse i størrelsesordenen 210-265 mio. kr. årligt, ”som fastholdes i kommunerne”. Det er anført, at potentialet ”er behæftet med væsentlig usikkerhed”.
Der er brug for alle
HK Kommunals sekretariat har været i kontakt med chefer og tillidsrepræsentanter i kommunernes IT-afdelinger. Generelt er der stor forståelse for hensigten med aftalen, nemlig at der skal endnu mere styr på cybersikkerhed, og at planen kan bidrage til det. Der er også stor tilfredshed med, at opgaven bliver hos kommunerne. Til gengæld er der nogen skepsis over for tidsperspektivet:
- Alle mener, at det er vigtigt at løfte cybersikkerheden, men flere af dem, vi har talt med, omtaler tidsplanen i omlægningen til den nye struktur som meget stram. Det gælder både fase 1 og fase 2. Teknisk og organisatorisk kræver det tid, når 98 kommuner skal til at gøre tingene mere ens og få systemer, netværk og infrastruktur til at hænge sammen rent teknisk, fortæller fagkonsulent Lisbeth Barkholt Hansen.
Fra tillidsrepræsentanter og IT-chefer er meldingen, at planerne har skabt en vis uro, og at nogle dele er lidt uklare, men budskabet er også, at skabelsen af en ny struktur er så stor en opgave, at der i den grad bliver brug for alle medarbejdere. Kommunerne står selv for omlægningen, og der er nedsat en styregruppe med IT-chefer og kommunaldirektører.
Lene Roed: Lyt til IT-fagligheden
På dagen for præsentationen af økonomiaftalen, 27. maj, kommenterede HK Kommunals formand Lene Roed afsnittet om cybersikkerhed og gjorde opmærksom på, at det også kræver HK-kompetencer at forebygge skader ved cyberangreb. I den forbindelse nævnte hun det store kompetenceudviklingsprojekt om kunstig intelligens og cybersikkerhed, som HK Kommunal har taget initiativ til sammen med de kommunale arbejdsgivere.
Hun har bemærket KL-formand Martin Damms udsagn om, at ideen til de nye IT-centre kommer fra regeringen og altså ikke fra kommunerne.
- Det er vigtigt, at vi får en mere grundlæggende vurdering af, hvad der fremadrettet giver mening at samle og centralisere. Så bliver beslutninger tænkt grundigt igennem, og kommunerne får bedre mulighed for at indrette sig og planlægge, siger Lene Roed.
Hun ærgrer sig som KL-formanden over den stramme tidsplan for omlægningen:
- Målet i dette projekt er en øget indsats for at styrke cybersikkerheden. Det er ærgerligt, hvis man med en stram tidsfrist haster nogle store ændringer igennem uden at lytte til de kvalificerede medarbejdere på IT-området i kommunerne og får deres vigtige viden i spil, siger Lene Roed.
Økonomiaftalen