Feriestress

Mange taler om, at det kan være en fordel at gå på ferie midt i en uge og begynde igen midt i en uge. Selv om ferien ikke bliver længere, opleves det alligevel sådan, og efter ferien er der ikke langt til weekenden, hvis man fx vender tilbage på en onsdag eller torsdag. Det kan give en rolig start.

Der er dog ikke mange af de tillidsrepræsentanter og suppleanter, som svarede på TR-nyhedsbrevets undersøgelse, der praktiserer den metode. Langt de fleste mødte fx på arbejde efter ferien på en mandag.

Der var til gengæld mange andre erfaringer, det kan være værd at lytte til. Her følger en liste med udvalgte svar:

Før ferien

  • Ryd så vidt muligt bunken af opgaver INDEN ferien, så det ikke er hængepartier, der venter, når du er tilbage.
  • Jeg “blokerer” min kalender de sidste to dage før ferie, så der var ro til at få “ryddet op” før uden stress. Kan også bruges efter ferien.
  • Jeg tager en ferieuge i juni, og vender så tilbage i nogle uger, hvor de andre løbende går på ferie. Så er der roligt i dagene, før jeg begynder min hovedferie i uge 29. På en måde forlængede det feriefølelsen.

 

Efter ferien

  • Mød en uge før de fleste af kollegerne. Så er der ret stille på kontoret.
  • Jeg streger mig i kalenderen om mandagen frem til kl. 12 med "ingen aftaler". Så har jeg god tid til at læse mine mails og sortere og prioritere.
  • Jeg forlænger mit autosvar med de to ekstra dage efter ferien, så folk ikke forventer svar straks på første dag efter ferien. Det har givet ro og en blid start. Og så går jeg også lidt tidligt nogle dage i den første uge.
  • Den første uge tilbage starter jeg, som jeg plejer, en mandag, men både børn og voksne i hjemmet tager det lidt mere ’loose’, og der blev derfor afleveret senere og hentet tidligere, ligesom jeg møder senere og tager tidligere fri.
  • Efterferien ferien begynder jeg på en torsdag og tager det hele lidt mere afslappet, når der kun er to dage til weekenden.

 

Hvad gør du selv?

Bidrag gerne med dine egne erfaringer med en god overgang til og fra ferie ved at svare på tre spørgsmål.