Overenskomster

Løn- og arbejdsvilkår reguleres af lovgivning og overenskomster.

Lovgivningen er fundamentet og sikrer en række minimumsrettigheder til alle lønmodtagere. Overenskomsterne bygger oven på lovgivningen og er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Det, at arbejdsgivere og fagforeninger i meget høj grad selv aftaler vilkårene for de ansatte gennem overenskomster, kaldes Den Danske Model. I mange lande er vilkårene lovregulerede i langt højere grad end i Danmark.

Overenskomsten forbedrer de minimumsrettigheder, som gælder for alle på arbejdsmarkedet. 

Fx giver lovgivningen ret til barselsdagpenge i op til 52 uger – men overenskomsten giver ret til løn i op til 40 af disse 52 uger. 

Ferieloven giver ret til 5 ugers ferie - overenskomsten giver derudover ret til en ekstra uges feriefridage.

Derudover kan overenskomsten selvfølgelig have vilkår med, som slet ikke er nævnt i nogen lov.

Der er følgende overenskomster på det grafiske område:

Dansk Industri Emballageoverenskomst

Grakom Digitalprint- og Serigrafioverenskomst

Grafisk Timelønsoverenskomst (Grakom og Danske Mediers Aarbejdsgiverforening)

Grakom Funktionæroverenskomst