I beregneren er der 289 arbejdsfunktioner, hvor vi kan aflæse lønforskellen. I 262 af tilfældene tjener mænd mere end kvinder. Det svarer til 90,7% af alle de arbejdsfunktioner, der er lagt i beregneren!

Hvis vi kigger på HK’s Ligelønsberegner, på HK.dk, så får vi endnu engang bekræftet, at der er markant forskel på mænds og kvinders lønprofiler. I beregneren er der 289 arbejdsfunktioner, hvor vi kan aflæse lønforskellen. I 262 af tilfældene tjener mænd mere end kvinder. Det svarer til 90,7% af alle de arbejdsfunktioner, der er lagt i beregneren! Lad os lige tage den igen: 90,7%! Det vil sige, at mænd får mere i løn end kvinder i 9 ud af 10 jobs.

Et andet tal, der bidrager med mørke farver til det dystre ligestillingsbillede, er naturligvis selve lønnen målt i kroner og ører. Her var der i 2019 en lønforskel på næsten 15% mellem kvinder og mænd. Kampagnen ”Kvindernes sidste arbejdsdag” sætter hvert år, med et vist glimt i øjet, fokus på dette misforhold imellem størrelsen på de to køns lønposer. For hvis kvinder får næsten 15% mindre i løn, så kan de vel runde arbejdsåret af allerede midt i november?

 

De store tandhjul skal sættes i sving, når vi skal ændre et meget grundlæggende og historisk betinget problem som ulighed på løn.

Så langt, så skidt i forhold til at definere problemet. Lad os kigge lidt på nogle løsninger.

De store tandhjul skal sættes i sving, når vi skal ændre et meget grundlæggende og historisk betinget problem som ulighed på løn. Vi skal helt fra toppen, rent politisk og fagpolitisk, fastholde fokus på dagsordenen. Vi skal igen og igen, også som faglige organisationer, påtale problemet og definere løsninger sammen med andre aktører. Det gælder politikere, arbejdsgiverorganisationer, arbejdsgivere, andre fagforbund m.fl.

 

Vi skal dog også lokalt kæmpe kampen for lige løn. [...]  - og gerne sammen med mændene, der burde være medspillere i stedet for, som vi i nogle tilfælde oplever det, at være modspillere med banale indvendinger i forhold til, hvordan tallene gøres op.

 

Vi skal dog også lokalt kæmpe kampen for lige løn. Hos os i HK Midt, men også ude hos jer. Ude på arbejdspladserne – og gerne sammen med mændene, der burde være medspillere i stedet for, som vi i nogle tilfælde oplever det, at være modspillere med banale indvendinger i forhold til, hvordan tallene gøres op. For der er ingen tvivl om trenden og tendensen: Kvinder får i alt for mange tilfælde, uanset hvordan du gør det op, mindre i løn for det samme stykke arbejde. Vores stykke arbejde er til gengæld at ændre på denne trend og tendens. Uanset køn og løn.

 

 

P.S.: Jeg vil gerne supplere med en opfordring til medlemmerne af Handel og Privat. I skrivende stund indsamles data til lønstatistik. Det er vigtigt, at I bruger lønstatistikken – og bidrager med jeres løndata. For statistikken er både et vigtigt redskab for forbundet, men også for det enkelte HK-medlem, der kan spejle sig i statistikkens data og bruge dem aktivt i konkrete lønforhandlinger.