Laborant ved stor maskine

Kunstig intelligens giver Nille Hammerum og hendes kolleger hundredvis af forslag til nye peptider, som så bliver testet. Foto: Lisbeth Holten

I de store laboratorier på i alt 300 kvm fordelt på 2 etager arbejder Nille Hammerum til daglig omringet af robotarme og kolleger i hvide kitler, hvor hun er Principal Laboratory Technician hos den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk.

Nille Hammerums primære arbejdsopgave består af at fremstille, oprense og analysere peptider (kæder af aminosyrer, red.), der bruges i potentielt nye lægemidler.

- Et nøgleord er hastighed. Vi bruger fx kun - stig intelligens til at foreslå nye peptider, vi kan undersøge, siger Nille Hammerum.

Læs også temaartiklen om kunstig intelligens

En afdeling hos Novo Nordisk har udtænkt deres eget AI-værktøj og modeller til at forudsige peptider. Hver gang de skal finde et potentielt nyt lægemiddel, får laboranterne flere hundrede forslag på nye peptider fra AI.

Efterfølgende fremstilles de forskellige forslag, så tester laboranterne og forskerne forslagene og beder om hundredvis af forbedrede forslag til peptider. Det gør man i alt af tre omgange for at finde de peptider, som kan være de bedste lægemiddelkandidater.

Samtidig hjælper den kunstige intelligens Nille Hammerum og hendes kolleger til at vurdere, hvordan de forskellige peptider skal oprenses, så de kan opnå den bedste renhed, før de kan testes, og data produceres.

- Vi bruger resultaterne til at fodre vores database til at blive bedre til at finde disse stoffer, fortæller Nille Hammerum.

Robotarme bruges til at flytte de mange plader med prøver på rundt, og industrirobotterne hjælper også med at holde styr på alle prøverne.

Novo Nordisk har også deres egen NN ChatGPT. Den fungerer på samme måde som den ”almindelige” ChatGPT. Medarbejderne kan bruge den til flere ting i hver - dagen. Eksempelvis mails, der skal skrives i et specielt sprog, hvis man skal opsøge viden på et specialområde eller til at løse specifikke udfordringer.

- Jeg synes, AI som et arbejdsredskab er helt fantastisk, men man skal huske at være påpasselig. Novo Nordisk arbejder fx med fortrolige ting, som ikke må deles med Chat - GPT. Samtidig kan vores robot selvfølgelig ikke føle og mærke. Derfor skal vi kigge svar og forslag igennem, inden vi anvender dem, fortæller Nille Hammerum.
Hun opsummerer pointen således:

- Det er ligesom, da vi blev introduceret for Google Translate. Det var et fint hjælpe - redskab, men programmet kunne ikke klare opgaverne, uden at et menneske spottede fejlene og rettede til. Jeg er meget åben for AI, så længe man husker at være kritisk.

Simon SchmidtArtiklen er skrevet af Simon Schmidt, som er journalist i HK Privat. 
Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail til mig på simon.schmidt@hk.dk