5 medlemmer, der arbejder med AI

 Fra venstre: Anna K. Bruun, Kasper Engberg Nielsen, Nille Hammerum, Kim Hansen og Mathilde Svejdahl Hyldgaard bruger AI i deres job, men har forskellige holdninger til den kunstige intelligens. Link til deres historier finder du nederst i artiklen.

Den teknologiske udvikling på arbejdsmarkedet har med kunstig intelligens - også kaldet AI - taget et spring. Spørgsmålet er: Hvor højt? Sidder du på restaurant, mens en selvkørende robottjener tager imod din ordre, er svaret måske indlysende ”ganske højt”.

Men hvad med HK-job? Har kunstig intelligens indflydelse på dem?

- Ja, bestemt! AI-værktøjer bruges i dag til at analysere mødedeltageres kalender og foreslå ledige tidspunkter, hvor alle kan. Det kan analysere dokumenter, det kan udvælge kandidater til et job i en kæmpe bunke af ansøgere, det kan være virtuel assistent og formulere tekst eller mødenoter. Og chatbotterne svarer allerede på basale spørgsmål, så kundeservicemedarbejdere kan tage sig af kunder med større problemer. Der er en masse arbejde, der kan overtages af AI, og det giver medarbejderne mere tid til mere interessante opgaver, lyder det fra Kathrin Kirchner, associate professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der forsker i teknologi på arbejdspladsen.

Spørger man HK’erne selv, peger pilen i samme retning. 43 % af HK Privat-medlemmerne vurderer, at de i større eller mindre grad bruger kunstig intelligens i deres arbejdsliv. Det fremgår af en undersøgelse, foretaget blandt abonnenterne på HK Privats nyhedsbrev i august 2023. 1.149 medlemmer deltog i undersøgelsen.

Hvad er AI?

Kunstig intelligens

- også kaldt artificial intelligence (AI), er computerprogrammer og maskiner, som er fodret med data og trænet af sig selv eller andre til at udføre for opgaver, som hidtil har krævet menneskelig intelligens. For eksempel at spille skak eller styre en bil.

Generativ AI er en gren af kunstig intelligens, der genererer nyt indhold på basis af eksisterende data. Generative Pre-trained Transformer (GPT) er den sprogmodel fra AI-firmaet OpenAI, der driver ChatGPT.

Sprogmodellen skriver sine tekster ved at forudsige det mest sandsynlige næste ord. Forudsigelsen er drevet af mønstergenkendelse på basis af millionvis af eksempler fra internettets tekster.

OpenAI er partner med Microsoft, men også Google har en lignende teknologi ved navn Google Bard, ligesom Amazon, Meta og en række andre techvirksomheder har sprogmodeller på bedding. Lige nu er der også flere forsøg i gang med at træne en dansk sprogmodel.

En anden væsentlig type generativ AI er i kategorien tekst-til-billede, hvor du fodrer AI’en med nogle beskrivelser, som den prøver at realisere i et billede. Blandt de mest udbredte værktøjer er Dall-E og MidJourney, mens også firmaet bag Photoshop, Adobe, har integreret et sådant værktøj (Firefly) direkte i billedredigeringsprogrammet.

Værktøjerne er trænet på millioner af fotos og - nok så vigtigt - tilhørende fotobeskrivelser. Netop forbindelsen mellem billede og beskrivelse gør AI’en i stand til at producere nye billeder på basis af brugerens input.

Kilde: Den Store Danske, videnskab.dk
Vis mere


Nikolaj Møller, teknologirådgiver ved tænketanken og konsulenthuset DareDisrupt og tilknyttet Oxford Universitet ser samme tendens. Han påpeger, at mange HK’ere i en årrække har arbejdet med forskellige automatiseringsværktøjer, når de har ekspederet informationer ind og ud af Excel-ark.

Den nye generative AI derimod - det mener Nikolaj Møller endnu ikke for alvor har ramt os endnu. Men det kommer det i høj grad til. Det vurderer samtlige eksperter. Generativ AI er den slags teknologi, som kan generere nye tekster og billeder - ligesom ChatGPT - på basis af de input, vi fodrer den med.

Reelt ved vi dog ikke, om generativ AI har påvirket det danske arbejdsmarked i forhold til effekter på udbud og efterspørgsel af jobs. Fordi det er ikke undersøgt endnu. Det fortæller Jacob Rubæk Holm, lektor i industriel dynamik på Aalborg Universitet (AAU), der forsker i arbejdstageres brug af kunstig intelligens.

- På sigt kan det være, at AI får en effekt på antallet af udbudte job, men det er svært at sige nu. Men indholdet af HK’ernes arbejde er allerede påvirket. Hvis man selv bruger fx ChatGPT, eller hvis en kollega gør, jamen så bliver dit job påvirket.

Egen kunstige intelligens

Mette Kronborg Laursen sidder som videncenterchef i det nationale videncenter for databaseret service og forretningsudvikling. Det er hendes opgave at klæde erhvervsskoleunderviserne på med den rigtige AI-viden, når de skal forberede eleverne på fremtidens arbejdsmarked.

Hun mener, at HK’erne allerede arbejder på et AI-påvirket arbejdsmarked. Tænk bare på det ”algoritmeshow”, der styrer sociale medier, hvor alle virksomheder befinder sig. Men det var bare AI’s første fase. Næste fase med generativ AI har uanede, store potentialer.

- Det bliver meget vildere end det, vi ser nu, spår videncenterchefen.

På den korte bane er mange virksomheder optaget af, at AI ikke gør mere skade end gavn. Man vil udvikle interne AI-politikker, så man sikrer sig, at data bruges sikkert, og at man overholder ophavsretten og GDPR-lovgivning om personfølsomme oplysninger, påpeger flere eksperter.

Samtidig er de alle enige om, at potentialerne på sigt er store. Allerede nu har flere større, danske virksomheder fået tidlig adgang til Microsofts AI-værktøj ”Copilot”, som er en slags assistent integreret i Office-pakkens programmer.

Novo Nordisk udvikler deres egen interne ChatGPT, ligesom LegoGPT, FalckGPT og mange andre er undervejs.

Så kan du som ansat gå ind i virksomhedschatten og spørge den kunstige intelligens, hvad salgstallene for forrige kvartal var, hvilke klager får vi mest af, eller hvornår du senest skal melde juleferie ind og på sekunder få et svar tilbage sammen med en tretrinsguide.

Netop denne gradvise integration i HK’ernes arbejdsliv giver ifølge Nikolaj Møller en glidende overgang, hvor AI vil blive brugt mere og mere.

- Til forskel fra en fysisk opfindelse, som har ét klart formål, så er det mere fantasien, der sætter grænser for ChatGPT. Der vil den enkelte kigge på, hvilken produktivitetsgevinst man som medarbejder kan hente i sine arbejdsopgaver.

At det netop er den enkelte ansatte - og ikke ledelsen - som tager teknologien til sig, er et særtræk ved fx ChatGPT, påpeger Jacob Rubæk Holm.

- Det er en bottom-up-teknologi i den forstand, at medarbejderne selv finder ud af, hvordan de kan bruge AI i deres arbejde. Folk tager det selv til sig. Og derfor bliver det vigtigt, at ledelserne sætter rammer for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt.

Koster det arbejdspladser?

Et af de store spørgsmål, som igen og igen dukker op i omtalen af AI er: Kommer folk til at miste deres jobs? Det hænger sammen med de effektiviseringer og produktivitetsstigninger, som mange eksperter kobler udbredelsen af generativ AI med.

Det ledte i foråret 2023 teknologigiganten IBM til at varsle et ansættelsesstop på HR-området. I oktober i år fyrede Dagbladet Børsen fem layoutere til fordel for et AI-system.

Spørger man HK’erne selv, bekymrer hvert tredje HK Privat-medlem sig ”i nogen grad” eller ”i høj grad” for, at kunstig intelligens vil erstatte deres jobfunktion, viser føromtalte august-undersøgelse.

Er bekymringen berettiget? Delvist.

- Hvis virksomheder lykkes med at lave deres egne effektive AI-værktøjer, så vil der også være virksomheder, der tænker, de kan spare på et antal medarbejdere, vurderer videncenterchef Mette Kronborg Laursen.

Teknologirådgiver Nikolaj Møller ser samme risiko.

- Hvis du som HK’er har levet af at informere folk med viden, som man nu hurtigere, mere fleksibelt og skræddersyet kan chatte sig frem til i virksomhedens eget værktøj, vil vi se, at de opgaver ikke længere er i HR og hos administrative medarbejdere. Fordi paratviden er ikke længere lige så eftertragtet. Og det betyder, at de ansatte vil finde nogle andre opgaver, som de skal udføre.

Omvendt er både Jacob Rubæk Holm fra AAU og Kathrin Kirchner fra DTU optimistister, når det kommer til forskydningen af job og arbejdsopgaver, som AI vil medføre.

- Jeg ser ikke i den nære fremtid, at medarbejdere vil blive erstattet med AI. Vi hører fra virksomheder og medarbejdere, at AI sparer dem tid og penge. Når AI-systemer kan erstatte de repetitive og kedelige opgaver, betyder det for de fleste, at de får mere tid til at løse større og sjovere opgaver. Så jeg tror, at den innovation og effektivitet, som AI genererer, vil være gavnlig. Ikke mindst når man tænker på, at arbejdsstyrken i Danmark bliver mindre fremover, siger Kathrin Kirchner.

Professor i virksomhedsstudier på RUC, Ada Scupola, er heller ikke bekymret. Hun forsker i servicesektorens digitalisering og undersøger, hvordan lønmodtagere reagerer på ny teknologi. Og den bekymring, som hvert tredje HK Privat-medlemmerne giver udtryk for i undersøgelsen, genkender hun fra sin forskning. Men der er ingen grund til at være bekymret.

- Langt de fleste i administrative stillinger og HK-jobs vil måske se små forandringer i jobbet, men de færreste vil miste deres arbejde. Hvis du er uheldig og sidder i en afdeling, som alene laver manuelt tastearbejde, så kan din afdeling måske blive overflødig. Det er der med AI potentiale for. Men så vil der ofte være et job et andet sted i virksomheden at løse. Og lige præcis det budskab har ledelserne et stort ansvar for at kommunikere for at imødekomme bekymringerne, forklarer Ada Scupola.

Vær teknologimodig

Eksperterne er altså enige om, at AI vil forandre det danske arbejdsmarked og HK’ernes arbejdsopgaver. Men er HK’erne klar til denne forandring? Ikke alle. Fordi hele 71 % svarer i en undersøgelse, at de ”i lav grad” eller ”slet ikke” føler sig klædt på til at anvende kunstig intelligens i arbejdslivet.

AI på jobbet

Her bruges AI allerede på HK-området

AI-værktøj bruges i dag blandt andet til at analysere mødedeltageres kalender og foreslå ledige tidspunkter, hvor alle kan. Det kan analysere dokumenter, det kan udvælge kandidater til et job i en kæmpe bunke af ansøgere, det kan være virtuel assistent og formulere tekst eller mødenoter.
Kilde: Kathrin Kirchner, ssociate professor på DTU

Hvem og hvad taber vi potentielt med AI-udviklingen?
Eksperterne spår:
• Job og arbejdsopgaver, som alene består af simpelt taste- og registreringsarbejde.
• Digitalt ressourcesvage mennesker, som ikke kan bruge AI-værktøjer.
• Virksomheder uden AI-politik, som kan få shitstorme.
• Vores evner til at skrive og læse vil forringes, jo mere kunstig intelligens overtager. 
Vis mere


Flere eksperter peger da også på, at arbejdstagere skal spæne ud på kurser og suge til sig af opkvalificering og inspiration.

- Medarbejdere bør fokusere på at blive bedre til at være kritiske og strategiske, påpeger Nikolaj Møller.

Kathrin Kirchner mener, at et første vigtigt trin er at skelne mellem de opgaver, hvor vi kan bruge AI, og hvor vi ikke kan.

- Det er vigtigt at kende til AI-værktøjerne indgående. ChatGPT er ikke bare faldet ned fra himlen - den er kun så god, som de data, der proppes ind i den. Nogle gange hallucinerer den, andre gange har den helt skævvredne data. Hvis vi bruger værktøjerne uden at vide, hvordan de virker, er det farligt, siger Kathrin Kirchner.

Ada Scupola er enig i risikoen. Hun er overrasket over, hvor hurtigt udviklingen går, og hvor mange fejl generativ AI kan lave. Eftersom de data, vi fodrer AI-teknologierne med, kan være skæve eller forkerte, bliver evnen til at være kildekritisk en ”ekstremt afgørende kompetence", lyder det fra professoren. Omvendt peger Jacob Rubæk Holm på, at netop pga. den hastige teknologiske udvikling er enkeltstående kurser og kompetencer ikke nødvendigvis den rigtige vej frem.

- Det er jo egentlig ikke nogen decideret nye færdigheder, der skal til. Det handler mere om inspiration og initiativ. Det handler om at turde at kaste sig ud i det. Det handler om at være teknologimodig.

Videncenterchef Mette Kronborg Laursen peger også på modet til at følge med udviklingen.

- Hvis man siger, det her AI kunne være spændende, det kan hjælpe mig i mit arbejde, så bliver man jo en værdifuld medarbejder, fordi man sætter sig ind i det. Og hvis man er en af dem, der kan tøjle sådan en bandit, så kan man jo noget, der er værdifuldt for en virksomhed.

Kathrin Kirchner ser det på samme måde. Så længe vi involverer os i teknologien, er der brug for os.

- De nye AI-redskaber kan blive ekstremt effektive og potente. Vi kan udvikle teknologier, som bruger og opbevarer data sikkert og godt. Men menneskelig erfaring og ekspertise kan altså ikke opbevares som data.
Ekspertisen er inde i vores hoveder. Så der er brug for, at vi mennesker kigger på data, kigger på AI-resultaterne og beslutter, om vi vil bruge det, tilføje noget mere, eller om vi vil smide det væk, afslutter forskeren.

Jacob Kragh LindeArtiklen er skrevet af Jacob Krag Linde, som er journalist i HK Privat. 
Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail til mig på jacob.krag.linde@hk.dk