HK Østjylland om arbejdstid

Kunne 4-dages arbejdsuge være noget for dig?

Hvordan lyder det i dine ører med en fridag hver fredag? Lækkert, ikke? Men måske også som utopi. For mange medlemmer tænker, at det ikke kan lade sig gøre på deres arbejdsplads. Men lad os gøre det helt klart: Der er ikke en model, der passer til alle arbejdspladser, men det kan lade sig gøre at arbejde smartere, mere fleksibelt og i kortere tid. 
Kalender med 4-dages arbejdsuge

Find viden og inspiration om 4-dages arbejdsuge

Her på siden svarer vi på de mest gængse spørgsmål om 4-dages arbejdsuge, og du kan finde masser af viden. Vi opdaterer løbende med ny viden og nye arbejdspladser, der deler deres resultater, så kig endelig forbi igen. 

Find svar om 4-dages arbejdsuge

Der er ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Vi ved, at flere og flere private virksomheder og offentlige arbejdspladser går over til at have fire dages arbejdsuge og tre dages weekend, men vejen derhen er ikke den samme for alle. Hvis du kigger længere ned på hjemmesiden, kan du se eksempler på, hvordan andre har gjort, og du er meget velkommen til at deltage i vores netværksmøder og blive klogere på, hvordan det kan se ud på din arbejdsplads.

Fordelen ved 4-dages arbejdsuge er, at det er en kollektiv løsning på nogle trivselsproblemer på en arbejdsplads. Vores overenskomster rummer muligheder for, at man som enkeltperson kan få fri eller tage seniordage. Det er godt for den enkelte. Men det løser ikke de overordnede problemer med stress og nedslidning. Det kan kun ske ved fælles tiltag.

 

Man restituerer bedre ved at have tre dage fri frem for fx at have nedsat tid. Det giver forbedret mulighed for at modgå stress og nedslidning. Der er helt sikkert også en masse personlige fordele ved at have en længere weekend.

 

På de danske arbejdspladser, hvor man har indført 4-dages arbejdsuge, er sygefraværet faldet markant og medarbejderomsætningen ligeså. Endvidere er effektiviteten i opgaveløsningen steget. Det er med andre ord en fordel for både medarbejdere, arbejdspladsen og borgere/kunder.

 

Vi har 35.000 daglige sygemeldinger som følge af stress på det danske arbejdsmarked. Vi har betydelig nedslidning og stigende bekymring omkring den stigende pensionsalder. 4-dages arbejdsuge er et effektivt værktøj til at imødegå to af det danske arbejdsmarkeds allerstørste udfordringer. Det her kan potentielt angå alle danske lønmodtagere.


Selvfølgelig er der barrierer, når man skal diskutere noget nyt – især noget nyt, som er så stort og kompliceret som arbejdstiden på de danske arbejdspladser. Tillidsvalgte og ledere kan gå forrest for at blive klogere på 4-dages arbejdsuge og være oprigtigt nysgerrige.

Der er også en masse praktiske barrierer; ”Jeg kan ikke se det for mig på min arbejdsplads”, ”Hvordan skal jeg få hentet børnene”, ”Jeg vil ikke gå ned i løn”, ”Jeg vil ikke tvinges til noget, når jeg lige har det så godt”. Man kan også høre en leder være bekymret; ”Lønsystemet skal laves om”, ”Vi har ikke råd til eksperimenter”, ”Vi kan ikke sætte arbejdstiden ned, når vi mangler arbejdskraft”.

Rent intuitivt er det underligt at nedsætte arbejdstiden, når der mangler arbejdskraft. Men der er lavet masser af beregninger på, at arbejdskraften bliver mere loyal og nemmere at rekruttere, når man overgår til 4-dages arbejdsuge. En stor virksomhed i Aarhus oplevede, at de havde 4 gange nemmere ved at fastholde arbejdskraft efter, at de var overgået til 4-dages arbejdsuge. Tænk, hvis vi kan gøre det samme på de overbelastede HK-fagområder.

Vi samarbejder tæt med ekspert i 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard, og her er hendes tips:

 

  • Nedsæt en bredt forankret styregruppe. Inviter alle medarbejdere til at komme med løbende feedback. Styregruppemedlemmer er ambassadører for nye tiltag og metoder. Hold jævnligt møder og juster.
  • Hold fast i metoderne testfasen og bed først om medarbejders holdning, når metoder er blevet rutine
  • Hav forståelse for de forskellige faggrupper, deres behov, vaner, rutiner og arbejdsvilkår. Tag nødvendige samtaler, juster og find lokale løsninger.
  • Tag en ekstra runde eller flere med udvalgte faggrupper, hvis det skønnes nødvendigt. Den ekstra tid er givet godt ud.
  • Vær vedholden i at finde specifikke løsninger for alle medarbejdergrupper.
  • Gør de nye leveregler/initiativer/tiltag simple og nemme at følge
  • Ledelsesforankring: Vær tydelig fra ledelsens side. Man bakker op om alle nye initiativer, og man medvirker til at skabe et fællesskab om de nye vaner. Ledelsen går forrest og følger de nye regler. Ledelse og styregruppemedlemmer bliver herved meget vigtige ”forandringsagenter”.
  • Gør forandringerne visuelt synlige
  • Vær ihærdig med at fejre succeserne
  • Stop uvaner, inden det bliver mønstre. Uvaner smitter.

Vi samarbejder tæt med ekspert i 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard, og her er hendes tips:

  • Pomodoro (25 minuters fokuseret arbejdstid og 5 minuters pause)
  • Korte møder med klart output (20-45 minuter, tydelig dagsorden og beslutninger)
  • Droppe interne mails
  • Undgå forstyrrelser
  • Opbygge gode data undervejs
  •  Fokus på, hvor man skaber mest værdi (prioriter opgaver efter værdi)

Hvor længe er det siden, at arbejdstiden blev sat ned sidst?

Det er over 30 år siden, der har været ændringer i arbejdstiden, hvilket er et paradoks, når man tænker på alle de arbejdsopgaver, der er blevet lettere med teknologi igennem mere end tre årtier. Her kan du se, hvornår der er blevet ændret på arbejdstiden gennem tiderne.

 

Kilder: TV2 og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

1900-1919

1900: Arbejdstiden er 60 timer.

1915: Arbejdstiden er 56 timer.

1919: Arbejdstiden er 50,5 time.

 

1920

Fagbevægelsen havde i mange år kæmpet for en arbejdsdag på kun 8 timer. I 1919 vandt fagbevægelsen kampen, og arbejdsdagen på 8 timer blev en del af overenskomsten fra 1920.

 

8 timers arbejde - 8 timers hvile - 8 timers frihed - HK Fagforening

 

1958-1960

Arbejdstidenfalder med 1 time pr. år. 

1958: 47 timer.

1959: 46 timer.

1960: 45 timer.

1966-1976

Over et år-ti nedsættes arbejdstiden med 4 timer.

1966: 44 timer.

1967: 42,5 time.

1971: 41,75 time.

1976: 40 timer.

1985-1990

Arbejdstiden nedsættes med yderligere 3 timer i perioden.

1985: 39 timer.

1987: 38,5 time.

1988: 38 timer.

1989: 37,5 time.

1990: 37 timer.

Fredag

Vil du følge debatten om 4-dages arbejdsuge på sociale medier?

Følg ekspert i 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard

Har du brug for at spørge om noget?

Kontakt HK Østjyllands eksperter i 4-dages arbejdsuge. Hvis du kommer fra HK Handels område, så kontakt Stine, som svarer på dine spørgsmål eller kontakter kollegaerne i HK Handel.