Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
23. november 2016
Statsansatte fortjener bedre end det urimelige og usaglige angreb, de i denne uge blev udsat for på lederplads i Jydske Vestkysten.
Chefredaktør på Jydske Vestkysten, Jørn Broch, har ufrivilligt sat fokus på, hvorfor research er afgørende for en god historie. Hans leder i mandagens avis er et langt, nedladende angreb på Statens ansatte med udgangspunkt i en række gå-hjem-møder, som Moderniseringsstyrelsen holdt for sine ledere. På møderne så cheferne modelbilleder af medarbejdere, som sov med hovedet på skrivebordet, mens de fik at vide, at hver 10. ansatte ikke leverer på jobbet. De er såkaldte ’low performers’, og konklusionen var, at de - hver tiende medarbejder i Staten - lige så godt kunne fyres.
Ud fra denne retorik finder Jørn Broch det passende at skrive, at "det [er] betryggende, at statslige chefer får værktøjer til, hvordan de får gang i hele det statslige apparat" og "Kære statslige ansatte, tør nu bare øjnene. Der er - også på statslige arbejdspladser - brug for, at alle tager fat".
Tonefaldet er arrogant, og udgangspunktet er forkert. Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist, har nemlig fuldstændig undsagt møderækkens budskab. I et læserbrev i dagbladet Information skrev han d. 3. november blandt andet: ”Lad mig slå fast med det samme, at vi i Moderniseringsstyrelsen selvfølgelig ikke mener, at statens ansatte er dovne. Vi har ingen undersøgelser, der viser, at tallet skulle være så højt i staten, og det er heller ikke vores generelle indtryk. Tværtimod.”
Det var altså mere end to uger før, Jørn Broch fór i blækhuset og bakkede op om budskabet. Det er i allerhøjeste grad 'low performance' af chefredaktøren, at han ikke har fulgt med i den sag, han har valgt at støtte. Og det er dårligt håndværk.
HK Stat Sydjylland organiserer mere end 1.600 medarbejdere, og vi genkender heller ikke billedet af dovne og ugidelige ansatte. Tværtimod. Det undrer os også, at Jørn Broch konkluderer, at det er rimeligt at stjæle vores jul og andre fridage. For nylig har flere statslige arbejdsgivere pludselig meddelt at juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og blandt andet eget bryllup, ikke længere er fridage. Det er en klar og pludselig forringelse af vores ansættelsesvilkår og svarer til, at man pludselig stjæler 1,2 procent af vores løn. I HK mener vi, at det er et brud på aftalen, og vi afventer en faglig voldgiftssag på skatteområdet, hvor vi forventer en afgørelse fra arbejdsretten inden jul.
De seneste mange år har vi i øvrigt set en langt større lønstigning hos departementschefer og andre offentlige chefer, end hos vores medlemmer i HK. ”Det er der ikke råd til,” lyder det gang på gang fra selv samme chefer.
Redaktøren skriver at økonomien ikke hænger sammen. Det er en almindelig påstand fra politikere, der ideologisk ønsker at skære i velfærden. Statens økonomi kan som bekendt ses fra mange vinkler. De senere år har budt på historisk store overskud på betalingsbalancen. ”Pengene fosser ind i Danmark,” har Dagbladet Børsen skrevet. I 2014 blev overskuddet på betalingsbalancen på 119,7 milliarder kroner og i 2013 var overskuddet på 136 milliarder - det næststørste overskud nogensinde.
Så sent som i sidste uge viste nye tal fra Danmarks Statistik, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) igennem en årrække har været kraftigt undervurderet. Alene i 2015 har BNP således været undervurderet med 41,8 milliarder kroner. Målt på BNP pr. indbygger betyder tallene, at dansk økonomi er i top 10 – og rykker op foran både Sverige og Tyskland. Målt på bruttonationalindkomsten er Danmark nu den 5. mest velstående økonomi i OECD.
Jørn Broch kunne lære noget af Poul Taankvists imødekommende og høflige skriveform. Han kan passende skrive en undskyldning i stil med Taankvists afsluttende bemærkninger om sin styrelses møderække:
”Oplægget om håndtering af low performers indeholdt et billede af sovende medarbejdere. Det var ikke velvalgt. Der var derimod upassende og misvisende. Det repræsenterer ikke det billede, vi har af vores medarbejdere. Hvis nogen har sovet i denne sag, så er det os.”
Formand
HK Stat Sydjylland
Min faglige interesse går tilbage til mine år som elevrådsformand i folkeskolen. Jeg er kontoruddannet ved Politiet i Esbjerg og blev FTR for de syv politikredse, som blev til Syd- og Sønderjyllands Politi. Siden 2008 har jeg været formand for HK Stat Sydjylland, og her på bloggen skriver jeg især om det, der vedrører statsansatte i Sydjylland.
Følg Annette Godsvig Laursens blog
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID