Jeg skriver denne blog i god tid inden 1. maj. Men selvom der er en uge til, at vi skal svinge de røde faner og fejre arbejdernes internationale kampdag, så er det bestemt ikke for tidligt at mindes, hvorfor 1. maj markeres over store dele af verden.
For det er den dag, vi mindes, at vi kan skabe forbedringer ved at stå sammen som arbejdstagere. Du ved det måske ikke, men 1. maj har bl.a. rødder i en demonstration, der fandt sted 1. maj 1886 i USA. Her demonstrerede arbejderne for en otte timers arbejdsdag, og der udbrød generalstrejke på den baggrund. Politiet greb hårdt ind, og flere arbejdere mistede livet. Senere blev 1. maj valgt som international kampdag i Paris i 1889, og i Danmark fulgte vi trop i 1890, hvor 1. maj blev en fridag, der skulle benyttes til demonstration for en otte timers arbejdsdag.
Når jeg kigger mod nutidens USA, er jeg ikke i tvivl om, at vi fortsat har brug for 1. maj. Tænk bare på, at Donald Trumps nære rådgiver Elon Musk er kendt for sit notoriske had mod fagforeninger og overenskomster. Han ved, at vi – når vi står sammen som arbejdstagere – kan udfordre enevældige virksomhedsejere.
Heldigvis har vi i Danmark arbejdsgivere og arbejdstagere, der tager ansvar for at sikre stabile aftaler på arbejdsmarkedet, akkurat som vi så ved de netop overståede overenskomstforhandlinger. Det sikrer tryghed for alle parter og har været med til at gøre Danmark til det sikre og velstående land, vi er i dag. Det er værd at markere 1. maj, ligesom det er værd at huske på, at vi står stærkere sammen end hver for sig. Også når verden føles usikker som nu.