Du skal have penge for dit arbejde

Ophavsrettens kerne er meget enkelt: De ting, du skaber, bestemmer du selv over. Du har eneret. Det betyder, at du skal give tilladelse til, at andre bruger dit arbejde. Og når nogen får glæde af det, skal du have en rimelig betaling.

                                                           

  Illustrationer: Anna Grandt-Nielsen

 Hvordan virker ophavsret?

Reglen om, at du ikke kan få rettighederne til noget, der i forvejen er dit eget, gør alting meget nemmere.

Ophavsret er ikke noget du får. Det er noget, du har. Det gælder altid og helt automatisk i forhold til dit eget arbejde. Du behøver altså ikke registrere eller ansøge om noget.

Du kan vælge at sælge rettighederne til dit arbejde, men selv dér giver du kun andre lov til at sælge dét, du har lavet videre indenfor dét, I har aftalt. Når aftalen holder op, får du dine rettigheder tilbage.

Hvis du er fastansat, får din arbejdsgiver naturligt rettighederne til dét, du laver. Din aftale skal helst beskrive, hvad din arbejdsgiver har ret til, og hvad du har ret til. Men selvom den ikke gør det, er det ikke nødvendigvis alle rettigheder, din arbejdsgiver får automatisk. Ofte må du gerne bruge dit arbejde igen, hvis det falder uden for virksomhedens sædvanlige marked og produkt, og hvis det ikke bruges illoyalt eller i konkurrence.

Hvis du er freelancer, har du selv alle rettigheder til dit arbejde. Men det kan alligevel godt betale sig at være forsigtig og have øjnene åbne, når du sælger dit arbejde og dine rettigheder videre.

Hvis du skaber noget sammen med nogen andre, har I ophavsretten i fællesskab. Det kan godt betale sig at have helt klare aftaler om dette indbyrdes.

Det letteste i verden er klare aftaler

Det firma, du er ansat i, eller som er din kunde, må ikke bruge dit arbejde til andet og mere, end I har aftalt. Det gælder både medier og tid. Derfor skal aftaler være knivskarpt formuleret.

Udover hvad dit arbejde skal bruges til, er det en god idé at skrive ind i en aftale eller kontrakt, at rettighederne ikke er givet videre, før du har fået din betaling. 

Selvom du sælger eller giver dine rettigheder væk, kan du stadig bevare retten til at få vederlag fra de kollektive forvaltningsorganisationer såsom Copydan, BilledKunst, Copydan Tekst & Node, KODA og Gramex.

Ophavsretsloven beskytter dig og andre. Hvis formuleringen i aftalen med dem, du har lavet kontrakten med, ikke er knivskarp, er det dem, der skal bevise, at rettighederne faktisk er deres. Men det er vigtigt at diskutere alting igennem på forkant – og skrive det ned i aftalen. Så bliver alting meget lettere.

Det er kun originale værker, der kan beskyttes af ophavsret. Det betyder, at det skal indeholde noget nyt, som du selv har skabt.

Som en test på, om dit værk er originalt nok til at blive beskyttet, kan du spørge dig selv: Er det tænkeligt, at en anden person kunne have lavet det samme eller noget lignende uafhængigt af dit?

Hvis svaret er nej, kan dit arbejde sikkert beskyttes.

Ingen kan eje idéer
Det er vigtigt at huske, at det er selve dit konkrete arbejde, der kan beskyttes. Ikke idéen bag det. Eksempelvis gør din tegning af en lyserød gris med tusind øjne ikke, at du ejer idéen om en lyserød gris med tusind øjne. Du ejer din tegnede version af en lyserød gris med tusind øjne. Og dén er din egen.

Derfor er det heller ikke tilladt andre at efterligne din tegning, men de må godt tegne deres egen gris – også gerne med samme antal øjne. Det samme gælder dig. Du må gerne blive inspireret – men du må ikke kopiere andres arbejde uden aftale.

Hvis du vil have mere sikkerhed
Hvis du vil have papir på, at dit arbejde nu også ejes af dig, kan du gå til dommerkontoret og få notarius publicus til at stemple dokumentet. Du kan også få de firmaer og personer, du viser dit arbejde, til at underskrive en hemmligholdelseserklæring.

Dagens ret er den samme som i går

I Danmark har vi haft regler om ophavsret i omkring 300 år.
Ophavsretten beskytter dig mod at blive snydt. Uanset om resultatet af dit arbejde er en tegning, en skitse, et maleri, et industridesign, en hjemmeside, et manuskript, en roman eller et lille tekstudkast, skal du have penge for dit arbejde, hvis andre får glæde af det.

Det betyder ikke noget, hvordan værket er, hvad du kalder det, eller om det er kendt eller ukendt.

Din ret til dit arbejde gælder i din levetid og 70 år efter din død. Herefter kan værket bruges af alle. For nogle typer fotos kan reglerne være anderledes.

Hvad gør jeg, hvis jeg får problemer med min ophavsret?

Der er mange ting, du kan gøre, hvis du føler, du er ved at blive snydt. Det første, vi kan anbefale dig er at kontakte os.

Du er altid velkommen til at kontakte HK grafisk kommunikation på telefon 3330 4470 eller mail tina.holm.moeller@hk.dk og få egentlig hjælp og rådgivning.