Kan jeg arbejde, når jeg er på efterløn?

Reglen om mindsteudbetaling betyder, at der ikke kan udbetales efterløn for mindre end 14,8 timer for en måned, hvis du er er fuldtidsforsikret og 12 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Er du fuldtidsforsikret, får du som udgangspunkt 160,33 timers efterløn pr. måned, Hvis du i en måned har arbejde eller holder ferie i mere end 145,53 timer, kan du på grund af reglen om mindsteudbetaling ikke få efterløn for den måned.

Er du deltidsforsikret, får du som udgangspunkt 130 timers efterløn pr. måned. Hvis du i en måned har arbejde eller holder ferie i mere end 118 timer, kan du ikke få udbetalt efterløn i den måned.

Arbejder du på nedsat tid, kan du få supplerende efterløn. I nogle situationer, kan du få supplerende efterløn og samtidig optjene skattefri præmie.

For at optjene skattefri præmie samtidig med delvist arbejde og supplerende efterløn kræver det:
• At du fra den dato, hvor dit efterlønsbevis er gældende, har udskudt din overgang til efterløn med mindst 2 år og
• At du i denne 2 års periode skal have arbejdet i mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller i 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Du kan læse mere om optjening af skattefri præmie her.

Når du har arbejde, så er hovedreglen, at vi skal modregne time for time. Arbejder du i 1 time, så modregner vi 1 time i din efterløn. Men er din timeløn mindre end 305,59 kr. kan du få en lavere timemodregning. Det kaldes lempet fradrag. De 305,59 kr. er et beløb, som staten har fastsat. Beløbet kaldes også for omregningssatsen.

For at du kan få glæde af lempet fradrag, skal du indsætte din timeløn på dit udbetalingskort, når du sender det til os. Du skal indsætte timelønnen inklusive skat, arbejdsmarkedsbidrag og med de eventuelle tillæg, som står på din lønseddel.

Eksempel på modregning når din timeløn er under 305,59 kr.

Hvis du arbejder 12 timer i en uge med en løn på 150 kr., så ville du uden lempet fradrag blive modregnet for 12 timer i din efterløn. Nu bliver du i stedet for kun modregnet 5,89 timer, idet vi deler din timeløn med 305,59 kr. (12 x 150 = 1.800: 305,59 kr. = 5,89).

Hvis din timeløn er under 148,97 kr.

Er din timeløn mindre end 148,97 kr. (den gennemsnitlige timeløn for den højeste efterlønssats), bliver din timeløn sat til 148,97 kr., når vi skal beregne lempet fradrag.

Eksempel på modregning når din timeløn er under 148,97 kr.

Hvis du arbejder 12 timer om ugen med en timeløn på 100 kr., ville du normalt blive modregnet for 12 timer.

Med reglen om lempet fradrag bliver du kun modregnet 5,8 timer (12 timer x 148,97 kr. = 1787,64: 305,59 = 5,8).

Gælder for de første 47.233 kr.

Det er kun de første 47.233 kr. du tjener i et kalenderår, der er omfattet af reglen om lempet fradrag. Når du har tjent 47.233 kr., modregner vi igen time for time i din efterløn.

Hvad tæller med i de 47.233 kr.?

Alle former for lønindtægter indgår i de 47.233 kr. Det gælder også lønindtægter, hvor din timeløn er højere end 305,59 kr., løn for arbejde med en ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus og løn i de uger, hvor du ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen.

Perioder hvor du ikke er på efterløn

Vi nedsætter de 47.233 kr. med 11.808 kr. for hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor du ikke har været på efterløn eller når din folkepensionsalder.

Eksempel 1

Du går på efterløn den 1. maj. Vi nedsætter de 47.233 kr. med 11.808 kr. for januar kvartal, hvor du ikke er på efterløn.

Eksempel 2

Du når folkepensionsalderen den 1. maj. Vi nedsætter de 47.233 kr. med 23.616 kr. for juli og oktober kvartal, hvor du ikke længere er på efterløn.

Der er en særlig mindsteudbetalingsregel, der gælder i den periode, hvor du er omfattet af lempet fradrag.

Reglen betyder, at hvis du i en måned arbejder mere end 128 timer (fuldtidsforsikret) eller 104 timer (deltidsforsikret) – så kan vi ikke udbetale efterløn til dig for den måned.

Når du har tjent op til de 47.233 kr., kan du resten af året arbejde op til 145,5 timer om måneden som fuldtidsforsikret og få udbetalt efterløn for de resterende 14,8 timer.

Er du deltidsforsikret, kan du arbejde op til 118 timer om måneden og få udbetalt efterløn for de resterende 12 timer.

Eksempel
Du har ret til efterløn i hele 2026 og din beløbsgrænse for det lempede fradrag er derfor 47.233 kr. Du arbejder 130 timer hver kalendermåned med en timeløn på 200 kr. Du bruger 130 x 200 kr. = 26.000 kr. af beløbsgrænsen for det lempede fradrag i januar.

I januar måned vil du have 47.233 kr. – 26.000 kr. = 21.233 kr. tilbage af beløbsgrænsen for det lempede fradrag. Når du har tjent 21.233 kr. i februar måned, har du opbrugt beløbsgrænsen for det lempede fradrag.

Det betyder, at du i februar vil få udbetalt efterløn, selv om du også i denne kalendermåned har 130 løntimer. Men da du kun var omfattet af det lempede fradrag i 21.233 kr.: 200 kr./time = 106 timer, og grænsen var på 128 timer, så gælder den særlige regel om mindsteudbetaling ikke længere.

Alle satser er 2026 beløb.

Vi regner med dine faktiske løntimer, når vi skal opgøre timer til en eventuel skattefri præmie. Så alle dine løntimer tæller med til den skattefri præmie – også selvom du på grund af lempet fradrag er blevet modregnet for færre timer i efterlønnen.

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lov om arbejdsløshedsforsikringens forstand.

Er beskæftigelsen ikke omfattet af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter.

Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at man har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler.

Hvis du arbejder som underviser, skal du oplyse dine omregnede timer. Det betyder, at du skal oplyse alle de timer, du bliver aflønnet for; både undervisningstid og forberedelsestid. Din arbejdsgiver kan oplyse dig om, hvordan du omregner dine undervisningstimer.

Kontrollabelt arbejde

Ved kontrollabelt arbejde forstås et arbejde, hvor din arbejdsgiver til enhver tid kan kontrollere, at du udfører det arbejde, som du er pålagt.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, der udbetales løn for (løntimer) i beskæftigelsesforholdet.

Ukontrollabelt arbejde

Er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.

Der indberettes normalt ikke oplysninger om løntimer i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt.

I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.

Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører.

Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid.

Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv.

Har du - eller får du frivilligt ulønnet arbejde, skal du altid udfylde blanketten Oplysninger om arbejde. Du udfylder den online, og så snart vi har den skal vi vurdere om vi kan godkende det som frivilligt arbejde.

Generelt om frivilligt arbejde

Du kan i mange tilfælde  have et frivilligt ulønnet arbejde uden modregning i din efterløn.
Som hovedregel skal det frivillige arbejde, udføres for en frivillig forening eller organisation. Du må for eksempel gerne hjælpe naboer, venner og familie, dyrke en hobby, lave humanitært arbejde, være spejderleder, lave amatørteater og deltage i skolebestyrelser eller private vagtværn. Du kan også deltage i bestyrelsesarbejdet i frivillige foreninger, så længe du ikke løser opgaver, der normalt er lønnet i den forening eller i lignende foreninger.

Men som sagt, indsend blanketten så vi kan vurdere det inden du evt. siger ja.

Du finder flere oplysninger om frivilligt arbejde i vores pjece 'Kan jeg arbejde uden modregning i efterlønnen'.