Kan jeg arbejde, når jeg er på efterløn?

Du må gerne arbejde mens du er på efterløn. Dine arbejdstimer skal modregnes i din efterløn.

• Mindsteudbetalingsreglen

  Har du arbejde op til 145,5 timer om måneden som fuldtidsforsikret kan du få udbetalt efterløn for de resterende 14,8 timer.
  
  Er du deltidsforsikret kan du arbejde op til 118 timer om måneden og få udbetalt efterløn for de resterende 12 timer.
  
  Når du har arbejde, så er hovedreglen, at vi skal modregne time for time. Arbejder du i 1 time, så modregner vi 1 time i din efterløn. Men er din timeløn mindre end 235,60 (fra 1. januar 2018), kan du få en lavere timemodregning. Det kaldes det lempet fradrag. De 235,60 kr. er et beløb, som staten har fastsat. Beløbet kaldes også for omregningssatsen.

   

• Lempet fradrag

  For at du kan få glæde af lempet fradrag, skal du indsætte din timeløn på dit efterlønskort, når du sender det til os. Timelønnen som skal oplyses skal være inklusive skat, arbejdsmarkedsbidrag og med de eventuelle tillæg, som står på din lønseddel.
  Hvis du ikke kender din timeløn på det tidspunkt, du udfylder dit efterlønskort, kan du efterfølgende sende os en kopi af din lønseddel til hka.efterloen@hk.dk.

   

• Eksempler på modregning i din timeløn

  Eksempel på modregning når din timeløn er under 235,60 kr.
  Hvis du arbejder 12 timer i en uge med en løn på 140 kr., så ville du uden lempet fradrag blive modregnet for 12 timer i din efterløn. Nu bliver du i stedet for kun modregnet 7,1 timer, idet vi deler din timeløn med 235,60 kr. (12 x 140 = 1.680 : 235,60 = 7,1).
  
  Hvis din timeløn er under 116,21 kr.
  Er din timeløn mindre end 116,21 kr. (den gennemsnitlige timeløn for den højeste efterlønssats), bliver din timeløn sat til 116,21 kr., når vi skal beregne lempet fradrag.
  
  Eksempel på modregning når din timeløn er under 116,21 kr.
  Hvis du arbejder 12 timer om ugen med en timeløn på 100 kr., ville du normalt blive modregnet for 12 timer. 
  Med reglen om lempet fradrag bliver du kun modregnet 5,92 timer (12 timer x 116,21 = 1377 : 235,60 = 5,92).
  
  Gælder for de første 38.329 kr.
  Det er kun de første 38.329 kr. du tjener i et kalenderår, der er omfattet af reglen om lempet fradrag. Når du har tjent 38.329 kr., modregner vi igen time for time i din efterløn.
  
  Hvad tæller med i de 38.329 kr.?
  Alle former for lønindtægter indgår i de 38.329 kr. Det gælder også lønindtægter, hvor din timeløn er højere end 235,60 kr., løn for arbejde med en ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus og løn i de uger, hvor du ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen.
  
  Perioder hvor du ikke er på efterløn
  Vi nedsætter de 38.329 kr. med 9.582 kr. for hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor du ikke har været på efterløn eller når din folkepensionsalder
  Eksempel 1
  Du går på efterløn den 1. maj. Vi nedsætter de 38.329 kr. med 9.582 kr. for januar kvartal, hvor du ikke er på efterløn.
  Eksempel 2
  Du når folkepensionsalderen den 1. maj. Vi nedsætter de 38.329 kr. med 19.165 kr. for juli og oktober kvartal, hvor du ikke længere er på efterløn.

   

• Lempet fradrag og mindsteudbetaling

  Der er en særlig mindsteudbetalingsregel, der gælder i den periode, hvor du er omfattet af lempet fradrag.
  Reglen betyder, at hvis du i en måned arbejder mere end 128 timer (fuldtidsforsikret) eller 104 timer (deltidsforsikret) – så kan vi ikke udbetale efterløn til dig for den måned. 
  
  Når du har tjent op til de 38.329 kr., kan du resten af året arbejde op til 145,5 timer om måneden som fuldtidsforsikret og få udbetalt efterløn for de resterende 14,8 timer. 
  
  Er du deltidsforsikret, kan du arbejde op til 118 timer om måneden og få udbetalt efterløn for de resterende 12 timer.

  Eksempel

  Du har ret til efterløn i hele 2018, og din beløbsgrænse for det lempede fradrag er derfor 38.329 kr. Du arbejder 130 timer hver kalendermåned med en timeløn på 200 kr. Du bruger 130 x 200 kr. = 26.000 kr. af beløbsgrænsen for det lempede fradrag i januar.

  I januar måned vil du derfor ikke få udbetalt efterløn, da du der er omfattet af det lempede fradrag, og har flere end de 128 løntimer.

  I februar måned har du 38.329 kr. – 26.000 kr. = 12.329 kr. tilbage af beløbsgrænsen for det lempede fradrag. Når du har tjent 12.329 kr. i februar måned, har du opbrugt beløbsgrænsen for det lempede fradrag.

  Det betyder, at du i februar vil få udbetalt efterløn, selv om du også i denne kalendermåned har 130 løntimer. Men da du kun var omfattet af det lempede fradrag i 12.329 kr. : 200 kr./time = 61,65 timer, og grænsen var på 128 timer, så derfor gælder den særlige mindsteudbetalingsregel ikke længere.

   

   

• Det er dine arbejdstimer, som tæller med til den skattefri præmie

  Vi regner med dine faktiske arbejdstimer, når vi skal opgøre timer til en eventuel skattefri præmie. Så alle dine arbejdstimer tæller med til den skattefri præmie – også selvom du på grund af lempet fradrag er blevet modregnet for færre timer i efterlønnen.

• Kendetegn for lønarbejde

  Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lov om arbejdsløshedsforsikringens forstand.
  
  Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. 
  
  Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.
  
  For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at man har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

   

• Timer som underviser

  Hvis du arbejder som underviser, skal du oplyse dine omregnede timer. Det betyder, at du skal oplyse alle de timer, du bliver aflønnet for; såvel undervisningstid som forberedelsestid. Din arbejdsgiver kan oplyse dig om, hvordan du omregner dine undervisningstimer.

   

• Hvad betyder kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde?

  Kontrollabelt arbejde 
  Ved kontrollabelt arbejde forstås et arbejde, hvor din arbejdsgiver til enhver tid kan kontrollere, at du udfører det arbejde, som du er pålagt.
  
  Arbejdstiden kan anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet.
  
  Ukontrollabelt arbejde
  Er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
  
  Der indberettes normalt ikke løntimeoplysninger i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt.
  
  I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. 
  
  Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører.
  Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid. 
  
  Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv.