Kan jeg arbejde, når jeg er på efterløn?

Rigtig mange efterlønnere arbejder samtidig med efterløn.

Derfor gør vi altid lidt ekstra ud af at fortælle om den økonomiske gevinst ved at arbejde samtidig med efterløn.

Hvis din timeløn er under 230,08 kr.

Når du har arbejde, så er hovedreglen, at vi skal modregne time for time. Arbejder du i 1 time, så modregner vi 1 time i din efterløn. Men er din timeløn mindre end 230,08 (fra 2. januar 2017), kan du få en lavere timemodregning. Det kaldes det lempeligere fradrag. De 230,08 kr. er et beløb, som staten har fastsat. Beløbet kaldes også for omregningssatsen.

For at du kan få glæde af det lempeligere fradrag, skal du indsætte din timeløn på dit efterlønskort, når du sender det til os. Timelønnen som skal oplyses skal være inklusive skat, arbejdsmarkedsbidrag og med de eventuelle tillæg, som står på din lønseddel.

Hvis du ikke kender din timeløn på det tidspunkt, du udfylder dit efterlønskort, kan du efterfølgende sende os en kopi af din lønseddel til hka.efterloen@hk.dk.

Eksempel på modregning når din timeløn er under 230,08 kr.
Hvis du arbejder 12 timer i en uge med en løn på 140 kr., så ville du uden det lempeligere fradrag blive modregnet for 12 timer i din efterløn. Nu bliver du i stedet for kun modregnet 7,3 timer, idet vi deler din timeløn med 230,08 kr. (12 x 140 = 1.680 : 230,08 = 7,3).

Hvis din timeløn er under 114,73 kr.

Er din timeløn mindre end 114,73 kr. (den gennemsnitlige timeløn for den højeste efterlønssats), bliver din timeløn sat til 114,73 kr., når vi skal beregne det lempeligere fradrag.

Eksempel på modregning når din timeløn er under 114,73 kr.

Hvis du arbejder 12 timer om ugen med en timeløn på 100 kr., ville du normalt blive modregnet for 12 timer. 
Med reglen om lempeligere fradrag bliver du kun modregnet 5,98 timer (12 timer x 114,73 = 1377 : 230,08 = 5,98).

Gælder for de første 37.577 kr.

Det er kun de første 37.577 kr. du tjener i et kalenderår, der er omfattet af reglen om det lempeligere fradrag. Når du har tjent 37.577 kr., modregner vi igen time for time i din efterløn.

Hvad tæller med i de 37.577 kr.?

Alle former for lønindtægter indgår i de 37.577 kr. Det gælder også lønindtægter, hvor din timeløn er højere end 230,08 kr., løn for arbejde med en ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus og løn i de uger, hvor du ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen.

Perioder hvor du ikke er på efterløn

Vi nedsætter de 37.577 kr. med 9.394 kr. for hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor du:

1. Ikke har været på efterløn eller
2. når din folkepensionsalder

Eksempel 1

Du går på efterløn den 1. maj. Vi nedsætter de 37.577 kr. med 9.394 kr. for januar kvartal, hvor du ikke er på efterløn.

Eksempel 2

Du når folkepensionsalderen den 1. maj. Vi nedsætter de 37.577 kr. med 18.788 kr. for juli og oktober kvartal, hvor du ikke længere er på efterløn.

Mindsteudbetalingsreglen

Du kan ikke få udbetalt efterløn, hvis du er fuldtidsforsikret, og dine faktiske arbejdstimer er mere end 29,6 timer i en uge. Det betyder, at arbejder du mere end 29,6 timer i en uge, så kan du ikke få udbetalt efterløn – også selvom du bliver modregnet for færre end de 29,6 timer, fordi du er omfattet af det lempeligere fradrag.

Er du deltidsforsikret, må antallet af de faktiske arbejdstimer ikke være mere end 4/5 af din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Eksempel for deltidsforsikret:

Din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før efterløn var 25 timer. 4/5 af 25 timer er 20 timer. Hvis du arbejder mere end 20 timer i en uge, kan du ikke få udbetalt efterløn for denne uge.

Det er dine arbejdstimer, som tæller med til den skattefri præmie

Vi regner med dine faktiske arbejdstimer, når vi skal opgøre timer til en eventuel skattefri præmie. Så alle dine arbejdstimer tæller med til den skattefri præmie – også selvom du på grund af det lempeligere fradrag er blevet modregnet for færre timer i efterlønnen.

Hvad betragtes som løntimer
Ved "løntimer" forstås timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Kendetegn for lønarbejde
Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lov om arbejdsløshedsforsikringens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. 
Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at man har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Hvad betyder kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde? 
Ved kontrollabelt arbejde forstås et arbejde, hvor din arbejdsgiver til enhver tid kan kontrollere, at du udfører det arbejde, som du er pålagt.

Arbejdstiden kan anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet.

Ukontrollabelt arbejde
Er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.

Der indberettes normalt ikke løntimeoplysninger i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt.

I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. 
Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører.

Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid. 
Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv.