Politikerne er lige nu i gang med de sidste forhandlinger om finansloven for 2019, og desværre tyder alt på, at det destruktive omprioriteringsbidrag bliver videreført. Omprioriteringsbidraget har siden 2016 tvunget Statens institutioner til at spare 2% om året med dramatiske følger for service og kvalitet. Institutionerne havde alle som én set frem til, at denne grønthøsterbesparelse ophørte efter 2019, sådan som Løkke-regeringen tidligere har sat i udsigt, men regeringen vil tværtimod forlænge perioden til 2022.

De samme politikere fremhæver gerne, når de øger bevillingerne på udvalgte områder, men de er tavse om, at de samtidig skærer ned på helheden. For eksempel påstod regeringen, at den i 2017 med 3,8 milliarder ekstra kroner ville reparere på det skamskudte SKAT efter ødelæggende besparelsesrunder. Desværre viste en beregning fra LO, at omprioriteringsbidraget ville have sparet alle pengene væk igen i 2020.

Senest har vi set, at Landbrugsstyrelsen ikke engang nåede at ansætte alle nye medarbejdere efter udflytningen til Tønder og Augustenborg, før omprioriteringsbidraget og generelt utilstrækkelige budgetter betød, at der blev varslet en fyringsrunde. Det er jo barokt.

Når regeringen bebuder ekstra bevillinger, er det ikke til permanente løsninger. De giver kun en kortvarig lindren af smerten, før sparekniven svinges igen. Regeringens retorik er vildledende, og det er uanstændigt at spille hasard med samfundets bærepiller på den måde.

Kulturinstitutioner og uddannelsessteder ser heldigvis ud til at blive fritaget for omprioriteringsbidraget efter massive protester fra nødlidende institutioner og indignerede borgere. Det samme bør ske for resten af de statslige institutioner. Blinde nedskæringer og udflytninger uden tilstrækkelige budgetter svækker den service og kontrol, som Statens medarbejdere skal udføre. Det kan ingen være tjent med.