Det er aldrig rart at dryppe malurt i bægeret, og jeg vil gerne begynde med at understrege, at jeg glædes over, at der i regeringens finanslovsforslag lægges op til at droppe den tidligere borgerlige regerings omprioriteringsbidrag. Der var, som jeg har sagt før, mere tale om et nedprioriteringsbidrag, hvor alle offentlige institutioner i en årrække måtte bløde 2% af deres budget om året.

For SKATs vedkommende var det nærmest en forblødning, og både den nye og den tidligere regering har måttet afsætte store millionbeløb til genopretning efter besparelserne og den fejlslagne implementering af et nyt IT-system. Derfor undrer det mig såre, at politikerne ikke har lært lektien nu og afskaffer den tåbelige nedskæring én gang for alle og for alle områder, ikke kun særligt udvalgte.

Lige nu lægger regeringen op til at fastholde omprioriteringsbidraget på hele det statslige område med undtagelse af uddannelsesområdet, og der er rumlerier i nogle af partierne om også at undtage kulturområdet. Det virker tilfældigt og urimeligt at nogen undtages og andre ikke gør, afhængigt af enkelte partiers velvilje. Lad os nu få det fjernet alle steder, så medarbejderne igen kan få ordentlige vilkår og nå deres opgaver til gavn for hele samfundet.

Ingen organisation kan tåle at blive nedskåret 2% år efter år efter år, uden at det på et tidspunkt går ud over dens funktion. Og længe inden da går det ud over medarbejderne. De løber stærkere og stærkere, når ressourcerne ikke rækker, og de bliver stressede over, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver.

Sammenbruddet i SKAT kom, fordi arbejdsbyrden ikke længere kunne overkommes af det tilbageværende personale, og det samme sker lige nu på andre områder. Sparekniven er ikke bare ført ind til benet, den har mange steder også taget en bid af knoglen. Vi ved, hvad der så sker: Sagsbunkerne vokser, sygefraværet stiger med raketfart, og den onde cirkel er en realitet. Lad os se handling, så også de sidste statslige ansatte slipper ud af den.