I dag er det 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, og i år er det en helt særlig en af slagsen. Ikke alene kæmper vi de daglige faglige kampe, men i disse dage kæmper vi også kampen mod en usynlig fjende – COVID-19.
1. maj er traditionelt dagen, hvor vi markerer vores forfædres kamp for det samfund vi kender i dag. En kamp vi fortsætter hver eneste dag og i år altså også kampen mod COVID-19. Og jeg må sige at I kæmper. I løbet af ganske få dage har I skullet omstille jer til enten hjemmearbejdsplads eller til at være på arbejdspladsen med skærpede restriktioner. I har klaret det fantastisk trods savnet af en normal hverdag med borgere, patienter og kolleger.
Mange arrangementer er enten blevet udskudt eller aflyst, og det gælder desværre også fejringen af 1. maj.
Vi ikke kan markere dagen på samme måde, hvor vi plejer at mødes og stå sammen. I år skal vi stå sammen hver for sig. Det betyder desværre også, at vi fra HK i år ikke kan komme rundt på arbejdspladsbesøg og hilse på dig og dine kolleger.
Vi arbejder nu gradvist hen mod en genåbning af Danmark – hele tiden små skridt for på den måde at sikre borgere, patienter og alle ansatte. Der kommer til at gå tid, før vi er tilbage til en normal hverdag, og måske kommer vi aldrig helt tilbage, som det var engang.
Vi har lært meget gennem krisen med COVID-19. Både om os selv og om, hvordan vi fungerer som et team på vores arbejdsplads. Vi har taget nye arbejdsformer til os, og jeg er overbevist om, at nogle af dem er kommet for at blive.
Midt i hele denne situation har jeg oplevet fra jer, hvilken værdi det giver at være en del af et fællesskab, at stå sammen men dog hver for sig. Det er fællesskabet, der skal bære. I er fællesskabet, og I bærer.
Jeg vil gerne takke for jeres engagement og arbejde. Vi kan ikke gøre det uden jer, og sammen er du stærkere.
