Ender vi i Forligsinstitutionen?

Det spørgsmål fik jeg i går på sms fra en god kollega i HK Stat. Jeg får mange af den slags beskeder for tiden. Hvad sker der? Går det fremad med forhandlingerne? Hvad vil finansministeren?

Det er helt forståelige spørgsmål, for OK26 fylder, og det gør den for mange.

Ofte kan jeg desværre ikke svare særlig konkret. Forhandlingerne om den næste overenskomst foregår nemlig – som de skal – i et fortroligt rum. Fortroligheden er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan nå frem til et resultat, som begge parter kan se sig selv i. Det gælder både fortroligheden mellem organisationerne og i dialogen med Finansministeriet.

Det betyder ikke, at der ikke sker noget. Tværtimod.

I disse uger knokles der i de tekniske arbejdsgrupper for at få afklaret behov og muligheder på begge sider af bordet, med det mål at finde løsninger, der kan blive til virkelighed i den endelige aftale. Det er et benhårdt arbejde, der strækker sig over alle ugens dage og alle døgnets timer.

Om en uge, torsdag den 5. februar, rykker vi forhandlingerne ind i Finansministeriet, og der bliver vi, indtil der er indgået en aftale. Derfor er svaret også ja, når medlemmer spørger, om jeg forventer, at den nye overenskomst kan lande. Men det forudsætter naturligvis, at vi står med et resultat, som vi kan se os selv i, og som vi tror på, at vores medlemmer også vil sige ja til.

Det er første gang, jeg sidder med som én af de 5 topforhandlere ved en overenskomstfornyelse. Og jeg kan godt betro jer, at det er en helt særlig oplevelse og et meget stort ansvar. For vi forhandler jo ikke bare abstrakte tal og ord på et papir. Vi forhandler vilkår for jer, der hver eneste dag får staten til at fungere.

Håber på nybrud

Noget at det, jeg håber allermest på, bliver en del af den samlede aftale – er at vi får en fritvalgsordning, som den vi kender fra det private arbejdsmarked.

Det er et ønske, jeg møder igen og igen fra vores medlemmer i alle aldre. Fritvalg handler om frihed i arbejdslivet, om fleksibilitet og om at kunne træffe valg, der passer til den livsfase, man står i. Skal staten være en attraktiv arbejdsplads, også i 2026 og fremover, er det et vigtigt element. Ikke mindst for de unge, som efterspørger netop den fleksibilitet, når de søger job.

Samtidig er der et massivt ønske om at rette op på skævhederne i ny løn. Her håber jeg også, vi kan levere reelle forbedringer. Jeg har noteret mig, at finansministeren også har krav om løn med til forhandlingsbordet, herunder ønsker om en mere decentral løndannelse, og et ønske om bedre rammer for nye lønsystemer. Bedre rammer kan vi nemt blive enige om. Det afgørende bliver, om vi også kan blive enige om, hvad rammerne skal indeholde. Bedre forhandlingsvilkår for vores tillidsrepræsentanter er et oplagt sted at starte, synes jeg.

Når løn til forsvaret fylder debatten

I den offentlige debat fylder spørgsmålet om løn til soldater meget, og med god grund. Verden er urolig, og Danmark har brug for et stærkt forsvar. Der er brug for soldater, der vil forsvare os, vores land og vores frihed. Finansministeren vurderer, som flere medier har beskrevet, at 250 millioner kroner kan bidrage til at løse de aktuelle udfordringer, vores forsvar har med at rekruttere og fastholde soldater.

Det er samtidig vigtigt at huske, at det danske forsvar ikke kun består af soldater, men også en lang række civile medarbejdere, herunder cirka 2.500 HK’ere, som spiller en afgørende rolle for rigets styrkede sikkerhed, og som hver dag spiller en afgørende rolle for, at forsvaret kan fungere. Når der ikke indgår et arbejdsgiverkrav om et særligt lønløft til disse grupper, skyldes det, at fokus er på de særlige udfordringer, der er med at rekruttere og fastholde soldater. Den udfordring anerkender vi.

Og netop derfor er det også vigtigt, at finansministeren holder fast i fokus og sikrer, at de 250 millioner kroner bruges til det formål, de er afsat til – og ikke ender med at presse rammerne for statens øvrige medarbejdere.

Til gengæld vil jeg holde fast i at statens øvrige ansatte ikke må blive taget som gidsler i en højpolitisk forsvarsdagsorden og ende med en overenskomst, der ikke giver mærkbare resultater. En aftale skal kunne mærkes i hverdagen – også i form af en reel lønfremgang, så pengene rækker til turen i supermarkedet.

”Der skal være plads til både verden og hverdagen”, sagde finansministeren for nylig. Og hverdagen handler for mig at se også om at investere i statens dygtige medarbejdere, så borgerne kan finde tryghed i en velfungerende stat, der leverer sikkerhed og ydelser af høj kvalitet i en urolig verden.

Selvom AI gør sit indtog i opgaveløsningen, så er det stadig jer medarbejdere, der er statens vigtigste ressource. Og lige nu er presset på mange af statens medarbejdere stort, der skal leveres ydelser af høj kvalitet, samtidig med at regeringens spareplaner skaber utryghed i dagligdagen. Medarbejdere bliver fyret, kolleger forsvinder, men det gør opgaverne ikke – tværtimod kommer nye opgaver løbende til i takt med de politiske beslutninger. En fødevarecheck lander jo fx ikke af sig selv hos de borgere, der skal have den. Det kræver medarbejdere, der kan få beslutningen til at ske. Og det er lige netop derfor, at OK26 også skal kunne levere forbedrede vilkår til jer.

Selvom der er mange ender, der skal nå sammen, så er jeg optimistisk og håber meget, at det lykkes at få den store aftale på plads i slutningen af næste uge. Lykkes det, og bliver der afsat midler til organisationsforhandlinger, kan vi efterfølgende begynde at forhandle de særlige krav til HK Stats egne aftaler, og så vil jeg glæde mig til at tage rundt i landet i marts/april og præsentere den nye samlede aftale, så vi kan sende den ud til urafstemning hos alle medlemmer. Det bliver spændende, så følg med i de kommende uger.

LÆS OGSÅ: Frit valg og fair løn er store temaer ved OK26