”Der er et potentiale for at reformere den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 milliarder kroner”.
Sådan hedder det i den ellers udmærkede aftale om tidlig pension.
Det kan godt være, at der er potentiale i regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen. Men som formand for HK Kommunal MidtVest frygter jeg, det er medarbejderne på jobcentrene, det går ud over, når sparekniven skal svinges.
At man vil høste nogle helt igennem ukonkrete gevinster, vil for mig at se kun betyde, at den usikkerhed og det pres, de ansatte på jobcentrene oplever som følge af de seneste års reform-amok på området, ikke bliver mindre men kun større.
Lad mig sige det klart: Jobcenter-medarbejderne gør det efter min mening godt, og det er ganske uretfærdigt, at det er medarbejderne, der får skylden for de rigide regler, de er pålagt at arbejde under.
Det kræver stor fleksibilitet, omstillingsparathed og evne til hele tiden at skulle sætte sig ind i nye komplekse love og regler og forvalte dem på bedste vis til gavn for borgerne at arbejde på et jobcenter. Ikke mindst kræver det menneskelig indsigt – at kunne møde borgere med vidt forskellige baggrunde og udfordringer der, hvor de er i livet, når de kommer i kontakt med jobcentret, og hjælpe dem godt videre.
Min frygt er, at når der bliver sparet i den størrelse, som der er lagt op til, vil det blive en selvopfyldende profeti, at “de ikke kan finde ud af det på jobcentrene”. Jeg nægter nemlig at tro, at der kan gennemføres milliardbesparelser på jobcentrene, uden det vil gå ud over kvaliteten for borgerne.
Flere kommuner har gode erfaringer med at investere i indsatsen. Det vil give bedre menneskelige og økonomiske resultater at følge den strategi. Og så vil det være ønskeligt, hvis reform- og projektpresset på beskæftigelsesområdet kan lettes. For det er ikke gratis at implementere reformer og nye regler og slet ikke i det omfang, den kommunale beskæftigelsesindsats har været udsat for.
Lad os bruge de næste år på at rette op på problemerne i forlængelse af den kritiske reformgennemgang og sanere i reglerne i stedet for bare at skære ned. Og giv så medarbejderne ro, tillid og opbakning til at hjælpe borgerne videre. Der er ikke noget, de hellere vil, end at lykkes med deres vigtige arbejde.