I september 2022 var inflationen i Danmark på hele 10 % og vi skal helt tilbage til starten af 80’erne for at finde tilsvarende. Det kan ses på bonerne, når vi går ud af supermarkedet, og det kan virkelig mærkes på husholdningsbudgettet. Samtidig har virksomhederne tjent masser af penge. Derfor er der- efter min mening - helt berettiget store forventninger fra lønmodtagernes side til, at reallønnen sikres ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Mere i lønposen var kun ét af ønskerne fra HK’erne til den kommende overenskomstforhandling i 2023. Mere pensionsindbetaling, fleksible arbejdsvilkår, mere frihed, mere uddannelse, bedre seniorordninger osv. var andre ønsker, der lå højt.
Lang ønskeliste fra HK’erne
Mere i lønposen var kun ét af ønskerne fra HK’erne til den kommende overenskomstforhandling i 2023. Mere pensionsindbetaling, fleksible arbejdsvilkår, mere frihed, mere uddannelse, bedre seniorordninger osv. var andre ønsker, der lå højt. Det var med andre ord en alenlang ønskeliste, vi fik ind, da vi i foråret indsamlede krav fra medlemmerne og de tillidsvalgte.
Der viste sig dog hurtigt nogle gennemgående ønsker og nogle hovedoverskrifter, der blev til 3 hovedkrav. De er nu videresendt til arbejdsgiverne, det er:
- Højere indbetaling til fritvalgskonto og pension.
- Arbejdstidsregler og frihed, som kan tilpasses den enkelte.
- Modernisering af overenskomsternes dækningsområder, så de matcher arbejdslivet for en HK’er anno 2023.
Udover de 3 hovedkrav er der også udtaget en række andre overenskomstkrav, som blandt andet handler om uddannelse, rettigheder for tillidsvalgte, bedre barselsbestemmelser, bedre vilkår for elever og atypiske ansatte.
Vi venter nu meget spændt på, hvor langt arbejdsgiverne vil strække sig.
Forhandlingerne mellem Dansk industri og CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte) begynder i starten af januar 2023. Herefter følger de cirka 24 andre landsoverenskomster, som lægger sig op ad resultatet på industriens område.
Tre ud af fire er dækket af overenskomst.
Næsten tre ud af fire medarbejdere i Danmark er dækket af en overenskomst. Blandt andet i industrien, der er et meget stort eksporterhverv med afgørende indflydelse på dansk økonomi. Dansk industri har omkring 200 overenskomster, hvor den største er Industriens Overenskomst, der omfatter ca. 150.00 medarbejdere. Det er derfor industriens overenskomster, der lægger linjen og rammen for de øvrige overenskomstområder. Forhandlingerne mellem Dansk industri og CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte) begynder i starten af januar 2023. Herefter følger de cirka 24 andre landsoverenskomster, som lægger sig op ad resultatet på industriens område.
Bag linjerne tales der om ”de vanskeligste overenskomstforhandlinger nogensinde”. Udsigten til en storkonflikt i stil med gærkonflikten i 1998 er kommet tættere på. Store dele af det danske samfund vil blive sat i stå, hvis der bliver brug for, at tusindvis af lønmodtagere kæmper og står sammen.
Den danske model i spil
Under OK23 skal den danske model endnu engang stå sin prøve, og de faglige fællesskaber (Fagforeningerne) er igen vigtige aktører. For at opnå de bedste resultater er det vigtigt, at lønmodtagerne rykker sammen i bussen og står skulder ved skulder i kampen om forbedring af de eksisterende overenskomster.
Bag linjerne tales der om ”de vanskeligste overenskomstforhandlinger nogensinde”. Udsigten til en storkonflikt i stil med gærkonflikten i 1998 er kommet tættere på. Store dele af det danske samfund vil blive sat i stå, hvis der bliver brug for, at tusindvis af lønmodtagere kæmper og står sammen.
En overenskomstmæssig arbejdsnedlæggelse eller arbejdsgivernes brug af lockout er lig med ingen løn fra arbejdsgiverne. Det er her, at fagforeningerne igen kommer til deres ret. For fagforeningerne udbetaler nemlig konfliktunderstøttelse til de medlemmer, der udtages til konflikt.
HK er klar med konfliktunderstøttelse
En overenskomstmæssig arbejdsnedlæggelse eller arbejdsgivernes brug af lockout er lig med ingen løn fra arbejdsgiverne. Det er her, at fagforeningerne igen kommer til deres ret. For fagforeningerne udbetaler nemlig konfliktunderstøttelse til de medlemmer, der udtages til konflikt. Dermed sikrer vi, at alle medlemmer solidarisk bidrager til at understøtte de kolleger og kammerater, der udtages til at kæmpe for fællesskabet.
Det er op til den enkelte fagforening, hvor stor konfliktunderstøttelsen skal være. I HK har vi besluttet, at der i den første måned udbetales fuld lønkompensation (dog uden feriepenge og pension) til de konfliktramte medlemmer. Da ingen dog ved, hvor længe en mulig konflikt vil vare, så vil der, hvis den rækker ud over en måned, igen blive taget stilling til størrelsen af kompensationen.
Jeg tror ikke på en maratonkonflikt. Jeg tror mere på en forhandlingsløsning og på en forståelse fra arbejdsgiverne for, at det her ikke kun er svære tider for dem og deres økonomi. Det er det også for deres medarbejdere, der står med en meget presset privatøkonomi.
Forhandlingsløsning eller maratonkonflikt?
Historisk set har overenskomstmæssige arbejdsnedlæggelser på det private arbejdsmarked ikke strakt sig over en måned, så selvom det ser ud til at blive de vanskeligste overenskomstforhandlinger nogensinde, tror jeg ikke på en maratonkonflikt.
Jeg tror mere på en forhandlingsløsning og på en forståelse fra arbejdsgiverne for, at det her ikke kun er svære tider for dem og deres økonomi. Det er det også for deres medarbejdere, der står med en meget presset privatøkonomi. Derfor har de brug for en belønning for at være med til at skabe overskud i mange danske virksomheder. Selv i svære tider.
/ Marianne Glintborg
Afdelingssektorformand i HK Privat Midt
