Nærmere bestemt skal der spares mindst 5,5 mia. kr. frem mod 2030. Som formand for de statsansatte HK’ere i Midt- og Vestjylland, vil jeg stille det åbenlyse spørgsmål; hvilke opgaver skal frafalde, når I skærer ned, sparer og fyrer?
Flere opgaver, færre hænder.
Det er ikke første gang, vi i HK Stat er ude at advare om, at hvis der bliver sparet stillinger væk, så skal der være arbejdsopgaver, der falder væk. (Link debatindlæg: Kære politikere: Tænk jer om inden I svinger sparekniven).
Vi mangler fortsat konkrete svar.
Regeringens ivrige spareforsøg er altså for letkøbt. Det er respektløst og alt for nemt at pege fingre af de offentligt ansatte og på, at der er for mange.
Især når de medarbejdere, man vil skære ned på, er mennesker regeringen selv har efterspurgt, grundet de mange ekstra opgaver, der er resultatet af konkrete politiske beslutninger.
Borgere og ansatte fortjener bedre
Vi skylder borgerne at være ærlige om de konsekvenser, der opstår i kølvandet på så massive besparelser. For der er rigeligt med negative konsekvenser og konkrete eksempler at tage af.
For eksempel så man i Skat et enormt efterslæb efter nedskæringer. Og der er mange andre eksempler end i Skat; det er ligeledes sket i Forsvaret og i Politiet.
Vi kan også tage Civilstyrelsen i Viborg, som bekendt har udfordringer med lange sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet. Det betyder, at nogle ofre i øjeblikket oplever at vente på deres afgørelse i to år - og sagsbunkerne vokser i en grad, så man forventer, at ventetiden øges til fire år.
Antallet af statsansatte er et politisk valg, og derfor er det ikke andet end fair, at politikerne må tage ansvar for deres beslutninger.
Så kære politikere, I skruer op for antallet af opgaver, mens I skruer ned på antallet af ansatte.
Så hermed en opfordring: Tag ansvar og forklar de statsansatte, hvilke opgaver de ikke længere skal løse?
I HK ser vi vores medlemmer som vigtige brikker, der binder samfundet sammen, og som hver dag går på arbejde for at løse borgernære opgaver, der gør en stor forskel for borgerne.
Vi kommer derfor naturligvis til at følge op på om vores tilbageværende medlemmer skal arbejde mere efter besparelserne, og om der er sket opgavebortfald eller ej. Vi finder os ikke i, at medlemmerne skal arbejde hurtigere pga. symbolpolitik.
De administrative medarbejdere er nøglemedarbejdere i Staten, og fortjener at gå på arbejde med anerkendelse, i stedet for at gå i frygt for at blive sparet væk.