Foto: Tom Ingvardsen og privat

Børge Frederiksen startede sit arbejdsliv som kontorelev i Brejninge-Bjergsted Kommune 15. december 1945. Da hans prøvetid var overstået, meldte han sig ind i HK Kommunal fra 1. april 1946. Og lige siden har han været loyalt medlem og bestredet flere tillidshverv.

Han startede som HK-bestyrelsesmedlem i Korsør, blev senere næstformand og formand i Kalundborg-afdelingen, tillidsrepræsentant i Ledøje Smørum Kommune, tillidsrepræsentant i Tyrstrup Kommune og senere formand for HK Haderslev.

Han er et af HK Kommunals ældste medlemmer og har været på arbejdsmarkedet helt tilbage fra dengang, han fik sine 35 kroner i elevløn udbetalt i en lille papirspose, og arbejdstiden hed 48 timer om ugen.

Børge Frederiksen har viet en stor del af sit liv til sine tillidshverv. I hele 36 år har han været tillidsvalgt. Først sad han i bestyrelsen i HK Korsør, så blev han næstformand og senere formand i HK Kommunal Kalundborg. Herefter var han tillidsrepræsentant i Ledøje-Smørum Kommune, inden han flyttede til den lille sønderjyske kommune Christiansfeld, hvor han blev den første tillidsrepræsentant inden kommunesammenlægningen.

Som formand for HK Haderslev var Børge Frederiksen til HK-Kongres, blandt andre sammen med Jens Keller (t.h.), der var formand for HK Holbæk.

- Jeg startede som kæmner i Tyrstrup Kommune, dét der i dag svarer til kommunaldirektør. Det skal dog siges, at der kun var 2000 indbyggere i kommunen – så det var faktisk en finere titel, da jeg året efter blev socialinspektør i Christiansfeld Kommune, fortæller Børge Frederiksen og fortsætter:

- I 1970 var der en kommunesammenlægning, hvor 1098 kommuner blev til 277 – og der blev jeg udnævnt socialinspektør i den nye Christiansfeld Kommune for 10.000 indbyggere. Det første år som kæmner, var jeg også tillidsrepræsentant – det siger meget om mine arbejdsgivere, at jeg fik lov til det. Og da jeg så blev socialinspektør, var det ikke længere så smart. Så blev jeg i stedet formand for HK Haderslev – og det var jeg i 22 år.

Børge Frederiksens vigtigste opgave som tillidsrepræsentant var, at alle, der var ansat i HK-beskæftigelse, var medlem af HK Kommunal. Og der var 100 procent organisering, fortæller han. Samtidig var der god opbakning fra borgmesteren, som var venstremand.

- Alle, der blev ansat, fik fortalt, at hvis man var ansat på HK-overenskomst, så var der tradition for, at man var medlem af HK Kommunal, fordi man gerne ville bevare et godt arbejdsklima. Og det var sådan set rigtigt nok, for vi havde et godt arbejdsklima. Og derudover var det også vigtigt, at vi fik tilpasset med de hjælpemidler, der blev flere og flere af. Skrivemaskiner, hulkort og edb, lyder det fra Børge Frederiksen.

Børge Frederiksen har siddet med i mange forhandlinger. Men det var før, man gik op i MeToo og dårlige chefer. Det var som oftest normeringsforhandlinger, fordi fagforeningerne dengang var inde over normeringerne i de enkelte kommuner. Så sad han med som tillidsrepræsentant, der kom én fra HK forbundet og en repræsentant for Kommuneforeningen. En enkelt gang var han også på Christiansborg som repræsentant for landkommunerne for at forhandle indplacering af kommunale ledere.

- Der var et godt mødeklima under forhandlingerne. Dengang måtte man jo gerne ryge pibe eller cerutter, og til forhandlinger og politiske udvalgsmøder var der som regel et fad med cigarer, cerutter og cigaretter til fri afbenyttelse. Der var jo ikke nogen, der ikke røg, fortæller Børge Frederiksen.

Dengang der var både røgvarer og spiritus på bordet ved forhandlinger i Christiansfeld Kommune. Her er det fra venstre sekretariatschef Alex Amstrup, Børge Frederiksen og kommunaldirektør Jørgen Lund, der forhandler om indplacering af kæmnere og ledere.

- Nærmest alle røg på kontorerne dengang. Og der blev bestemt ikke taget hensyn. Hvis man ikke kunne tåle røglugten, måtte man forlade ”bageriet”. Jeg var selv storryger! Men en februardag i 1978 var der en officiel røgfri dag. Og efter den dag holdt jeg faktisk op. De andres røg generede mig heldigvis ikke, og med tiden blev vi jo færre og færre rygere.

I dag er der ikke meget sjov ved at være ryger, konkluderer Børge Frederiksen.

- Da jeg startede som elev, var vi kun kommunesekretæren og mig. Vi skrev alt i hånden. Skattelister og skattebilletter. Og senere kom vi så med på hulkort. Der var ingen hulledamer ansat, så vi noterede på de der kort og sendte dem ind, så kørte de igennem maskineriet, og så kom de tilbage som skattelister og skattebilletter. Det har været omkring 1959, fortæller Børge Frederiksen og fortsætter:

Humøret var højt efter en forhandling i Christiansfeld Kommune, hvor Børge Frederiksen (bagerst) og borgmester Bent Skriver tog slæbet sammen.

- Da jeg var elev, fik jeg udbetalt min løn i kontanter – senere blev de sat ind på en bankkonto. I min prøveelevtid fik jeg 35 kroner om måneden. Da jeg så blev ansat, fik jeg 165 kroner, og da jeg blev assistent, fik jeg 580 kroner om måneden.

I Børge Frederiksens tid på arbejdsmarkedet var der ikke noget, der hed hjemmearbejde. Man tog heller ikke sit arbejde med hjem. Når man havde fri, havde man fri.

- Dengang jeg startede som elev, var arbejdsugen på 48 timer, og man arbejdede også om lørdagen. Da jeg så blev aktiv i HK, fandt jeg ud af, at de i Kalundborg kun arbejdede 42 timer, og så kom vores timeantal også ned. Senere kom vi så ned på de 37 timer, som også er gældende i dag, fortæller Børge Frederiksen.

Han glæder sig over, at arbejdstiden måske er på vej lidt ned igen og synes, at det lyder spændende med alle 4-dagsuge-forsøgene.

- Der er jo mange, der beklager sig over, at de ikke har tid til familien, så jeg synes, det er dejligt, at det er gået den vej. Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, var arbejdstiden 37 timer og med betalt frokostpause. Jeg er glad for, at vi har været i stand til at opretholde et fornuftigt lønniveau på en mindre arbejdstid, det er et stort fremskridt, fra da jeg startede.

Da Børge Frederiksen startede i 1945 var der ingen kvinder på kontoret – de passede børn derhjemme.

- Men i slutningen af 1950’erne var der mange af landmandskvinderne, der blev hjemmehjælpere, og jeg fik kvindelige kolleger. Det var meget rart. Det gav en sund vekselvirkning, for det er jo ikke altid, at mænd og kvinder ser ens på tingene:

- I det hele taget er jeg glad for, at der er kommet mere ligestilling. At mænd og kvinder begge har barsel. Jeg kan godt lide, at mænd deltager i hjemmet på lige fod i dag – det er virkelig et fremskridt. I min generation lavede mændene ikke køkkenarbejde. Det er dejligt at se, at de unge mennesker kan deles om opgaverne, det er godt for familien, siger Børge Frederiksen.

Han fortæller også, at i hans tid var der ingen, der blev sure, hvis nogen kunne finde på at give et klap i numsen.

- Men det er godt, at der er kommet mere fokus på det. Der er jo virkelig mange, der er blevet generet, og dem der har været udsat for krænkelser, har jo ikke haft det let. Jeg havde ikke troet, at det i 2023 var så udbredt. Det synes jeg er meget trist, siger han.

Børge Frederiksen oplever, at han har været begunstiget i sine aktive år:

- Arbejdstiden blev bedre og bedre. Jeg tror ikke, at der har været tilbageskridt. Det gik den rigtige vej, og det har været en stor glæde. Når jeg kigger tilbage, har jeg været heldigt stillet. Jeg har haft skiftende arbejdsgivere, der ikke har forhindret mig i at være fagligt og politisk aktiv. Det siger meget om mine arbejdsgivere.