Navneskift:
1923:
Kommunale Kontor­funktionærers Fællesklub

Årstal usikkert:
Kommunale Kontor­funktionærer i Danmark

1948 (senest):
Kommunale Kontor­funktionærers Landsklub

1969:
HK’s Kommunale Landsforening

1988:
HK Kommunal

 Vejrudsigten i den lokale Århus-avis for søndag 13. maj 1923 var ikke just i sit mest imødekommende hjørne. “Blæsende, koldt og stedvise byger” lød udsigten med barometer-pilen på foranderligt.

Måske var vejret et meget sigende billede på den strid, som havde hærget forud for, at kun knap 20 kommunalt ansatte netop denne søndag 13. maj samledes i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade i Århus med det formål at danne en fællesklub under HK. Operationen lykkedes, men forud var gået mange forsøg og kampe for at få lavet en kommunal forening.

I løbet af 1910’erne begyndte kommunale kontorfolk at organisere sig. Ikke nødvendigvis i HK men i små lokale foreninger, der spændte fra at være sociale klubber over foreninger af standsmæssig/professionel karakter til semi-fagforeninger, der forsøgte at forhandle løn.

I 1918 sker der noget. De to første klubber for kommunale kontorfolk etableres og får et tilhørsforhold til HK (dengang kaldet Centralorganisationen af Danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger). De to klubber dannes i hhv. Vejle og København.

Året efter indgår den kommunale klub i Vejle Kommune en lønaftale med Vejle Byråd, som altså gælder for klubbens 24 medlemmer, der har titler som kontorassistenter, kontorister, skatteopkrævere, elever og målerkontrollører.

Fuldstændig parallelt hermed blev en klub i Københavns Kommune dannet. Afsættet var en strid om betaling for forårets 10 helligdage (ja, det var 10 helligdage dengang), som fik en frustreret kontormedhjælper til at indkalde ansatte på Brændselskontoret, Centralkontoret og Petroleumskontoret til et møde – som kort efter blev til en kommunal klub.

HK-moderforeningen kunne godt se, at der var røre blandt de kommunale medarbejdere og behov for et større fællesskab og satte derfor en proces i gang for at danne en landsdækkende fællesklub for kommunale kontorfunktionærer.

Det var altså baggrunden og situationen 13. maj 1923. Godt nok blev landsforeningen dannet og vedtaget – under navnet “Kommunale Kontorfunktionærers Fællesklub” under HK, men landsdækkende blev den ikke i første omgang.

For allerede i 1909 var der i Århus blev dannet en lille faglig forening af kontorassistenter. Den forsøgte at få kontakt til HK, men frieri og tilnærmelser blev ikke rigtig gengældt, og i stedet var der sporadiske forsøg på at danne en sammenslutning af kontoransatte på tværs af landet – uden for HK-regi.

F.eks. var en lignende forening i Odense Kommune nede på knæ for kollegerne i Århus. Stemningen var positiv, og efter en del forhandlinger og møder blev “Centralforeningen for Kommunale kontorfunktionærer” dannet i 1915.

Den første konkurrent til et kommunalt HK var født. Flere gange i løbet af 1910-1920 forsøgte Århus-foreningen at blive optaget i HK, men medlemmerne nedstemte forslaget.

I 1917 blev konkurrencen endnu hårdere. Her så en ny forening dagens lys - “Landsforbundet af Kommunale Tjenestemænd” blev dannet.

I 1921 blev de to foreninger, Centralforeningen og Tjenestemandsforbundet slået sammen til “Kommunalt Tjenestemandsforbund”.

Altså nu én samlet organisation – uden for HK - for kommunalt ansatte, der tilmed voksede sig stor, fordi alle kommunalt ansatte, ikke kun kontoransatte, kunne blive medlem.

I Aarhus Kommune gik der imidlertid en kontoransat i regnskabsafdelingen rundt ved navn Vilhelm Jacobsen.

Det står ikke helt klart, hvorfor HK indkalder ham til forhandlinger for at få Århus-delen til at melde sig ind i HK, men formodentlig var han medlem af HK.

I hvert fald ender forhandlingerne godt, blandt andet fordi HK tilbyder at forhandle en overenskomst for medhjælperne i Aarhus Kommune – noget det konkurrerende forbund ikke havde lykkedes med.

Det ender med, at Århus tilslutter sig HK og den nyoprettede Fællesklub (det senere HK Kommunal). Og den gode Vilhelm Jacobsen bliver både formand for Århus-klubben og valgt som formand for “Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub” i 1923 for i alt 62 medlemmer. Vilhelm Jacobsen bliver altså HK Kommunals første formand.

At det var et afgørende vigtigt skridt for tilblivelsen af HK Kommunal at få Århus med ombord, viser sig ved, at da “Fællesklubben” i 1925 afholder sit første delegeretmøde, er Århus-
afdelingen den absolut største klub – nemlig med 115 ud af i alt 266 medlemmer.

Og ja resten er historie.

Det er i høj grad kvinder, der har holdt orden i de kommunale arkiver - helt tilbage fra starten af det 20. århundrede. Billedet til venstre er fra 1933, mens billedet til højre er fra 1972