7. januar 2025 er Nuuk på den anden ende. Reportere og tv-hold fra hele verden jagter lokale. Grønlands største demonstrationer nogensinde er under opsejling, efter præsident Donald Trump har meldt ud, at han ikke vil udelukke at tage Grønland med militær magt. Midt i alt det - i transithallen mellem verden og Grønland - står den 26-årige trafikassistent hos Air Greenland, Else Skovgaard, og venter på, at Trump Force One-flyet lander med Donald Trump Jr.

- Alle er påvirkede af Don Juniors besøg, genkalder Else Skovgaard sig, da HK Privatbladet møder hende i den nye lufthavn i Nuuk først på sommeren.

Trump Jr. træder smilende ud af gate 5 i en armygrøn jakke og med tilbagestrøget hår. Han vinker til Else og kollegerne. De er lettede over, at Don Jr. ikke skal bruge lufthavnens eneste bagagebånd. For det virker stadig ikke.

Sortklædte bodyguards bærer kasser fyldt med MAGA-kasketter og overskydende cateringmad. Maden tilbyder de lufthavnspersonalet.

- Det er kæmpe burgers og hot wings dobbelt så store, som vi er vant til, siger Else Skovgaard.

Røde MAGA-kasketter bliver delt ud. En af Elses kolleger tager én på, inden han drager ud og tømmer Trump Force One-flyets toiletter.

Selfiemoment med Donald Trump Jr. 7. januar 2025.

Samtidig skriver Trump senior på sit sociale medie Truth Social:

- Don Jr. og mine repræsentanter er landet i Grønland. Modtagelsen har været fantastisk. De og den frie verden har brug for tryghed, sikkerhed, styrke og FRED! Dette er en aftale, som skal ske. MAGA. MAKE GREENLAND GREAT AGAIN!”.

Else Skovgaard vinker tilbage til Don Jr.

- Det er surrealistisk at tænke på, at det er hans far, der har talt om at overtage os. For jeg har jo læst artiklerne. Der står, at hvis de amerikanske specialstyrker kommer, så starter de med lufthavnen, siger Else Skovgaard.

Stormagternes kamp om Grønland

Nuuk Lufthavn er både Grønlands nye vindue mod verden - men den har også været midtpunktet i stormagterne Kina og USA’s kamp om Arktis: Efter årtier uden finansiering til lufthavnsbyggeriet bød Kina i 2018 sig til med muskler og midler. Men USA råbte vagt i gevær. Kina må ikke militarisere Arktis, lød beskeden til Danmark.

Kort efter stod Danmark klar med finansiering i milliardklassen til lufthavnsbyggeriet, og Kina blev frosset ude.

2.200 meter landingsbane blev anlagt med plads til store langdistancefly. Den gamle indenrigsterminal blev revet ned, i stedet står nu en international terminal i et råt look, formet skråt som en bjergside. Inden i er der 4 check-inskranker og et enkelt bagagebånd. Tegnet og bygget af danske selskaber, drevet af Greenland Airports, ejet af Danmark og Grønland.

Første fly på den direkte rute København-Nuuk lander 28. november 2024.

Til indvielsen 28. november 2024 klirrede champagneglassene på jomfrufærden fra København til Nuuk med finansminister Nicolai Wammen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ombord. I Nuuk fejrede de indvielsen med grønlandske toppolitikere og direktører fra Air Greenland og Greenland Airports. Skåltalerne indvarslede ”en ny æra for Grønland” takket været lufthavnen, der vil blive en ”gamechanger”. Herlighederne blev afsluttet med festfyrværkeri.

Men flytter man blitzen fra VIP’erne og champagneglassene og over til lufthavnens medarbejdere, er historien en noget anden. Selv om indvielsen fandt sted i november, arbejdede HK’ere i et halvt år forinden i en ufærdig lufthavn - fyldt med fejl, kaos og utilfredse passagerer.

Else Skovgaard blev med resten af lufthavnspersonalet rykket fra den gamle indenrigsterminal og over i den nye, mens byggeriet stadig stod på. De måtte i gang, fordi det kræver 6 måneders drift, før de har bevist, at de kan leve op til international standard for sikkerhed. Og med tunge drenge som SAS og ikke mindst amerikanske United Airlines klar til at beflyve Nuuk, kunne man ikke vente.

Derfor måtte HK’erne betjene passagerer i en terminal, der stadig var en byggeplads. Fra taget dryppede det med vand og sne. De havde ikke adgang til personaletoiletter eller et afskærmet pauserum - de lokaler var ikke bygget endnu. Derfor måtte medarbejdernes frokost-”pause” - hvis man kan kalde den det - afholdes i den åbne skranke ved indgangen, hvor passagerer strømmer til.

- Vi havde ingen mulighed for at trække os. Og sammen med alle de andre problemer, vi har stået med, så har det været ret umenneskelige forhold, mener Else Skovgaard.

Hør Else Skovgaard fortælle om arbejdet som trafikassistent i Nuuk lufthavn. Video: Arctic Creative.

Oven i det har fly til og fra Nuuk været præget af uhørt mange aflysninger. Aflysningerne stammer især fra, at mængden af is og sne på landingsbanen kom bag på lufthavnsejerne, som ikke havde anskaffet nok snerydningskøretøjer. Desuden var flybrændstoffet for koldt, fordi brændstofkøretøjerne ikke havde en garage.

Alt det, tillagt en periode med ekstraordinært dårligt vejr, har givet Nuuk Lufthavn en ”on time performance” på 20-25 %. Standarden i verdens øvrige lufthavne er typisk 80-85 %.

Skulle det lykkes fly at lande, har passagerer ventet på deres kufferter i op til tre timer. Takket være et bagagebånd, som igen og igen er gået i stå.

Frustrerede passagerer

Derfor kræver det ingen psykologeksamen at forestille sig sindstilstanden hos de passagerer, som Else Skovgaard og hendes kolleger har skullet håndtere. Passagertilfredsheden har da også ifølge Air Greenland været ”blodrød”. Og selv om ansvaret for alle problemerne og aflysningerne ikke ligger hos trafikassistenterne og check-inassistenterne, så er det netop HK’erne i frontlinjen, som bliver ramt af de strandede passagerers møgfald.

- Hvorfor fanden har I valgt at åbne lufthavnen, selv om den ikke er klar, rasede en passager, da han efter to timers kø var nået op til Else Skovgaards check-inskranke.

Hun har prøvet det meste. Passagerer, der peger på hende, laver grimasser, banker i bordet og udbryder ”nukillalaarn" - et kraftudtryk, der indikerer, at man er lam.

I juni blev Else omringet af 10 passagerer, som var strandet på fjerdedagen i Nuuk. De spurgte aggressivt i munden på hinanden og fægtede med armene.

- Selv om jeg godt vidste, jeg ikke havde gjort noget forkert, følte jeg mig usikker. Og lille. De var så sure. Hvad kunne de finde på? Kunne de slå mig? Jeg ville bare væk, fortæller Else Skovgaard.

Som resultat af de mange forsinkelser og aflysninger i den ufærdige terminal har medarbejderne oplevet et opskruet arbejdspres og en stor mængde overarbejde.

Else Skovgaard, trafikassistent i Nuuk Lufthavn.

- Det har været så stressende, at vi ikke nåede at spise eller drikke. Alle knoklede så hårdt, at de fik mørke rande under øjnene efter uger med lange dage fra kl. 05 til 17. Til sidst begyndte vi at hakke på hinanden, siger Else Skovgaard. Hun har i halve og hele timer flere gange om ugen skullet på toilettet, men ikke kunne vriste sig fri fra påtrængende passagerer.

Else Skovgaard arbejdede gennem flere måneder mellem 50-55 timer om ugen.

- Og det var ikke bare mig. Normalt er vi vant til at håndtere pressede situationer - det ligger jo i jobbet - men det her … Det var et helt andet pres. Vi manglede virkelig en ledelse, der burde have været meget mere til stede, siger Else Skovgaard.

Frustrationerne kulminerede en dag, hvor både chefen og chefens chef havde ferie. Skæbnen ville, at Air Greenlands CEO selv skulle ud at flyve den dag. Som enhver anden passager måtte han forbi sine ansatte i check-inskranken. Rygtet løb hurtigt, en mindre hob af Elses kolleger trodsede kommandovejene, samlede sig om CEO’en og pegede rundt i byggerodet som folk i et brændende hus.

I direktørlokalerne hos Air Greenland er man enig i kritikken.

- Personalet har haft nogle helt turbulente og utålelige arbejdsvilkår, og vi har budt dem en hverdag, vi ikke kan være bekendt, siger HR-direktør i Air Greenland, Mads B. Christensen.

Stationsledelsen har ikke været nok til stede, fortæller Mads B. Christensen, fordi de har været involveret i et ”gigantisk certificeringsprojekt” for at få Air Greenland med i IOSA, et internationalt billetnetværk.

- Og det at åbne en ny lufthavn samtidig med certificeringsprojektet har rent operativt været fuldstændig kaotisk. Der skulle vi i stedet have smidt alt, vi havde i vores hænder, og kun fokuseret på at få lufthavnen op at køre. Det har vi lært, siger Mads B. Christensen.

Hos lufthavnens ejere, der har ansvaret for lufthavnen, byggeriet og teknikken, lægger man sig også fladt ned.

- Fordi vi rykkede ind i en bygning, der ikke var klar, har vi måttet lave relativt mange workarounds. Vi har måttet rekruttere mange nye ind, og i de første måneders drift har vi haft en meget stejl læringskurve på omkring 87-88 grader. Den har været meget mere stejl, end vi forventede. Og det har bestemt haft en pris, og der vil jeg jo gerne sige, at der er ingen tvivl om, at medarbejderne har betalt en del af den pris, siger Jens Lauridsen, der er CEO i Greenland Airports.

Greenland Airports har prøvet at lette trykket på medarbejderne ved at bede om passagerernes tålmodighed.

– Men i det øjeblik, hvor du står i lufthavnen med to trætte børn efter en lang rejse, og din kuffert ikke kommer, jamen, så opstår der frustration. Og det slider på medarbejderne, siger Jens Lauridsen.

– Derfor skulle vi have været bedre og hurtigere til at sætte flere medarbejdere ind på gulvet rundt om passagererne. Som ledelse skulle vi have været mere opsøgende, og det tager vi med til åbningen af de næste lufthavne.

Greenland Airports forventer at åbne nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq i 2026.

HK’ernes utilfredshed udviklede sig dramatisk ved indgangen til 2025, efter de stemte "nej" til den nye overenskomst.

Folk syntes ikke, lønnen steg nok i forhold til det ekstra slæb, de havde taget. Det fortæller Dea Mølgaard Lennert, HK-tillidsrepræsentant og trafikassistent i Air Greenland, da HK Privatbladet møder hende i Nuuk.

Så nye forhandlinger gik i gang i marts. Samme måned, Donald Trump gentog sit ønske: ”We need to have Greenland”. Men førte de nye forhandlinger til endnu et nej, risikerede man en strejke eller lockout, som ville lamme alle indenrigs- og udenrigsflyvninger.

Og eftersom Grønland hverken har togskinner eller motorveje, svarer det til at aflyse al væsentlig trafik i landet foruden færgeruterne.

- Hvis du strejker i lufthavnen, lukker du Grønland ned. Det er mad, syge, begravelsesrejsende, familiebesøg og feriegæster, samt ikke mindst turismeerhvervet. Vi er infrastrukturen. Man kan ikke eksistere i dette land, uden der er lufttransport, siger Mads B. Christensen, Air Greenlands HR-direktør.

Forhandlerne balancerede på tynd is. Men man kom frem til en aftale. Hvor de med lavest løn og erfaring fik de højeste lønstigninger. En række forbedringer i arbejdsmiljøet blev også planlagt. Den økonomiske ramme for overenskomsten blev hævet med ekstra ca. 0,2 %.

At arbejde for Air Greenland er lidt som en familie. Men den nye lufthavn har skabt splittelse. Nu skal vi samles igen, siger tillidsrepræsentant Dea Mølgaard Lennert. 

- Alle har knoklet, og derfor fortjener alle en lønstigning. Men vi lyttede jo også til medlemmernes nej. Og vi kunne se, at de lavestlønnede ikke havde en grundløn, der passede med deres hverdag. Så jeg synes, det blev en god aftale, selv om den ikke er perfekt, siger Dea Mølgaard Lennert.

Og det var nok. HK’erne stemte i anden omgang ja. Et knebent ja. Så flytrafikken kunne fortsætte. Men utilfredsheden blandt medarbejderne bestod. Else Skovgaard var en af dem, der stemte nej begge gange.

- Det var ikke så retfærdigt, at jeg skulle stå og samle overtimer i stedet for at få en ordentlig lønstigning. Det har virkelig taget hårdt på folk.

Medarbejdernes eftervirkninger fylder i dag stadig meget, fortæller Dea Mølgaard Lennert. Da hun kort før sommer vendte tilbage fra barsel, kunne hun se, hvor påvirkede kollegerne var efter måneders arbejdspres. De har fået arbejdstraumer, og nu lider de af senfølger, mener hun.

- Deres ansigter har ændret sig. De undgår min øjenkontakt, fortæller tillidsrepræsentanten. De plejede at smile og være robuste, nu reagerer kollegerne kraftigere og mere panisk ved selv små udfordringer.

Hør Dea Lennert fortælle om at arbejde med turisme i Grønland. Video: Arctic Creative.

Derfor har Dea Mølgaard Lennert foreslået ledelsen at få psykologhjælp til sine kolleger.

- Det har været svære overenskomstforhandlinger. Specielt fordi utilfredsheden egentlig har handlet mere om den nye lufthavn end om overenskomsten. Men nu fokuserer jeg bare på, at folk skal have det godt igen, siger hun.

HK Privat forhandler i øjeblikket med Air Greenland om at tilbyde medlemmerne psykologsamtaler.

Det er sommer i Nuuk. Højsæsonen for turisme og luftfart buldrer. Den 14. juni landede det første United Airlines-fly fra New York. Tidligere har selskabet fejret debutflyvninger med store armbevægelser og amerikanske flag. I Nuuk valgte man en nedtonet markering. Stars and Stripes var skiftet ud med det rød-hvide grønlandske flag.

Arbejdsforholdene i Nuuk Lufthavn er blevet bedre. Men medarbejderne er fortsat påvirkede. Else Skovgaards krop sagde i påsken for alvor fra. Hun blev glemsom og træt, fik søvnbesvær og ondt i maven.

- Efter arbejde havde jeg det, som om jeg var blevet trampet på af 100 heste, siger Else Skovgaard.

Lægen foreslog en sygemelding. Men tanken om at gå fra 100 til 0 var umulig. I stedet tog hun på ferie i sin hjemby, Sisimiut, hos sin mor. Det hjalp. Randene under øjnene er blevet mindre.

Det ønsker Dea Mølgaard Lennert for alle sine kolleger. I et år har medarbejderne gået den ekstra mil dag efter dag. Nu er det tid til heling.

- At arbejde for Air Greenland er lidt som en familie. Men den nye lufthavn har skabt splittelse. Nu skal vi samles igen.

Macrons håb

Dagen efter, 15. juni 2025, ankommer den franske præsident, Emmanuel Macron, til Nuuk. - Grønland er ikke til salg. I kan ikke blive taget, fastslår han.

15. juni sidder Else Skovgaard i lufthavnens kaffestue til debriefing af United Airlines' debutflyvning, da et særligt fly lander. Det er en airbus. Hun kender flyenes lyde. Hun mærker det i kroppen. Macron er landet.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil adressere grønlænderne direkte efter Trumps udmeldinger om at overtage Grønland.

Nogle timer senere står Else Skovgaard i Nuuks kolonihavn og kigger op på Macron, side om side med Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Fra talerstolen i havnen foran grønlænderne og et massivt politiopbud er det franske budskab håbefuldt.

- Grønland er ikke til salg. I kan ikke blive taget, proklamerer Macron og besynger grønlandsk suverænitet, integritet og grænser.

- I er ikke alene. Vi vil stå sammen med jer, tro mig, siger Macron.

Else Skovgaard hører den franske præsidents ord til bragende klapsalver og hujen fra de hundredvis af landsmænd, der er mødt op.

Bagefter vender Emmanuel Macron med sit entourage retur til Nuuk Lufthavn. Kl. 19.22 letter flyet fra landingsbanen ud over fjorden. I morgen mødes han med Trump.

I morgen møder Else ind kl. 05 igen.

Hør Else Skovgaard fortælle om livet som trafikassistent i Nuuk Lufthavn.