Han styrer den danske togtrafik

Foto: Mikkel Østergaard

Vi bliver hentet uden for indgangen og skal derefter igennem to sluser, et id-tjek og en sikret elevator. Så der er ikke sparet på sikkerheden. Og det skal der heller ikke være på en arbejdsplads af denne art. Målet er nemlig her i det 41 meter høje trafiktårn at samle al afvikling af togtrafik på hele Sjælland og Fyn samt af S-togsnettet.

- Her ved mine skærme er det bare skitser, oversigter og blinkende lys. Men ude i den rigtige verden er det flere tons togstammer, der drøner afsted i landskabet. Så man skal virkelig tage det alvorligt, siger Mathias Arnoldus Andersen, der er trafikleder i Banedanmark.

Vi er i et kæmpemæssigt rundt rum på 5. etage af Trafiktårn Øst i Sydhavnen i København. Hele det store rum er dækket af en række runde ’øer’ med borde, der vender væk fra midten ud mod en række skærme ved hver plads. Men det er langtfra alle ’øer’, der har tændte skærme og bemanding. Det har øen, hvor vi møder den 31-årige trafikleder.

Sikkerhedsmæssigt ansvar for togafvikling

Jeg vidste ikke, at jobbet fandtes, før jeg søgte det. Men nu sidder jeg ved mine skærme i København og holder styr på togkørslen på forskellige strækninger rundt om på Sjælland. Tidligere ville det være et job for en lokal ’stationsbestyrer’ med et centralapparat. Nu er det elektronisk og skal over tid centreres her, siger Mathias Arnoldus Andersen.

Det er meningen, at Trafiktårn Øst inden længe skal overtage styringen af alle togstrækninger på Sjælland og Fyn. Og flere og flere strækninger bliver da også samlet her. Men det koster mange penge at udrulle, og processen er hårdt ramt af forsinkelser. Et lignende trafiktårn og kommandopost i Fredericia skal samle og styre de jyske strækninger.

- Den officielle jobbeskrivelse for mig som trafikleder er, at jeg har det sikkerhedsmæssige ansvar for togafviklingen. Man kan sige, at en række interessenter med Banedanmark og DSB i spidsen planlægger køreplanen, mens vi her har ansvaret for, at køreplanen overholdes. Der sker fx små og store uheld, ulykker og påkørsler, som standser tog og giver forsinkelser. Det går ud over den samlede køreafvikling lokalt. Derfor har vi direkte radiokontakt med lokoførerne på strækningerne for at løse problemerne hurtigst muligt, siger Mathias.

"Lige nu triller alt normalt"

Før var det stykke, trafiklederen blandt andet sidder med i dag, styret fra Nykøbing Falster. Nu foregår kontrol og afvikling her ved Mathias’ 10 skærme. Før Mathias fik jobbet her, sad han og en større gruppe trafikledere i Roskilde med overvågning af andre strækninger, som nu er i en proces med at blive flyttet hertil. Lige før den første strækning i Roskilde blev overført, fik Mathias en ekstra uddannelse i de nye systemer og flyttede med til tårnet i Sydhavnen.

- Jeg kan rigtig godt lide, at man i dette job ikke ved, hvad man møder ind til. For det meste er det let for mig at få et overblik, og lige nu triller alt normalt og uden forsinkelser. Men andre gange hober småuheld og forsinkelser sig op, og så går en vagt hurtigt med at løse problemerne og få trafikken til at rulle igen. Det gode ved en travl vagt er, at en afløser møder ind til fast tid, og så giver jeg en overlevering og har fri, siger HK Stat-medlemmet.

Trafiklederne i tårnet skal også foretage sporspærringer, når der er arbejde ved skinnerne, og af og til kørestrømsafbrydelser, så der kan blive lavet sikre reparationer omkring køreledningerne. Der er også et tæt samarbejde med toglederne, der har et overordnet blik på de nationale strækninger, og ansatte ved broåbninger som Mathias har kontakt med via radio og faste kanaler. Så dagen går ikke kun med at overvåge skærme og koordinere trafikken med lokoførerne.

"Der sker grimme uheld"

-Jeg holder af de mange opgaver med at løse trafikmæssige kabaler og problemer i samarbejde med de andre i tårnet og folkene ude på skinnerne. Det er en kæmpe maskine, hvor der er mange mennesker med specialviden i de enkelte problemer. Det er betryggende – og så er det tilfredsstillende at kunne være med til en løsning af et fælles problem.

Det er også trafiklederne ved skærmen, der bliver involveret ved personpåkørsler. Mathias har oplevet det nogle gange, og det er en situation, der kræver hurtig handling, men i høj grad også et hensyn til lokoføreren, der sidder i den anden ende.

- Vi prøver at give lidt psykisk førstehjælp ved at snakke med lokoføreren, men vi skal jo også standse en ulykke og andre tog på strækningen, så vi skal også tilkalde politi og få passagererne omdirigeret. Det har været ubehagelige oplevelser, men de har ikke sat sig i mig. Der sker grimme uheld, men det er lokoføreren, der har det værst. Og politiet, der skal tage sig af situationen på stedet. Jeg er jo på afstand, så jeg kan reagere mere køligt og rutinemæssigt, siger Mathias. 

Det værste er ulykker ved banen

Derfor er en del prøver i forskellige situationer for trafiklederne, og et reglement der skal læres. Men selv om skærmene ser forvirrende ud for os andre, så er det ren logik for trafiklederen. Der skal virkelig gå meget galt, hvis to tog skal kollidere. Systemet klarer helt automatisk de fleste problemer, og selv ved personlige fejl ved skærmen, vil systemet gå ind og blokere.

- Vi bestemmer som trafikledere, hvor togene kører. Jeg kan standse tog, hvis der er fare for, at de mødes på en ensporet bro. Der er et ’nødstands’, jeg kan aktivere via skærmen, så togene automatisk standser, uden lokoføreren er involveret. Det værste, der kan ske, er ulykker ved banen – især dem hvor vi mister liv. Jeg sikrer kørslen, mens lokoføreren skal udføre kørslen korrekt. Så der skal en ’freak accident’ som den på Storebælt til, hvis noget skal gå helt galt.

Jeg får hurtigt et overblik

Det kan være hårdt, når trafiklederen sidder midt i en travl vagt. Men Mathias holder af jobbet. Det værste for ham er måske nok treholdsskiftet, som han brugte tid til at vænne sig til. Og så kan det ifølge den 31-årige være frustrerende, at der er så få penge og ressourcer til vedligehold og til at løse problemer ved infrastrukturen. Men Mathias føler, at jobbet passer perfekt til ham.

- Jeg har det faktisk fint med problemløsninger og holder hovedet koldt. Jeg har oplevet, at jeg hurtigt får et overblik og kan håndtere problemerne. Og så er jeg god til at tage det sikkerhedsmæssige ansvar, hvor jeg kan huske værktøjerne og rutinerne. Det er et job, hvor man hurtigt får mulighed for at arbejde selvstændigt – med mulighed for at rådføre sig i tvivlstilfælde, siger Mathias Arnoldus Andersen.

Selve uddannelsen til trafikleder er ifølge ham et meget præcist studie på et år, der rammer indholdet i jobbet rigtig godt. Der er ingen krav om forudgående uddannelser og ingen aldersgrænse, så alle kan komme i betragtning til studiet.