”Undskyld, hvor står sukkeret?”, spørger kunden og står alt for tæt på dig. ”Skal jeg aflevere skemaet her hos dig?”, spørger en kollega og står lidt tæt på dig og skranken…
Kender du en af de her situationer fra din dagligdag som HK’er i butikken, i receptionen eller fra en anden funktion som frontpersonale? Så har du i de seneste 8-10 måneder garanteret gjort dig nogle tanker om, at du hver dag møder mange mennesker og dermed potentielt har Corona-smitten omkring dig.
"Vi har en tendens til at smitte hinanden med vores bekymring og angst, og vi taler indimellem hinanden lidt ned. Husk derfor: Tal om noget positivt. Træk vejret lidt, selvom der er Corona." Lyder et af rådene fra psykolog Tine Ravn Holmegaard, om dét at klare sig gennem arbejdsdagen i corona-pandemien.
Det giver en bekymring, der for psykolog Tine Ravn Holmegaard er helt naturlig og afspejler, hvordan vores hjerne fungerer:
- Vores hjerne er oprindeligt udviklet til savannen, hvor den skulle være opmærksom på farlige forandringer og have fokus på faresignaler. Den opfangede, når noget ikke var, som det skulle være eller plejede at være. Det gør den stadig, når der er fare på færde. Det betyder, at de negative ting kommer til at fylde mere end de ting, der faktisk fungerer. Vi giver det negative ekstra opmærksomhed, fordi vores hjerne er udviklet til at fortælle os om en fare, fortæller Tine Ravn Holmegaard og tilføjer:
- Så når du her under Coronaen først har tænkt tanken om smitte, så er der ikke noget at sige til, at du bliver bange. For eksempel når du skal på arbejde.
”Fremtidståge” med lav sigtbarhed
At tage på arbejde med bekymring i bagagen er den ene side af hele Corona-situationen. Den anden er hele den generelle oplevelse af restriktioner, isolation og begrænsninger, som vi nu alle har levet med i mange måneder:
- Da Mette Frederiksen den 11. marts 2020 lukkede landet ned, da kiggede vi alle ind i en ”fremtidståge”, hvor meget var ukendt og sigtbarheden meget lav. Målet var pludselig ude af øje. Vi var på vagt, og mange af vores dagligdags rutiner var sat skakmat, fordi der var meget, vi ikke måtte. Den slags situationer sætter os i alarmberedskab. Mange af os får behov for at gøre noget – bare et eller andet. Og det kan føre til irrationelle ting, som for eksempel at fare ud og hamstre toiletpapir, smiler den århusianske organisationspsykolog:
- I sådan en situation mangler vi de sædvanlige navigationspunkter i vores hverdag. Der mangler den struktur, genkendelighed og forudsigelighed, hvor tingene fungerer af sig selv. Det betyder, at vi skal bruge krudt på noget, der normalt giver sig selv i hverdagen.
- Det er samtidig en stressfaktor, at vi ikke kender bagkanten på situationen. Hvis vi bare vidste, at det hele hørte op for eksempel den første marts, så kunne vi disponere over vores kræfter og ane det berømte lys for enden af tunnelen. Uden den bagkant vedligeholdes i stedet det høje alarmberedskab.
7 gode råd fra organisationspsykologen
Den gode nyhed er, at du selv kan gøre en del for at holde Corona-bekymringen nede – og for rent mentalt at håndtere Corona-situationen. Her er syv gode råd fra psykolog Tine Ravn Holmegaard:
SÆT FOKUS PÅ DE POSITIVE TING
Forskningen viser, at der skal fire eller flere positive tanker til for at neutralisere én negativ tanke. Så det er bare med at komme i gang med de positive tanker!
Tine Ravn Holmegaard:
- Vi er gearet til at overgøre det negative og give det mere opmærksomhed end det positive, når de røde lamper lyser. Vi skal derfor forsøge at sætte fokus på de steder, hvor der er noget godt at hente. Det kunne lige nu være at kigge på, hvor mange dage du nu faktisk har været på arbejde uden at blive smittet med Corona. Eller det kunne være at sætte fokus på de muligheder, I har, for at passe på jer selv med afstandsmarkeringer, plexiglas, håndsprit, mundbind og visirer.
2)
VIGTIGT MED PULSAKTIVITET…
Kroppen (og dermed hovedet) skal aktiveres med noget, der kan aflede opmærksomheden fra de negative tanker og bekymringer omkring den aktuelle situation.
Tine Ravn Holmegaard:
- Det er vigtigt med noget pulsaktivitet. Det behøver ikke kun være at jogge eller cykle, hvor du kommer til at svede. Det kan også være at komme ud i naturen, gå en tur, gå i haven, lave et bål.
3)
…OG SLAPPE-AF-STUNDER
Det er samtidig vigtigt, at du supplerer pulsaktiviteten med rolige stunder, hvor du kobler helt af – også fra eventuelle bekymringer.
Tine Ravn Holmegaard:
- Du kan for eksempel læse avisen, en god bog, dyrke yoga eller se noget afslappende i TV. Altså gode slappe-af-stunder, hvor du kommer ned i gear igen.
4)
BRUG PAUSER TIL AT HOLDE PAUSE!
Det er generelt vigtigt, at vi er gode til at slappe af og geare ned, når vi holder pauser. Det gælder ikke bare under Coronaen.
Tine Ravn Holmegaard:
- Når du har pauser i løbet af din arbejdsdag, så hold pause og få ro på. Sid ikke med telefonen og de mange stimuli, der følger med det. Kig ikke Corona-tal hele tiden. Slap af i stedet, gå en tur på strøget eller ring til din mor – hvis altså din mor er sådan en, der er sød at snakke med.
5)
SMIT IKKE HINANDEN MED BEKYMRING
Det er en god idé at bruge hinanden – både i private netværk og som kolleger, når I er på arbejde – til at snakke om tingene. Også om jeres bekymringer. Der er dog, ifølge psykologen, et stort MEN!
Tine Ravn Holmegaard:
- Vi har en tendens til at smitte hinanden med vores bekymring og angst, og vi taler indimellem hinanden lidt ned. Husk derfor: Tal om noget positivt. Træk vejret lidt, selvom der er Corona. Husk det faktum, at du nu sandsynligvis er kommet igennem to længere Corona-perioder uden at være blevet smittet. Husk på alle de raske, du kender, i stedet for at fokusere på de smittede, du måske kender eller har hørt om.
6)
HOLD FRI, NÅR DU HAR FRI!
Lad så vidt muligt dine Corona-bekymringer fra arbejde blive på arbejde, så du sådan rigtigt kan holde fri, når du har fri.
Tine Ravn Holmegaard:
- Shu-bi-dua skrev, at ”Tanker kan jo ikke lægges i lænker”. Det betyder, at vi selvfølgelig ikke bare altid kan isolere tankerne til ét sted, men ofte tager dem med os. Det er dog vigtigt at undgå det mest muligt og holde fri, når vi har fri. Få derfor tankerne på noget andet, når du kommer hjem. Lyt til noget god musik, dyrk din interesse eller hobby derhjemme og få generelt lagt nogle ”honningfælder” for dig selv rundt omkring. Altså ting og aktiviteter, der får dig til at tænke på noget andet.
7)
BRUG TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN
På mange arbejdspladser har du en tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant, du kan gå til, når der er noget, der bekymrer dig. Har du ikke en tillidsvalgt på din arbejdsplads, så kan du som HK-medlem henvende dig til HK.
Tine Ravn Holmegaard:
- Tag fat i din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har noget, du synes kunne gøres bedre på din arbejdsplads i forhold til at håndtere Corona. Det er noget af det, de tillidsvalgte er der for. Det kan for eksempel være, at du er i en risikogruppe og synes, der er noget, I kan stramme op på. Så tag fat i dine tillidsvalgte eller HK til en snak om, hvad I kan gøre for at føle jer helt trygge.
Om psykolog Tine ravn holmegaard
Tine er autoriseret cand.psych. og specialist i arbejds- og organisationspsykologi hos CRECEA, der er en af landets ældste og største private konsulentvirksomheder inden for arbejdsmiljø og er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Tine har siden år 2000 arbejdet bredt med arbejds- og organisationspsykologiske emner for offentlige og private virksomheder. Hendes rådgivning omkring det psykosociale arbejdsmiljø omfatter for eksempel emner som stress, krise, samarbejde, konflikter, organisationsudvikling, kommunikation og motivation.