Arkivbillede: Colourbox
Spritdispenseren står fremme ved hovedindgangen med en stor gul advarselstrekant, der skal minde medarbejderne om, at hænderne skal sprittes af, inden man går ind.
I kantinen er hver anden stol strippet fast, så det er umuligt at sætte sig ved siden af hinanden, når der er frokostpause. Og rundt om på arbejdsstationerne står spritten klar, så der løbende kan sprittes af. Men ellers er alt stort set, som det plejer, på et fødevarelager, som HOPE projektet har undersøgt som en del af deres forskning. Formålet med undersøgelsen er at finde sammenhænge mellem myndighedernes udmeldinger og folks adfærd.
Det er Catrine Sundorf Kristensen, som står bag undersøgelsen. Hun er antropolog og videnskabelig assistent på HOPE projektet og har hen over foråret og sommeren 2020 fulgt dagligdagen på et lager for at blive klogere på, hvordan pandemien påvirker medarbejderne og deres daglige arbejdsrutiner.
Nye rutiner bliver en del af dagligdagen
Hendes konklusion er, at selvom der er blevet indført restriktioner, påvirker corona-pandemien ikke arbejdet synderligt. De nye rutiner, så som at spritte af og holde afstand, er nemlig hurtigt blevet en del af dagligdagen:
- På det lager, jeg lavede mit feltarbejde, havde medarbejderne nemt ved at forstå og få lavet nye rutiner i hverdagen, og det blev så at sige ”det nye normal”. I forvejen brugte de fleste medarbejdere ikke meget tid tæt på kollegerne, så det var nemt at holde afstand. Hvis du f.eks. kører truck, er det begrænset, hvor tæt du kommer rent fysisk på dine kolleger.
Selvom undersøgelsen kun tager udgangspunkt i en enkelt arbejdsplads, giver den alligevel et billede af, hvordan pandemien har fundet vej ind på lagerarbejdspladser. Og det tyder på, at lagerarbejdere ikke i særlig høj grad er ramt af drastiske omvæltninger på arbejdspladsen sammenlignet med mange andre erhverv. Selv med restriktioner har medarbejderne tilpasset sig og skabt en ”ny” normal hverdag. Det betyder dog noget, hvordan ledelsen håndterer forandringerne.
- Jeg tror, der findes mange arbejdspladser, der ligner den, jeg undersøgte. Hvis man besøgte andre lagere, vil man muligvis opleve noget af det samme. Forholdene kommer selvfølgelig an på, hvordan ledelsen håndterer situationen. Deres måde at agere på afspejler, hvordan folk reagerer. Hvis der er klare retningslinjer, er det også nemmere at handle på dem, forklarer Catrine Sundorf Kristensen.
HK Handel: Vi hører også den anden historie
- Der er ingen tvivl om, at rigtig mange ledere har forstået alvoren i den situation, vi befinder os i, og at man mange steder gør alt, man kan, for at overholde retningslinjerne og sørge for tryghed for de ansatte. Men vi ser desværre også det modsatte billede. Vi hører både om kontoransatte, der ikke får lov til at arbejde hjemme, fordi ledelsen ikke stoler på dem, steder hvor man ikke sørger for, at medarbejderne kan holde afstand, eller manglende inddragelse af f.eks. arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg. Det sidste gør især kollegerne usikre, siger han.
Humor hjælper
Vittigheder så som ”jeg er hårdt ramt af corona. Værtshusene lukker allerede kl. 24” var en del af den hverdag, Catrine Sundorf Kristensen mødte på lageret. Ifølge hende blev humor ofte brugt i situationer, hvor det var svært at overholde afstandskrav og samtidig nå dagens mål. De hjalp med at bløde op på stemningen.
- Det fungerer lidt som en ventil. Når man puster ballonen for hårdt op, kan man bruge humor til at tage lidt af luften ud af ballonen igen. Hvis tingene bliver for seriøse, er humor et redskab til at få skuldrene ned igen. I forvejen var jokes en del af jargonen på lageret, og de blev brugt, når de ansatte f.eks. var utilfredse med noget. På den måde blev humoristiske indslag om corona brugt til at gøre hverdagen normal, siger hun.