Ditte Gottlieb Bredahl er formand for HK Kommunal Hovedstaden, og Lars Gaardhøj er Socialdemokratiets spidskandidat til posten som formand for Region Hovedstaden. Foto: Torsten Raagaard
De er begge på vej ind i nye og centrale roller i udviklingen af hovedstadsregionens sundhedsvæsen. Ditte Gottlieb Bredahl blev i efteråret nyvalgt som formand for de mange kommunale HK’ere i hovedstadsområdet, efter 10 år som fællestillidsrepræsentant for lægesekretærerne og de øvrige administrative på Amager og Hvidovre Hospital. Lars Gaardhøj håber at blive ny regionsrådsformand i Hovedstaden, efter han i flere år har været gruppeformand og wingman for Sophie Hæstorp Andersen, der går efter overborgmesterposten i København.
De mødes på Ditte Gottlieb Bredahls kontor for at hilse på, og lige fra begyndelsen er det tydeligt, at de begge deler en stor omsorg for sundhedsvæsenet, patienterne og medarbejderne. Og det er lige så tydeligt, at de begge følger den aktuelle corona-udvikling med stor alvor og opmærksomhed, fordi den betyder så meget for både patienter og for medarbejderne.
- Før havde vores beredskab 5 trin. Nu har vi 8. For hvert trin skal vi skaffe 100 ekstra sengepladser, fortæller Lars Gaardhøj.
- I begyndelsen af januar havde vi 1.000 syge ud af 36.000 medarbejdere, og når der mangler 1.000 ”mand” på dækket, så er der ting, der ikke bliver gjort.
Genåbning bliver en enorm opgave
Det var før regeringen offentliggjorde planen, der ud fra en kalkuleret risiko skal genåbne landet med udsigt til op mod 900 corona-indlagte. Desto større en opgave venter forude efter genåbningen. Situationens alvor fører hurtigt snakken over på, hvad der kan gøres – også for de mange patienter, der har brug for behandling, som ikke har med corona at gøre. Der bliver travlt.
Ditte Gottlieb Bredahls fokus er på lægesekretærernes centrale rolle i det sammenhængende patientforløb og de besparelser, der er sket på lægesekretærer i forbindelse med indførelsen af sundhedsplatformen, hvor lægerne selv skal ”taste” - og Lars Gaardhøj kvitterer hurtigt.
- Vores forgængere (for HK Kommunal Hovedstaden og Region Hovedstaden, red.) prøvede at finde fælles fodslaw på det her og blev hurtigt enige om, at der selvfølgelig er brug for lægesekretærer. Faktisk har det aldrig været meningen, at der skulle spares på lægesekretærerne, og jeg kan godt forstå, at lægesekretærerne blev sure, da det skete alligevel, siger Lars Gaardhøj, før Ditte Gottlieb Bredahl rigtig er kommet i gang med at argumentere.
Hun tager over og fortæller, hvordan en lægesekretær – inden sundhedsplatformen – kunne bestille en CT-scanning på hjerteafdelingen på få minutter, og at lægerne, efter platformen var indført, måtte klikke 147 gange på at udføre den samme opgave, der tog dem ca. 40 minutter.
- Vi har undersøgelser, der viser, at sygeplejerskerne bruger mere end 25 procent af deres tid på administration. Hvis det kan nedbringes til 20 procent, kan der frigøres 1.800 sygeplejersker. Det samme med overlægerne, der bruger 17 procent af deres tid på administration. Hvis de kunne nøjes med at bruge 12 procent, ville det frigøre 300 overlægestillinger. Det er i alles interesse – ikke mindst patienternes – at det er de rigtige hænder, der løser de rigtige opgaver, understreger Ditte Gottlieb Bredahl.
Hun benytter lejligheden til at minde om, at det er ligeså vigtigt for lægesekretærerne at blive anerkendt for deres arbejde, deres ekstraindsats og inddragede ferier og afsavn under coronaen, som det er for læger og sygeplejersker.
Lars Gaardhøj nikker og kvitterer:
- Det vil jeg gerne tage med mig. Både det sproglige, at vi husker at nævne lægesekretærerne. Og pointen om, at administration ikke er det samme som bureaukrati, der kan spares væk, understreger Lars Gaardhøj.
Lægesekretæren er patientens ambassadør
Både Ditte Gottlieb Bredahl og Lars Gaardhøj glæder sig over den nye uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator (SAK), der løfter den nuværende lægesekretærrolle op på et nyt fagligt niveau. Det styrker faget og vil løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet med et stærkere fokus på sundhedsjura, patientrettigheder og data. Jo bedre sundhedspersonalet kan styre data, jo bedre, mere effektivt og sammenhængende bliver patientforløbet og patienternes oplevelser.
- Lægesekretærerne er gået fra at være lægens sekretær til at være patientens koordinator, understreger Ditte Gottlieb Bredahl.
- Lægesekretærerne er patientens ambassadør. Og de er ofte tættere på patienterne end den overlæge, der har opereret, mens de var i narkose. De nye SAK’ere får nu endnu flere faglige og organisatoriske muskler til at yde et selvstændigt fagligt bidrag, der vil styrke det sammenhængende patientforløb, forudser hun.
Den nye uddannelse øger behovet for at få efteruddannet de nuværende lægesekretærer og øvrige administrative personalegrupper.
- Hvis det skal lykkes, må de lokale ledelser bakke fuldt og helt op. Når medarbejdere beder om at komme på uddannelse, er det det ledelsens opgave at sige ja, pointerer Ditte Gottlieb Bredahl.
Lars Gaardhøj modsiger hende ikke, men bekræfter, at når der i det nye overenskomstforlig er øremærket yderligere 8 mio. kr. til efteruddannelse af lægesekretærer, så er det meningen, at pengene skal bruges.
Bedre til at møde patienterne
På de indre linjer er lægesekretærerne ligeså vigtige, påpeger Ditte Gottlieb Bredahl. Hvis sygehusvæsenet skal udnytte lægesekretærernes og de sundhedsadministrative koordinatorers fulde potentiale, er det afgørende, at de ledende lægesekretærer inkluderes i klinikledelserne alle steder, mener hun.
- Lægerne og sygeplejerskerne repræsenterer behandlings- og plejefaglighederne. Men de har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at varetage den komplekse tværgående koordinering, som lægesekretærerne og ikke mindst de nye sundhedsadministrative koordinatorer har, siger Ditte Gottlieb Bredahl.
- Alene på udeblivelser er der mange spildte behandlingsmuligheder. Hver gang en patient udebliver fra en aftale, er det udtryk for, at sygehusvæsenet ikke har mødt borgerne på den rigtige måde. Det kan og bør der arbejdes mere med, siger hun.
- Vi bliver nødt til at tage højde for, at patienterne er forskellige. De opfører sig forskelligt og opfatter de komplekse sygehussystemer forskelligt – også selv om de lægefagligt og sygeplejefagligt har den samme krop. Vi skal blive bedre til at møde patienterne, der hvor de er. Mere brugervenligt - fx med nudging i forbindelse med indkaldelser, foreslår Ditte Gottlieb Bredahl.
- Faktisk ser vi rigtig mange afbud, der skyldes det, man kunne kalde banale sammenstød mellem system og borger – fx at patienterne ikke kan finde rundt, når de er ankommet. Eller at de kører hjem igen, fordi de ikke kan finde en parkeringsplads. Det vidner om, at der er brug for et mere tværgående og koordinerende blik, der også inkluderer patienternes perspektiv, vurderer formanden for HK Kommunal Hovedstaden.
Lars Gaardhøj erkender, at udeblivelser er en stor udfordring, som regionen har forsøgt at løse, og han er enig i, at lægesekretærer her kan hjælpe.
-Børnelægerne har lige lavet en række kampagnevideoer om børnetips, fordi rigtig mange møder op med små børn, fordi de er bekymrede. Ikke så sjældent uden grund. Videoerne skal hjælpe forældrene, så de kan undgå stressende ture på hospitalet, som måske slet ikke er nødvendige, siger Lars Gaardhøj.
- Der er mange muligheder, tilføjer han.